Legislator Case Law & Legislation
20041XX00037 DK

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2004) - L 32

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2004 L 32 Valid

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2004)

Skatteministeren (Kristian Jensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af momslove n (Justering af momsreglerne for indførsel af visse magasiner, tidsskrifter m.v.)

(Lovforslag nr. L 32).

Lovforslaget fremsættes som led i regeringens bestræbelser på at fjerne huller i den gældende skatte- og afgiftslovgivning. Regeringen påbegyndte i sidste folketingssamling arbejdet med at afdække sådanne uhensigtsmæssigheder, og nærværende lovforslag er en fortsættelse af dette arbejde.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at magasiner, tidsskrifter og lignende litteratur – uanset en lav værdi – ikke længere kan importeres momsfrit fra et 3. land, når de er trykt i Danmark eller et andet EU-land.

Forslaget skønnes at medføre, at statskassen undgår et skønnet provenutab på ca. 50 mio. kr. årligt. De magasinudgivere, der i dag distribuerer blade fra et 3. land, skønnes at få en tilsvarende merudgift.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for ToldSkat, men ændringen vil få visse administrative konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med en eventuel tilbageflytning af magasindistributionen.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →