Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning

Fremsat den 26. november 2004 af Torben Hansen (S), Jørn Jespersen (SF),

Elsebeth Gerner Nielsen (RV) og Keld Albrechtsen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter med henblik på at ændre reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning, således at miljøpåvirkningen mindskes, og naturbeskyttelsen og naturplejen styrkes. Det skal ske efter følgende retningslinjer

Reglerne for regulering af landbruget ændres, således at der indføres krav om individuel miljøgodkendelse af landbrugsbedrifter med et areal på 30 ha og derover eller med en produktion på mere end 42 dyreenheder. Den individuelle miljøgodkendelse skal tage udgangspunkt i de naturgivne forhold i området samt landbrugets samlede belastning heraf.

Det indebærer

– udarbejdelse af 8-årige miljøgodkendelser, der som minimum tager udgangspunkt i landbrugets udledning (stofbalancen), påvirkning af sårbare naturtyper og ressourcer samt kulturhistorien på ejendommen,

– udarbejdelse af naturplaner for ejendommen,

– at landmanden dokumenterer overholdelse af miljøgodkendelsen via et grønt regnskab,

– en enstrenget myndighedsstruktur, dvs. én planlæggende, godkendende og tilsynsførende myndighed, samt

– overgangsregler for indfasningen af de individuelle miljøgodkendelser.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 146 fra folketingsåret 2002-03 (se Folketingtidende 2002-03, forhandlingerne side 9113 og tillæg A side 6655 og 6659).

Beslutningsforslaget omhandler forholdet mellem landbrugsdriften og miljøet, hvor forslagsstillerne ser et påtrængende behov for at ændre reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning.

Forslagsstillernes mål er et bæredygtigt landbrug såvel miljømæssigt og økonomisk som socialt. Det betyder, at det danske landbrug ideelt set både bør producere fødevarer af høj kvalitet, sikre landmanden en rimelig indtjening, sikre de beskæftigede et ordentligt arbejdsmiljø, give miljø og natur de bedst mulige vilkår og sikre dyrevelfærden samt livet på landet. Kort sagt: Forslagsstillerne ønsker et landbrug, der er i balance med natur og naboer.

Landbruget reguleres – modsat andre typer af virksomheder – hovedsagelig efter nogle generelle gennemsnitsbetragtninger og ikke ud fra en vurdering af den enkelte virksomheds påvirkning af omgivelserne og omgivelsernes sårbarhed. Reguleringerne af landbruget tager ikke hensyn til den teknologiske dyrknings- og produktionsmæssige udvikling, som foregår, og de muligheder disse landvindinger åbner op for.

Aktuelt står man over for såvel store som komplicerede udfordringer bl.a. med implementering af vandrammedirektivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet − direktiver, der gennemført efter såvel ånd som bogstav vil betyde væsentlige natur- og miljøforbedringer i Danmark. Direktiverne vil dog også betyde væsentlige ændringer i mange landbrug.

Dette skyldes bl.a., at landbruget i Danmark i dag er den væsentligste kilde til belastning af miljøet med næringsstoffer og sammen med anvendelsen af pesticider skaber store problemer med at opfylde dagens og fremtidens målsætninger for den økologiske kvalitet af grundvand, overfladevand og naturområder. Landbrugets samlede belastning af natur og miljø skal derfor reduceres.

Landbruget er et vigtigt erhverv i Danmark, og landbrugslandet er en vigtig del af vores landskab. Men landbrugsproduktionen skaber stadig dag for dag miljøproblemer i Danmark – natur- og miljøtilstanden er alarmerende. Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at stramme op på reglerne for landbruget, hvilket blandt andet indebærer indførelse af en ny type miljøregulering, hvor hvert enkelt landbrug skal miljøgodkendes individuelt.

Fremtidens produktionslandbrug bliver mere og mere at sammenligne med industrivirksomheder. Der er tale om produktioner, hvor miljøpåvirkningen fra de største gårde svarer til spildevandspåvirkningen fra store provinsbyer med 50.000-70.000 indbyggere.

Individuel miljøregulering

For at skabe en bedre balance mellem landbrug og miljø skal der indføres nye regler for miljøregulering af landbrugserhvervet, der styrker hensynet til miljøet.

De nye regler for miljøregulering af landbrugserhvervet indebærer krav om, at den enkelte landbrugsbedrift skal have en individuel miljøgodkendelse. Landbrug skal i videre omfang underlægges miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om forurenende virksomhed. I dag er bedrifter med husdyrproduktion på under 250 dyreenheder ikke underlagt samme krav som andre miljøbelastende erhverv. Landbruget bør fratages denne særstatus. Det foreslås, at landbrugsbedrifter på 30 ha og derover eller med produktion på mere end 42 dyreenheder skal ansøge om miljøgodkendelse på lige fod med andre forurenende virksomheder. Samtidig skal godkendelsen omfatte hele aktiviteten på bedriften.

Den individuelle godkendelse skal baseres på de naturgivne forhold i området på samme måde, som det gælder for industrien. Det indebærer, at den enkelte landbrugsbedrift tildeles en 8-årig miljøgodkendelse, der ud fra en helhedsvurdering fastlægger vilkårene for driften af landbruget i form af konkrete anvisninger, vilkår og påbud. Den 8-årige miljøgodkendelse vil efter indarbejdelse af EU’s procedurekrav til bl.a. inddragelse af offentligheden og udredning af sagens indhold erstatte VVM-proceduren for de store husdyrbrug samt den eksisterende miljøgodkendelse, der udarbejdes efter miljøbeskyttelsesloven.

Kravet om individuel miljøgodkendelse af den enkelte landbrugsbedrift tilfører miljøreguleringen af landbruget en tiltrængt dimension: hensynet til og belastningen af det lokale miljø og den lokale natur. Det vil skabe en mere effektiv reduktion af landbrugets belastning, hvor det betyder mest for naturen. Den fremtidige regulering af landbruget skal ikke alene foregå ved generelle regler i f.eks. husdyrgødningsbekendtgørelsen, men myndighederne får også nogle instrumenter til lokalt at regulere husdyrproduktionens påvirkning af miljø, natur og befolkning.

Individuelle miljøgodkendelser vil også give landmanden en række fordele. Ordningen vil gøre det helt tydeligt, hvilke reguleringer, støtteordninger og områdeudpegninger der gælder for den enkelte bedrift. Ud fra denne viden får landmanden et redskab, der kan benyttes til at drive landbruget mere miljøvenligt. En sådan tilbundsgående, individuel undersøgelse af samtlige danske landbrug vil gøre det nemmere at leve op til kravene i EU’s vandrammedirektiv.

Samtidig kan en grundig og regelmæssig gennemgang af en bedrifts miljøbelastning føre til en mere miljøvenlig og mere ressourceoptimal produktion. En ansøgning om miljøgodkendelse skal bl.a. indeholde oplysninger om anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. Det vil sige at ansøgeren får lejlighed til at redegøre for mulighederne for at indrette produktionen mere miljømæssigt forsvarligt, eksempelvis ved at substituere særlig skadelige stoffer med mindre skadelige stoffer. Erfaringer med miljøgodkendelser af industrivirksomheder tyder på, at en individuel regulering tilskynder udviklingen af ny teknologi og mere miljørigtige produktionsmetoder.

En individuel miljøgodkendelse skal som minimum tage udgangspunkt i følgende fire parametre

– Landbrugets udledning – dvs. stofbalancen på den enkelte bedrift.

– Påvirkning af sårbare naturtyper og ressourcer (herunder også grundvand og vandområder).

– Kulturhistorien på og omkring ejendommen.

– Den kumulative belastning i regionen.

I miljøgodkendelsen fastsættes konkrete og målrettede vilkår for hver enkelt bedrift, og miljøgodkendelsen skal således sikre, at bedriftens produktion overholder nogle ønskede rammer. Der skal således fastsættes konkrete krav til det maksimale stoftab fra bedriften – det vil sige, at godkendelsen skal indeholde specifikke krav til tab af nitrat og fosfor samt ammoniakudledning. Kravene fastsættes blandt andet ud fra, hvor mange næringsstoffer eventuelle sårbare naturtyper og vandressourcer i området kan tåle at blive belastet med. Denne regulering er i fin overensstemmelse med vandrammedirektivets krav om operationelle målsætninger.

Miljøgodkendelsens krav til landbrugets udledning skal bygge på det kumulative princip i de situationer, hvor flere bedrifter påvirker den regionale natur. Det medfører, at miljøreguleringen tager hensyn til, hvad den lokale natur kan tåle, og at udgangspunktet for miljøgodkendelsen er den samlede belastning af et område. En landmands ønske om at udvide eller ændre sin bedrift skal således vurderes i forhold til den samlede miljøbelastning fra alle bedrifter i lokalområdet. Konsekvensen kan blive, at selv om en bedrift isoleret set overholder miljøkravene, kan en ansøgning om udvidelse eller ændring afvises, hvis den samlede belastning i området er større end den lokale naturs tålegrænser.

Mere konkret skal vurderingen af landbrugets påvirkning af de sårbare naturtyper tage udgangspunkt i de enkelte naturtypers tålegrænser. Det betyder, at den individuelle regulering skal foregå ud fra mere generelle kriterier og instrumenter, og den nærmere metode skal fastlægges, så der bliver tale om erstatningsfri regulering.

I forbindelse med miljøgodkendelsen gennemgås ejendommens naturarealer, og der udformes en naturplan, der fastsætter konkrete retningslinjer for forbedring, bevarelse eller genopretning af naturen på ejendommen. Naturplanen skal tage udgangspunkt i amtets/regionens naturkvalitetsplanlægning for området og både fastlægge landmandens indsats for at indfri disse målsætninger og medvirke til at sikre skabelse af ny natur.

Naturplanen skal således omfatte en beskrivelse af bedriftens naturarealer og en stillingtagen til forvaltningen af disse. Til naturarealer henregnes: Beskyttede naturområder under naturbeskyttelseslovens § 3, andre levesteder for vilde dyr og planter (dvs. andre biotoper som for eksempel læhegn og markskel), kulturhistoriske værdier, brakarealer, sprøjtefrie randzoner samt områder, hvor der foregår miljøvenlig drift (MVJ). Hertil kommer en beskrivelse af eventuelle større naturområder, som ligger nær ved bedriftens egne arealer.

Naturplanen skal endvidere indeholde en beskrivelse af bygge- og beskyttelseslinjer på ejendommen samt ejendommens placering i forhold til drikkevandsinteresser.

Endvidere kan miljøgodkendelsen fastsætte vilkår for arealanvendelsen f.eks. i form af aftaler om, at dele af jorden skal overgå til særlig miljøvenlig drift eller udlægges til naturarealer.

Skriftlig fremsættelse

Torben Hansen (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reguleringen af landbrugets miljøpåvirkning.

(Beslutningsforslag nr. B 61).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.