Forslag til folketingsbeslutning om faglige rettigheder og globalisering

Fremsat den 11. januar 2005 af Jeppe Kofod (S), Mette Frederiksen (S), Lars Kramer Mikkelsen (S) og Jan Petersen ;(S)

Forslag til folketingsbeslutning

om faglige rettigheder og globalisering

Folketinget opfordrer regeringen til at øge det danske engagement i kampen for faglige rettigheder overalt i verden og især gennem den bilaterale og den multilaterale bistand på følgende punkter

1. Ny rammeaftale med ILO, som omfatter

større danske bidrag til ILO,

dansk deltagelse i ILO-programmer, der understøtter opbygning af faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer,

støtte til ILO-aktiviteter, der fremmer arbejderoplysning, uddannelsesprogrammer for arbejdsgivere og træning af tillidsrepræsentanter og

økonomisk og kapacitetsmæssig støtte via ILO til lande, der har brug for støtte forud for ratifikation af ILO-konventioner.

2. Øget fokus på faglige rettigheder og opbygning af erhvervssektorprogrammer i programsamarbejdslande ved

gradvis etablering af erhvervssektorprogrammer i samtlige programsamarbejdslande,

obligatorisk arbejdsmarkedskomponent i erhvervssektorprogrammer,

øget prioritering af faglige rettigheder som en del af menneskerettighederne i såvel den bilaterale som den multilaterale danske bistand og

nærmere analyse af PS-programmets muligheder for at bidrage til at sikre faglige rettigheder.

3. Opprioritering af civilsamfundets indsats i kampen for faglige rettigheder ved

større danske bidrag til civilsamfundsorganisationernes arbejde for faglige rettigheder i de enkelte lande og

indgåelse af rammeaftaler med relevante danske civilsamfundsorganisationer med kapacitet til rådgivning og deltagelse i forbedring af faglige rettigheder.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er et led i bestræbelserne på at øge det danske engagement for at sikre faglige rettigheder og menneskelige forhold i en verden, hvor handel og produktion i stadig stigende omfang sker på tværs af grænser.

Øget samkvem mellem verdens lande bidrager til en mere fredelig verden, og øget handel og produktion er centrale elementer heri. Øget handel og produktion i verdenssamfundet kan også betyde øget vækst og udvikling i verdens fattige lande og dermed bidrage positivt til, at fattigdom reduceres.

Bagsiden af denne udvikling er imidlertid, at produktionen flytter til lande, hvor faglige rettigheder, respekt for den enkelte lønmodtager og sikkerhed for gode arbejdsforhold på ingen måde er til stede. Danmark handler i stigende omfang med lande, hvor der ikke er sikkerhed for, at menneskerettighederne overholdes. Den del af menneskerettighederne, der handler om faglige rettigheder, er særlig interessant med hensyn til udflytning af produktion og øget handel med varer og tjenesteydelser.

Danmark må derfor øge sit engagement i kampen for globale faglige rettigheder for derigennem at hjælpe lønmodtagere i lande med undertrykkelse af fagforeninger og faglige rettigheder. Danske lønmodtagere har interesse i, at øget verdenshandel ikke sker gennem negativ konkurrence på dårligst mulige arbejdsforhold og direkte undertrykkelse af rettigheder, som er anerkendt af verdenssamfundet, og som fuldt ud er en del af det danske arbejdsmarked.

Den nuværende danske regering har på dette område været passiv. Bidragene til ILO er skåret kraftigt ned, og det er nærmest umuligt at finde et indlæg i den internationale debat eller et initiativ, hvor Danmarks høje profil på menneskerettighedsområdet er konkretiseret til også at omfatte støtte til udbredelse af faglige rettigheder.

I konkret handling har den nuværende regering ved at fjerne rammeaftalen med Fagbevægelsens Ulandssekretariat i forbindelse med finanslovforliget om finansloven for 2004 direkte signaleret, at denne del af menneskerettighederne spiller en mindre rolle.

Denne beslutning og nedskæringerne i ILO-bidragene er udtryk for, at den nuværende regering nedprioriterer faglige rettigheder som en del af menneskerettighederne.

Danmark skal igen være en aktiv deltager i den internationale indsats for faglige rettigheder, og gennem de danske bilaterale og multilaterale indsatser skal ord følge handling.

Bemærkninger til de enkelte indsatsområder

Ad 1. Ny rammeaftale med ILO

ILO’s formål er at forbedre arbejds- og levevilkårene gennem vedtagelse af internationale konventioner og anbefalinger, der fastsætter minimumskrav vedrørende løn, arbejdstid, ansættelsesvilkår, social sikkerhed samt ligestilling og arbejdsmiljø.

Efter regeringsskiftet reviderede Danmark sit programsamarbejde med ILO til et betydelig lavere økonomisk og indholdsmæssigt niveau, og den nuværende programsamarbejdsaftale mellem Danmark og ILO er udtryk for en dansk nedprioritering af ILO’s arbejde.

I dag er Danmark kun aktiv i bekæmpelse af børnearbejde, fremme af oprindelige folks rettigheder og inddragelse af beskæftigelseshensyn i fattigdomsstrategier.

En øget dansk indsats i ILO bør derfor omfatte programpunkter som støtte til opbygning af faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer, arbejderoplysning og uddannelsesprogrammer for arbejdsgivere samt træning af tillidsrepræsentanter.

En lang række lande, som Danmark i øvrigt anerkender og samarbejder med, herunder også lande, der er programsamarbejdslande, har ikke underskrevet væsentlige ILO-konventioner. Danmark bør mere direkte bidrage til, at disse lande underskriver ILO’s konventioner, og at de enkelte lande tilvejebringer forudsætningerne for en underskrift. Danmark vil på denne måde bidrage til, at den sociale dialog bliver en del af udviklingen især i de fattigere lande.

Ad 2. Øget fokus på faglige rettigheder og opbygning af erhvervssektorprogrammer i programsamarbejdslande

Erhvervssektorprogrammet er et nyt program, som Danmark aktivt har introduceret i Tanzania og Ghana, og som nu forventes igangsat i Kenya og Vietnam. Tilpasset hvert lands konkrete behov er erhvervssektorprogrammer udtryk for, at indkomstskabelse i de enkelte udviklingslande er en væsentlig del af et lands samlede udvikling, og at erhvervssektoren derfor er et centralt indsatsområde for dansk udviklingsbistand.

Erhvervssektorprogrammerne er især interessante, når de fungerer med privatsektorprogrammet (PS-programmet), hvis formål er at knytte danske virksomheder til virksomheder i de enkelte programsamarbejdslande. PS-programmet er nu introduceret i alle programsamarbejdslande, og med dette beslutningsforslag lægges der op til, at et erhvervssektorprogram gradvis indføres i samtlige programsamarbejdslande.

Etableringen af erhvervssektorprogrammer skal finde sted i forbindelse med den løbende revision af sammensætningen af den samlede indsats i de enkelte programsamarbejdslande. Så vidt muligt skal det ikke medføre en udvidelse af antallet af sektorprogrammer i hvert af landene. Det konkrete indhold må tilsvarende ses i sammenhæng med de behov og forhold, der er i de enkelte lande. Men fælles for programmerne skal være, at der indarbejdes en arbejdsmarkedskomponent som en del af erhvervssektorprogrammet.

Arbejdsmarkedskomponenten skal overordnet bidrage til sikring af faglige rettigheder, opbygning eller reorganisering og forbedring af arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer gennem kapacitetsstøtte, rådgivning og opbygning af organer for social dialog.

Arbejdsmarkedskomponenten skal ses som et indsatsområde af tilsvarende betydning som den, Danmark allerede tillægger indsatser for demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse – ligesom Danmark konkret støtter f.eks. kampen mod korruption, opbygning af parlamenter, gennemførelse af frie valg og etablering af ombudsmandsinstitutioner.

Øget vækst gennem øget samhandel og produktion i de enkelte udviklingslande indeholder ikke nogen sikkerhed for, at der sker forbedringer af menneskerettighederne, herunder af de faglige rettigheder. Dermed vil krænkelser af faglige rettigheder i et land være konkurrenceforvridende i forhold til lande, der producerer til og handler med hinanden med respekt for den enkelte lønmodtager og dennes ret til at være organiseret.

Denne konkurrenceforvridende aktivitet sikres gennem lavt og oftest umenneskeligt arbejdsmiljø, lave lønninger, urimelige arbejdstider og forfølgelse af fagligt aktive. Danmark skal gennem arbejdsmarkedskomponenterne bidrage til, at denne tendens modarbejdes i de lande, hvor dansk udviklingsbistand sikrer Danmark indflydelse på udviklingen.

Det danske PS-program er nu indført i samtlige danske programsamarbejdslande. Beslutningsforslaget indebærer, at denne særlige del af dansk udviklingsbistand skal fortsætte, men at der samtidig udarbejdes en analyse, der nærmere beskriver, hvorledes PS-programmet kan bidrage til at fremme beslutningsforslagets målsætning om en øget indsats for faglige rettigheder og dermed også forbedringer af løn- og arbejdsforhold.

Ad 3. Opprioritering af civilsamfundets indsats i kampen for faglige rettigheder

Civilsamfundsstrategien er en central og vigtig del af dansk udviklingspolitik. Herigennem sikres danske bidrag til opbygning af civilsamfund i de lande, hvor Danmark er aktiv. Gennem samarbejde med det danske civilsamfund overføres der kapacitet og erfaringer fra danske civilsamfundsorganisationer til udviklingslandene.

Faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer er en central del af det danske civilsamfund. Beslutningsforslaget indebærer derfor også, at der indgås rammeaftaler med danske lønmodtagerorganisationer om en samlet deltagelse i udviklingen af arbejdsmarkedskomponenter, og at der stilles en dansk ressourcebase til rådighed i forbindelse med etablering af arbejdsmarkedskomponenter i de enkelte lande.

Beslutningsforslaget lægger tilsvarende op til, at arbejdsgiverorganisationer forøger deres engagement i opbygning af denne del af civilsamfundene. Det er en realitet, at øget privatøkonomisk aktivitet i de enkelte lande også kræver opbygning af arbejdsgiverorganisationer, og dette er derfor en ligestillet del af en arbejdsmarkedskomponent.

Indgåelse af rammeaftaler ændrer dog ikke på, at der over civilsamfundsstrategien fortsat skal stilles midler til rådighed for projekter med lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, som kan fungere uden for rammeaftalerne.

Såvel i som uden for rammeaftalerne kan der fortsat opnås støtte til aktiviteter uden for programsamarbejdslandene, men beslutningsforslaget lægger dog op til, at der sker en betydelig opprioritering i de lande, hvor Danmark i forvejen har valgt at koncentrere sin indsats.

Økonomiske bemærkninger

Ifølge Socialdemokraternes finanslovoplæg foreslås en forhøjelse af ulandsrammen på 1 mia. kr. i 2005. Heraf afsættes der 100 mio. kr. til finansiering af beslutningsforslaget. Indsatsen fastlægges i et fireårigt program med et årligt forbrug på 100 mio. kr., dvs. i alt 400 mio. kr. i perioden 2005-2008. Det forudsættes, at der kan overføres uforbrugte midler fra det ene år til det andet, hvilket især har betydning i 2005 og 2006, hvor programmet skal indarbejdes som en central del af den generelle opprioritering af dansk udviklingsbistand.

De 400 mio. kr. foreslås fordelt således

Det danske bidrag til ILO forhøjes med i alt 160 mio. kr. over 4 år til de foreslåede indsatsområder. De 160 mio. kr. svarer til en gennemsnitlig årlig forøgelse af det danske ILO-bidrag fra 20 mio. kr. til 60 mio. kr. Til sammenligning skal anføres, at det danske bidrag før regeringsskiftet udgjorde 53 mio. kr. i 2000 og 45 mio. kr. i 2001. Efter regeringsskiftet faldt beløbet fra 52 mio. kr. i 2002 til 20 mio. kr. på finanslovforslaget for 2005.

Bevillingen til erhvervssektorprogrammer forhøjes med i alt 180 mio. kr. over 4 år. De 180 mio. kr. skal anvendes til finansiering af erhvervssektorprogrammer og arbejdsmarkedskomponenter i de programsamarbejdslande, hvor programmerne endnu ikke er etableret. Af de 180 mio. kr. kan også indgå en særlig bevilling til støtte af faglige rettigheder og social dialog i PS-programmerne, som kan bidrage til den foreslåede analyse af dette programs bidrag til at gennemføre målsætningen for beslutningsforslaget. De nuværende erhvervssektorprogrammer er budgetteret til mellem 20 og 35 mio. kr. på finanslovforslaget for 2005. Der vil med et beløb på 180 mio. kr. ikke være fuld finansiering på dette niveau i samtlige programsamarbejdslande. Det forudsættes derfor, at erhvervssektorprogrammer i flere lande afløser eksisterende sektorprogrammer, hvorved der frigøres yderligere midler i disse lande.

Der afsættes yderligere 60 mio. kr. over 4 år til en øget dansk civilsamfundsindsats for faglige rettigheder, hvoraf en del skal anvendes til at sikre en ny rammeaftale med Fagbevægelsens Ulandssekretariat på mindst det tidligere niveau. Derudover skal der også være midler til at yde støtte til arbejdsgiverorganisationer og enkeltorganisationer, der ønsker at deltage i en forstærket dansk civilsamfundsstrategi på dette område.

Skriftlig fremsættelse

Af Jeppe Kofod (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om faglige rettigheder og globalisering.

(Beslutningsforslag nr. B 113).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.