Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse

Fremsat den 3. december 2004 af Lone Møller (S), Sophie Hæstorp Andersen (S), Jette Bergenholz Bautrup (S), Poul Qvist Jørgensen (S) og Grete Schødts (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder på danske

sygehuse

Folketinget pålægger regeringen inden den 1. juli 2005 at fremsætte lovforslag, der indfører ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 95 fra folketingsåret 2003-04. Se Folketingstidende 2003-04, Folketingets forhandlinger side 6158 og 10776, tillæg A side 4086 og 4088 og tillæg B side 1420.

Den danske prævalensundersøgelse foretaget i 1999 af Statens Serum Institut viser, at op til 8 pct. af sygehuspatienterne får en sygehusinfektion (nosokomiel infektion) oven i den lidelse, der oprindelig var årsag til indlæggelsen, jf. artiklen »Synlig Kvalitet i sundhedsvæsenet« i CAS-nyt nr. 82, juli 1999. Det svarer til ca. 80.000 patienter på årsbasis.

Nosokomielle infektioner koster samfundet store summer på årsbasis, formentlig 1 til 2 mia. kr. alene i direkte behandlingsomkostninger. Hertil kommer den forringede livskvalitet for patienterne – undertiden også med for tidlig død til følge. Tages der ydermere hensyn til tabt arbejdsfortjeneste, kan de samlede omkostninger opgøres til et langt større beløb.

Siden 1999 har Statens Serum Institut og Dansk Standard udviklet nye standarder for hygiejne på danske sygehuse. Den oprindeligt planlagte serie af standarder er angiveligt nu komplet. Over 100 eksperter i sundhedsvæsenet har deltaget aktivt i arbejdet med at udvikle de nye standarder, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved at bevilge 2,8 mio. kr. bidraget væsentligt til finansieringen af udviklingsarbejdet.

Tilskyndet af sundhedsmyndighederne har Statens Serum Institut påbegyndt forberedelserne til uddannelse af en ny generation af hygiejnesygeplejersker. Hygiejnesygeplejerskerne vil kunne bidrage yderligere til øget bevidstgørelse af sygehusledelserne og deres hygiejneorganisationer om de nye standarder. Tilsvarende gennemfører Dansk Standard uddannelse af specialiseret bedømmelsespersonale, der kan være med til at hjælpe sygehusene med at måle resultatet af forebyggelsesindsatsen.

Forarbejdet er således gjort for at komme problemet med dårlig hygiejne på danske sygehuse til livs. Socialdemokratiet forudsætter, at det vil være de pågældende hygiejnestandarder, som Statens Serum Institut og Dansk Standard har udviklet for hygiejne på sygehuse, der lægges til grund for indførelsen af ensartede regler for hygiejnestandarden på danske sygehuse. Der henvises til DS 2450, »Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren. Krav til ledelsessystemet beskriver, hvordan man kan etablere et system til styring af infektionshygiejne« og DS 2451, »Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren. Krav til forebyggende foranstaltninger består af 12 dele, der supplerer med konkrete retningslinier for en række områder«.

Det er ikke tilstrækkeligt at overlade indførelsen af de nye hygiejnestandarder til sygehusenes eget initiativ. Dels er det hensigtsmæssigt, at samtlige danske sygehuse benytter samme standarder – hvilket vil være et usandsynligt udkomme, hvis valget af hygiejnestandarder beror på valgfrihed − dels er der en række barrierer for indførelsen af de nye hygiejnestandarder, som sygehusene har svært ved at overvinde, f.eks. at der ofte ikke er allokeret midler til gennemførelse af de lokale udviklings- og uddannelsesprojekter, som skal føre til sygehusenes praktiske indførelse af de nye standarder.

Arbejdet med at indføre standarderne går efter Socialdemokratiets opfattelse for langsomt, og der gås for usystematisk til værks. Dette skyldes blandt andet, at viden om standardernes eksistens og indhold på ledelsesplan og på beslutningstagerniveau fortsat er mangelfuldt. Man kan således stadig støde på den fejlagtige antagelse, at det hele drejer sig om almindelig rengøring af gulve og inventar på trods af, at fokus også skal rettes mod håndhygiejne og steril brug af sterilt udstyr.

Det vurderes, at den økonomiske udgift i forbindelse med at indføre standarderne vil blive 1 til 2 mio. kr. pr. sygehus, da de enkelte sygehuse trods alt ikke starter fra grunden. Dette beløb vil hurtigt være betalt tilbage i form af bedre styring og færre infektionstilfælde.

Skriftlig fremsættelse

Lone Møller (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse.

(Beslutningsforslag nr. B 67).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.