Legislator Case Law & Legislation
200423L00118 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om statens byggevirksomhed m.v.\n(Indførelse af mulighed for, at de statslige bygherrer indbetaler bidrag til en selvstændig juridisk person, der har til formål at styrke indsatsen for innovation samt bedre udnyttelse af viden i byggeriet, og indførelse af bemyndigelse til at fastsætte regler for tilrettelæggelse og gennemførelse af byggerier opført til brug for staten)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Lovforslag som vedtaget 2004 118 Valid

§ 1

I lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret ved § 3 i lov nr. 484 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Den statslige bygherre kan indbetale bidrag til en selvstændig juridisk person, der har til formål at styrke indsatsen for innovation samt bedre udnyttelse af viden i byggeriet.«

2. § 2 affattes således

»§ 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler for tilrettelæggelse og gennemførelse af statens byggevirksomhed. Dette gælder tillige for opførelse og om- og tilbygning af bygninger til brug for staten og anlæg knyttet dertil.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om statsfinansielle og bevillingsmæssige forhold ved tilrettelæggelse og gennemførelse af statens byggevirksomhed. Dette gælder tillige for opførelse og om- og tilbygning af bygninger til brug for staten og anlæg knyttet dertil.«

3. § 7, stk. 1, affattes således

»Til at rådgive om udøvelsen af de funktioner, som er omtalt i denne lov, og til at bistå med udveksling af tekniske, administrative og økonomiske erfaringer nedsættes et udvalg med repræsentation for blandt andre de statslige, statsstøttede og kommunale bygherrer, herunder de særlige byggeadministrationer, der er nævnt i § 4, stk. 1.«

Lovforslag som vedtaget 2004 118 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. maj 2005

Forslag

til

Lov om ændring af lov om statens byggevirksomhed m.v.

(Indførelse af mulighed for, at de statslige bygherrer indbetaler bidrag til en selvstændig juridisk person, der har til formål at styrke indsatsen for innovation samt bedre udnyttelse af viden i byggeriet, og indførelse af bemyndigelse til at fastsætte regler for tilrettelæggelse og gennemførelse af byggerier opført til brug for staten)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →