Legislator Case Law & Legislation
20041XX00090 DK

Skriftlig fremsættelse (5. november 2004) - L 86

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2004 L 86 Valid

Skriftlig fremsættelse (5. november 2004)

Familie- og forbrugerministeren (Henriette Kjær)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om social service (Frit valg af klubtilbud eller andre socialpædagogiske fritidstilbud over kommunegrænser og indførsel af minimumsgrænse for tilskud til private pasningsordninger)

(Lovforslag nr. L 86).

Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Private leverandører af dagtilbud, frit valg af klubtilbud m.v. over kommunegrænserne m.v. - pengene følger barnet) blev fremsat første gang den 31. marts 2004, Lovforslag nr. L 207 (FT 2003-2004, Tillæg A sp. 7078 og 7084). Forslaget kom til 1. behandling den 20. april 2004 (FF 2003-2004, sp. 8839). Socialministeren trak forslaget tilbage.

L 207 er nu delt op i to lovforslag ”Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Private leverandører af dagtilbud - pengene følger barnet)” og ”Forslag til lov om ændring af lov om social service (Frit valg af klubtilbud eller andre socialpædagogiske fritidstilbud over kommunegrænser og indførsel af minimumsgrænse for tilskud til private pasningsordninger)”. Det sidstnævnte lovforslag er i det væsentlige identisk med den del af lovforslag L 207, der vedrører frit valg af klubtilbud m.v. over kommunegrænserne mv.

Formålet med lovforslaget er at give forældre mulighed for at vælge et klubtilbud eller et andet socialpædagogisk fritidstilbud efter serviceloven på tværs af kommunegrænser. Pr. 1. januar 2004 blev der indført frit valg af dagtilbud over kommunegrænserne. Efter disse regler har forældre ret til at vælge et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for dagtilbud. Endvidere medfører reglerne, at forældrene selv afholder eventuelle merudgifter ved brugen af dagtilbud over kommunegrænserne.

Lovforslaget om frit valg af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud over kommunegrænser svarer til loven om frit valg af dagtilbud over kommunegrænserne.

Det foreslås samtidig at indføre en minimumsgrænse for kommunens tilskud til privat børnepasning på 75 pct. af den billigste nettodriftsudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Det foreslås endvidere, at kommunerne fremover skal tilbyde forældrene at sørge for administration af pasningsordningen mod en reduktion i tilskuddet svarende til udgiften hertil. Forslaget skal lette administrationen for de forældre, som selv arrangerer pasning af deres børn.

Lovforslaget om frit valg af klubtilbud eller andre socialpædagogiske fritidstilbud over kommunegrænser skønnes samlet set at medføre helt minimale økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Lovforslaget om indførsel af en minimumsgrænse i § 26 skønnes samlet set at medføre kommunale merudgifter på 3,2 mio. kr. i 2005 og 6,4 mio. kr. i hvert af årene 2006, 2007 og 2008 (2005-prisniveau), som kommunerne skal kompenseres for.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Med disse bemærkninger indstiller jeg lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →