Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af lovmæssige hindringer for folkekirken og andre trossamfund for at medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 7

Bilagsnr.

Titel

1

Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

2

Henvendelse af 18/10-04 fra en række præster i den danske folkekirke

3

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 7

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 18/10-04 fra en række præster i den danske folkekirke, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 9. december 2004

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af lovmæssige hindringer for folkekirken og andre trossamfund for at medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab

[af Kamal Quereshi (SF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. oktober 2004 og var til 1. behandling den 17. november 2004. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra en række præster i den danske folkekirke.

Kirkeministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til kirkeministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KD) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Dansk Folkepartis medlemmer bemærker, at ægteskabsloven hjemler ingen mulighed for vielse af homofile samlevende. Det er en almindelig misforståelse kolporteret af pressen, at i dag kan bøsser og lesbiske blive viet på rådhuset, men ikke i kirken. Det er noget vrøvl. De kan slet ikke blive viet ifølge dansk lov, men de kan blive registreret som partnere på rådhuset. Det er en god ordning, som friholder homofile par fra en række tidligere uretfærdigheder, især af arvemæssig art. Hvis man ville ændre ægteskabsloven, så homofile par kunne blive viet, skulle man begynde med at ophæve loven om registreret partnerskab og give myndighedspersoner en egentlig vielsesmyndighed. Og det bør man aldrig gøre – ikke fordi de homofile par skal generes, men af hensyn til det ægteskab, der i århundreder har været den familieretbærende institution i Danmark og i øvrigt et fundament under det danske samfund i det hele taget. Ægteskabet har vi af hensyn til familiens beskyttelse fra fremmed – herunder især statslig – indblanding. Og begynder man at lægge forskellige former for særforhold ind under kategorien »ægteskab«, så opløser man selvfølgelig ægteskabet. Siden det 16. århundrede, da ægteskabet fra at være et rent slægtsanliggende begyndte at være et offentligt, statsligt anliggende, har ægteskabets styrke været en klar definition af ægteskabet: et intenderet livslangt og monogamt forhold mellem to mennesker af hver sit køn med henblik på at få børn og danne en ny familie, der kan føre slægten videre.

Den frihed, som ægteskabet er bærepille for – familiens frihed, privatlivets frihed – forudsætter en klar definition af, hvad et ægteskab er. Herudover skal man naturligvis sørge for, at ingen ugifte, f.eks. homofile par, lider økonomisk uret, og det har man efter vores mening taget god hånd om ved loven om registreret partnerskab.

Kristendemokraterne bemærker, at det vil være et politisk overgreb mod folkekirken og andre trossamfund, hvis forslaget vedtages. Selv om forslaget kun vil åbne for, at det skal være muligt at indgå registreret partnerskab i folkekirken eller andre trossamfund, så vil muligheden alene være et meget kraftigt signal. Det tilkommer efter KD’s opfattelse ikke Folketinget at afsende dette.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiet kan støtte beslutningsforslaget og skal samtidig henvise til det af Socialdemokratiet fremsatte lovforslag L 133 (forslag til lov om ændring af lov om registreret partnerskab).

Siden loven om registreret partnerskab blev vedtaget i 1989, må vi erkende, at der er sket en almindelig anerkendelse af ligebehandlingen af samlevende af modsat køn og samlevende af samme køn, hvis vi kigger på samfundet som sådant.

Det har også medført, at flere forslag om ligebehandling af ægteskab og registreret partnerskab har været til behandling i Folketinget gennem de senere år. Set i den sammenhæng betragter Socialdemokratiet det som helt naturligt også at ville sikre ligebehandlingen på dette område.

Socialdemokratiet ønsker ikke at blande sig i folkekirkens og andre trossamfunds indre anliggender. Tilsvarende tager vi skarpt afstand fra det synspunkt, at det skal være folkekirken og andre trossamfund, der anmoder om fjernelse af en hindring for ligebehandling, før vi som lovgiver fjerner hindringen. Det er ikke trossamfund, der skal vælge ligebehandlingsmuligheden i lovgivningen – det skal lovgiver. Det er til gengæld ikke lovgiver, der skal vælge, om ligebehandlingsmuligheden skal bruges – det skal trossamfundene selv afgøre.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at f orslaget går ud på at fjerne en forhindring for folkekirken med hensyn til selv at vælge, om den kan forestå vielser eller registreringer af homoseksuelle.

Enhedslisten mener principielt, at såvel vielser som navngivning bør foregå i det offentliges regi, ligesom Enhedslisten mener, at kirke og stat bør adskilles. Men så længe kirken har bemyndigelse til at forestå vielser, bør kirken have ret til ligeledes at vie homoseksuelle.

Derfor kan Enhedslisten støtte forslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Inge Dahl‑Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) nfmd. Karsten Nonbo (V) Freddy Dam (V) Per Dalgaard (DF) Peter Skaarup (DF) Helge Adam Møller (KF) Charlotte Dyremose (KF) Jann Sjursen (KD) Frode Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S) Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S) Anne Baastrup (SF) fmd. Elisabeth Arnold (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Kristendemokraterne (KD)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Enhedslisten (EL)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne