Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fortsat bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 42
Bilagsnr.
Titel
1
FE’s vurdering af situationen i Afghanistan og Irak
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
3
Revideret udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
4
FE’s opdaterede vurdering af situationen og truslen i Irak
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 42
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om FE’s vurdering af situationen i Irak, til forsvarsministeren og udenrigministeren, og udenrigsministerens svar herpå
2
Spm. om det ændrede trusselsbillede, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
3
Spm. om regeringens forklaring vedrørende modstanden i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
4
Spm. om, hvordan USA vil bekæmpe modstanden fra befolkningen, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
5
Spm. om nedkæmpelse af modstanden i Fallujah, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
6
Spm. om FN’s generalsekretær, Kofi Annans, advarsel mod at angribe Fallujah, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
7
Spm. om afholdelse af valg i januar, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
8
Spm. om gennemførelse af valg, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
9
Spm. om indførelse af undtagelsestilstand i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
10
Spm. om, hvorvidt undtagelsestilstanden vil blive brugt til at undertrykke oppositionen, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
11
Spm. om civile dræbte ved angrebet på Fallujah, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
12
Spm. om, hvor mange dræbte regeringen vil acceptere, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
13
Spm. om, hvor mange norske soldater der deltager i sikringsstyrken, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
14
Spm. om legitime mål, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
15
Spm. om angrebet på Fallujah, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
16
Spm. om betydningen af undtagelsestilstanden, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
17
Spm. om, hvorvidt regeringen deler FE’s vurdering, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
18
Spm. om, hvorvidt regeringen vil beskrive situationen i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
19
Spm. om vigtigheden af dansk tilstedeværelse, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
20
Spm. om meningsmålingerne om den irakiske befolknings holdning til fremmed militær tilstedeværelse, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
21
Spm. om regeringens opfattelse af tallet på 100.000 dræbte, siden krigen mod Irak startede, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
22
Spm. om militær tilstedeværelse i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
23
Spm. om den samlede pris for krigen mod Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
24
Spm. om rygte vedrørende drab på fire danske efterretningsfolk, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
25
Spm. om olieledninger i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
26
Spm. om humanitær hjælp og civil genopbygning af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
27
Spm. om antallet af flygtede og fordrevne irakere, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
28
Spm. om status for de lande, der overvejer at trække deres tropper ud af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
29
Spm. om amerikansk angreb på Fallujah, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
30
Spm. om militær optrapning i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
31
Spm. om nedkæmpelse af den resterende væbnede modstand i Fallujah, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
32
Spm. om, hvorvidt militær optrapning vil hæmme den demokratiske proces omkring valget, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
33
Spm. om omgruppering, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
34
Spm. om den militære modstand imod USA og Allawistyret, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
35
Spm. om udtalelser i Information, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
36
Spm. om deserteringer, korruption og infiltrering, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
37
Spm. om, hvorvidt mindst 300 irakiske soldater var deserteret fra deres enhed, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
38
Spm. om regeringens vurdering af oplysningerne fra det irakiske regeringsråd, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
39
Spm. om amerikansk militærs opførsel i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
40
Spm. om væbnede irakere i Fallujah, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
41
Spm. om dekreter og ordrer udsendt af det afviklede CPA, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
42
Spm. om ophævelse af en valgt regering, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
43
Spm. om regeringens vurdering af konsekvenserne og betydningen af deserteringer, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
44
Spm. om den irakiske regerings indførelse af undtagelsestilstand i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
45
Spm. om, hvor stor legitimitet den midlertidige irakiske regering nyder i den irakiske befolkning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
46
Spm. om anvendelse af krigsgas under angrebet på Fallujah, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
47
Spm. om antallet af irakiske dødsfald, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
48
Spm. om benyttelse af højtstående officerer fra de tidligere irakiske styrker, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
49
Spm. om irakiske fanger i dansk varetægt, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
50
Spm. om oversendelse af mandatet for NATO’s indsats i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
51
Spm. om, hvilke ordrer, direktiver og love, som den midlertidige irakiske regering har indført, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
52
Spm. om den humanitære situation i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
53
Spm. om konsekvensen af krigen og besættelsen af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
54
Spm. om koordinering af arbejdet i FN’s Sikkerhedsråd, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
55
Spm. om underernæring og sult, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
56
Spm. om nødhjælp og genopbygning for Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
57
Spm. om det nationale budget i forhold til Tokyobudgettet, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
58
Spm. om overholdelse af det nationale budget for perioden 2005-2007, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
59
Spm. om, hvorvidt valget af nationalforsamlingen i Irak foregik demokratisk, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
60
Spm. om omfanget og karakteren af samarbejdet med det civile samfund i det danske ansvarsområde, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
61
Spm. om, hvor høj arbejdsløsheden er i dagens Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
62
Spm. om oversendelse af Coalition Provisional Authority Order nr. 17, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
63
Spm. om, hvorvidt valget i januar kan regnes for demokratisk og fair, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
64
Spm. om 109 omkomne italienske soldater, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
65
Spm. om, hvorvidt de 109 italienske soldater døde efter deltagelse i den seneste krig og besættelse af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
66
Spm. om de økonomiske midler, USA har afsat til genopbygning i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
67
Spm. om, hvorvidt der udøves nogen form for indflydelse på redaktionen af irakiske nyhedsmedier, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
68
Spm. om, hvordan USA har påvirket den midlertidige irakiske regerings beslutning om en offensiv mod Fallujah, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
69
Spm. om brud på internationale konventioner, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
70
Spm. om, hvor mange skudepisoder danske soldater har været involveret i, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
71
Spm. om, at det ungarske parlament trækker styrker ud af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
72
Spm. om, hvor mange lande der har besluttet at optrappe deres tilstedeværelse i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
73
Spm. om regeringens opbakning om Kofi Annans advarsel mod angrebet på Fallujah, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
74
Spm. om, hvorvidt den irakiske befolkning har legitim ret til at gøre modstand mod besættelsen, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
75
Spm. om beslutninger inden for den irakiske overgangsregerings mandatperiode, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
76
Spm. om sikkerhedssituationen i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
77
Spm. om, hvor mange overlagte drab udført af amerikanske soldater regeringen vil acceptere, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
78
Spm. om, at Dansk Røde Kors/Røde Halvmåne bliver forhindret i at arbejde frit i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
79
Spm. om »terrorister« og den væbnede modstand i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
80
Spm. om, hvorvidt amerikanerne har anvendt krigsgasser, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
81
Spm. om, hvorvidt Forsvarskommandoen ligger inde med oplysninger om, hvilke våbentyper amerikanerne p.t. anvender, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
82
Spm. om aftale af overdragelse af irakiske fanger til briterne, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
83
Spm. om, hvornår samarbejdet med SCIRI ophørte, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå
84
Spm. om, hvordan den midlertidige irakiske regering kan fremlægge et budget for 2005-2007, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
85
Spm. om undtagelsestilstandens betydning for afholdelse af valg i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
86
Spm. om, hvorfor de danske midler til genopbygning ikke er blevet anvendt, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
87
Spm. om ændring eller annullering af CPA’s direktiver, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
88
Spm. om den manglende drøftelse med koalitionsparterne i Irak om Danmarks linje i Irakspørgsmål i FN’s Sikkerhedsråd, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål nr. 13 til forsvarsministeren og udenrigsministeren og forsvarsministerens svar herpå og udvalgets spørgsmål nr. 25 til forsvarsministeren og udenrigsministeren og udenrigsministeren svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra Socialistisk Folkeparti
Spørgsmål nr. 13
Hvor mange norske soldater deltager i sikringsstyrken?
Svar
De norske militære myndigheder har oplyst, at Norge bidrager til den multinationale styrke med 5 officerer til den britiske ledede division, som også den danske bataljon indgår i.
Svar
I min tidligere besvarelse af spørgsmål 13 oplyste jeg, at Norge bidrager til den multinationale styrke med 5 officerer til den britiske ledede division, som også den danske bataljon indgår i.
Jeg kan oplyse at det korrekte tal for den norske militære tilstedeværelse i Irak er i alt 11 personer fordelt ved den britiske ledede division, den polsk ledede division samt hovedkvarteret i Bagdad.
Spørgsmål nr. 25
Kan ministeren bekræfte, at olieledninger i Irak løbende bliver saboteret, og at sabotagen udgør et stort problem for genopbygningen i landet?
Svar
Ja.
Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 23. november 2004
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om fortsat bidrag til en multinational
sikringsstyrke i Irak
[af udenrigsministeren (Per Stig Møller)]
1. Ændringsforslag
Kristendemokraternes medlem af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til beslutningsforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. november 2004 og var til 1. behandling den 11. november 2004. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 88 spørgsmål til forsvarsministeren og udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. To af udvalgets spørgsmål og svarene herpå er optrykt som bilag.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og RV) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter forslaget og har følgende bemærkninger
Det skal indledningsvis bemærkes, at nedenstående betænkningsbidrag kommer i forlængelse af betænkningsbidraget til forslag til folketingsbeslutning om forsat bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak B 213 af 28. maj 2004, folketingsåret 2003-2004 (se Folketingstidende 2003-04, forhandlingerne side 2342 tillæg B), hvortil der i øvrigt henvises.
Dansk Folkeparti støtter den internationale koalitions retfærdige befrielse af det irakiske folk. Saddam Hussein og hans modbydelige og undertrykkende regime er bragt til fald, og diktatoren stilles nu for en domstol. Overgangsregeringen tiltrådte den 1. juli 2004, og koalitionen befinder sig nu i Irak efter aftale med de irakiske regeringsmyndigheder.
Hovedopgaven for koalitionen er at medvirke til at stabilisere situationen i Irak frem til afholdelsen af parlamentsvalget den 30. januar 2005. Dernæst skal der vedtages en ny forfatning, efter hvilken der i slutningen af 2005 skal afholdes nyt parlamentsvalg. Først derefter er demokratiet endeligt indført i Irak. Det er i hvert fald ambitionen.
Når det er nævnt, skal det bemærkes, at det er svært at forestille sig et irakisk demokrati, der er velfungerende som de vestlige demokratier, fordi islam synes svært forenelig med sekulære love, der vedtages af folket. Irak er formentlig det mindst fundamentalistiske af de muslimske lande, og derfor ser der ud til at være mulighed for at skabe et kompromis mellem demokrati og islam, der tillader opbygningen af et forholdsvis stabilt samfund med en rimelig grad af lov og ret. Hvis det lykkes, kan Irak blive et forbillede for demokrati i den arabiske verden. Mislykkes det, er det sandsynligvis, fordi det er en umulighed at indføre demokrati i land, der er muslimsk. Men forsøget skal gøres.
Imidlertid er befolkningen i Irak delt skarpt mellem dem, der ønsker en demokratisk udvikling, og mellem dem, der ønsker gamle stærkt religiøse stammekulturer genskabt. Specielt sunnimuslimerne ønsker deres tidligere privilegier og magt tilbage. Nogle føler sig berettiget truet af det spirende demokrati og reagerer med at kræve blodhævn over deres faldne stammemedlemmer. Dette indebærer terror mod så vel irakerne selv som vesterlændinge og med barbariske henrettelser af uskyldige mennesker til følge.
Dansk Folkeparti vil i forbindelse med den fortsatte støtte til dansk tilstedeværelse i Irak understrege, at soldaternes sikkerhed kommer i første række, og at der skal tages ethvert tænkeligt skridt for at sikre personellet. Mangel på penge og materiel må ikke stå i vejen for soldaternes sikkerhed.
Et fredeligere Irak vil tillige åbne for, at de omkring 20.000 herboende irakere får bedre mulighed for at vende tilbage til deres eget land og skabe sig en fremtid der. Mange irakere har kvalifikationer, der i høj grad er brug for i det nye Irak. I takt med at situationen forbedres i Irak, mener Dansk Folkeparti, at regeringen aktivt skal få herboende irakere til at gøre brug af mulighederne for at få repatrieringsstøtte til at vende tilbage. En forudsætning for et fredeligt Irak er, at flest mulige af de irakere, der har boet i Vesten og set, hvordan et demokrati fungerer, vender tilbage og giver denne viden til andre irakere.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget støtter forslaget om forlængelse af det danske troppebidrag i Irak på 6 måneder frem til den 1. juni 2005. Det gør Det Radikale Venstre, på trods af at sikkerhedssituationen i Irak er stærk forværret, og på trods af at der er skræmmende store tab af menneskeliv på begge sider. Det Radikale Venstre gør det, fordi FN-resolution 1546 opfordrer FN’s medlemslande til at yde militære og civile bidrag til stabiliseringen af Irak og fastslår, at der skal holdes valg senest den 31. januar 2005.
Valgene i januar er det bedste håb for en bedre udvikling i Irak, om end håbet måske er spinkelt. Derfor ville det efter radikal opfattelse ikke være rigtigt, hvis vi trak os ud nu, hvor vi står over for disse meget vigtige valg. En sådan beslutning kunne yderligere forværre sikkerhedssituationen og vanskeliggøre forholdene for nødhjælpsorganisationerne i Irak. Kan valgene ikke gennemføres, opstår en ny situation, hvorefter berettigelsen af det danske militære bidrag må tages op til genovervejelse.
Tilstedeværelsen af det danske militære bidrag i Irak må fortsat være underlagt politisk debat ud fra det synspunkt, at tilstedeværelsen skal medvirke til at hjælpe Irak til at gennemføre demokratiske valg, der kan føre til en legitim overgangsregering og en permanent forfatning.
Det Radikale Venstre opfordrer regeringen til langt mere aktivt end hidtil at lægge pres på den amerikanske regering for ikke fortsat at prioritere militær magtanvendelse til skade for politiske og sociale sider af genopbygningsindsatsen.
Et mindretal i udvalget (SF, EL og IA) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget støtter ikke forslaget og henviser til begrundelsen som fremført under ordførertalen ved førstebehandlingen. SF vil uddybe begrundelsen for indstillingen ved andenbehandlingen.
Enhedslistens medlem af udvalget støtter ikke forslaget og vil redegøre for baggrunden for indstillingen under andenbehandlingen.
Et andet mindretal i udvalget (KD) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Kristendemokraternes medlem af udvalget er for en forlængelse af det danske bidrag til den multilaterale sikringsstyrke i Irak, men er imod den lille udvidelse af opgaveløsningen i Irak, som beslutningsforslaget lægger op til, hvor Danmark skal yde et mindre bidrag til NATO’s træningsindsats. KD er ikke imod NATO’s trænningsindsats som sådan. Men Danmark bidrager forholdsmæssigt meget til stabiliserings- og genopbygningsindsatsen i Irak, og KD ønsker derfor ikke at øge antallet af danske soldater i Irak yderligere. I konsekvens heraf har partiet fremsat ændringsforslag nr. 1. Hvis ændringsforslaget bliver nedstemt, vil partiet dog stemme for beslutningsforslaget, når det kommer til endelig behandling.
Tjóðveldisflokkurin og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et mindretal (KD)
Til teksten
1) I teksten udgår »samt at dansk militært personel bidrager til NATO’s træningsindsats i Irak«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget sikres, at der ikke udsendes yderligere personel til Irak.
Kim Andersen (V) Gudrun Laub (V) Ulrik Kragh (V) nfmd. Gitte Lillelund Bech (V) Peter Skaarup (DF) Søren Krarup (DF) Helge Adam Møller (KF) fmd. Kaj Ikast (KF) Jann Sjursen (KD) Bjarne Laustsen (S) Per Kaalund (S) Poul Andersen (S) Poul Qvist Jørgensen (S) Villy Søvndal (SF) Morten Helveg Petersen (RV) Søren Søndergaard ;(EL) Kuupik Kleist (IA)
Tjóðveldisflokkurin og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre (V)
54
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
_______________
* Heraf 1 medlem valgt på Færøerne