Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod og afvikling af brugen af bromerede flammehæmmere

Fremsat den 12. november 2004 af Jørn Jespersen (SF), Aage Frandsen (SF),

Poul Henrik Hedeboe (SF) og Anne Grete Holmsgaard (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod og afvikling af brugen af bromerede flammehæmmere

Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for forbud mod og afvikling af brugen af bromerede flammehæmmere ved at

1. foreslå forbud mod bromerede flammehæmmere i forbrugerprodukter i EU,

2. gennemføre forbud på nationalt plan i samarbejde med så mange EU-lande som muligt og afsætte ressourcer til et aktivt og offensivt miljødiplomati med henblik på at bygge alliancer i arbejdet for udfasning af de bromerede flammehæmmere,

3. indføre afgift på produkter indeholdende bromerede flammehæmmere, indtil forbuddet træder i kraft,

4. afsætte midler til forskning og udredning vedrørende sundheds- og miljørisici fra bromerede flammehæmmere samt alternativerne,

5. afsætte midler til at støtte græsrodsorganisationers arbejde imod bromerede flammehæmmere,

6. stoppe censureringen af Miljøstyrelsens kampagne fra 2001 og opdatere kampagnen,

7. ophæve gebyret på miljømærkede produkter uden bromerede flammehæmmere og revidere kriterierne for miljømærket og

8. stimulere offentlige indkøbere til at købe produkter uden bromerede flammehæmmere samt sætte en dato, hvorefter offentlige institutioners køb af produkter med bromerede flammehæmmere skal være ophørt.

Bemærkninger til forslaget

Ligesom pcb, ddt, dioxin, freon (cfc) og F-gasser er bromerede flammehæmmere miljøødelæggende stoffer af global betydning. Mange af de bromerede flammehæmmere er svært nedbrydelige (persistente) i miljøet og akkumuleres i levende organismer. Visse af de mest anvendte bromerede flammehæmmere er derfor ved at overtage pcb’s og ddt’s plads i miljøet, efter at disse har været forbudt i den industrialiserede del af verden i mange år. Bromerede flammehæmmere er f.eks. fundet i Arktis (pressemeddelelse fra Miljøverndepartementet, Norge, af 2. juni 2004: http://odin.dep.no/md/norsk/tema/svalbard/nyheter/022051-070123/dok-bn.html ), og den norske miljøvernminister Børge Brende udtalte, at vi må anvende forsigtighedsprincippet og »sørge for å stanse utslippene gjennom tiltak på europeisk nivå«. En canadisk undersøgelse fra 2001 peger på, at koncentrationen af PBDE i arktiske sæler fordobles hvert 4-5 år – i takt med verdensproduktionen. Hollandske undersøgelser har f.eks. påvist stofferne i kaskelothvaler, som finder deres føde på store dybder. Det er derfor ikke overraskende, at man også kan finde bromerede flammehæmmere i dyrelivet i de kystnære områder af Nordsøen og Østersøen, og slet ikke overraskende, at stofferne findes i spildevand og slam fra rensningsanlæggene, som modtager de bromerede flammehæmmere med spildevandet fra husholdninger og kontorer, som er hovedkilderne.

Da bromerede flammehæmmere ophobes i levende organismer, især i fedt og modermælk, vil der kunne ske en (bio)akkumulering i organismerne over tid, sådan som det er set med de »gamle« organiske miljøgifte som pcb, ddt og dioxin. Flere undersøgelser har konstateret bromerede flammehæmmere i modermælk i lave koncentrationer. Et spædbarn indtager ifølge Miljøstyrelsen 5-25 gange mere af de bromerede flammehæmmere end en voksen, og når indholdet er stigende, giver det anledning til bekymring. En norsk undersøgelse viser, at indholdet af bromerede flammehæmmere i børns blod er 2,5 gange så stort som i blod fra voksne. Omvendt viser en svensk undersøgelse ifølge Miljøstyrelsen et fald i indholdet i modermælk i Sverige 1998-2000, hvilket tilskrives, at der bruges stadig færre af PBDE’erne (EU forbyder visse PBDE’er – penta- og okta-PBDE – fra den 1. juli 2006). Der er derfor en positiv effekt af udfasningen i Sverige – medmindre PBDE’erne erstattes af andre bromerede flammehæmmere, som ophobes i blodet. Indtil da var PBDE-koncentrationen i brystmælk hos kvinder 50-doblet i perioden 1972-1997. En amerikansk undersøgelse fra 2001 viser, at problemet er endnu større i USA og Canada. Her er koncentrationerne i kvinders brystmælk omkring 40 gange så store som dem, man fandt i Sverige.

Alene det, at stofferne som hovedregel er persistente og kan akkumuleres og koncentreres i kroppen, bør være tilstrækkeligt til at forbyde stoffer, der afgives fra produkter under brug. Dette er på linje med The British Royal Commission on Environmental Pollution, der i sin rapport fra juni 2003 anbefaler den britiske regering, at hvor stoffer findes i forhøjede koncentrationer i f.eks. brystmælk, bør der skrides til forbud mod disse stoffer. Ud over at bromerede flammehæmmere nu findes i mennesker og miljø, har dyreforsøg ført til, at stofferne mistænkes for en lang række skadevirkninger: kræft, leverskader, hormonforstyrrende effekter, fosterskader, skader på nervesystemet og indlæringsvanskeligheder. Resultater fra forsøg på mus kan ikke med sikkerhed overføres til mennesker, og der er ikke fuldt overblik over, hvilke bromerede flammehæmmere der præcis kan forårsage de enkelte skader.

Bromerede flammehæmmere er organiske forbindelser indeholdende grundstoffet brom (et halogen ligesom klor og fluor, der i miljøsammenhæng er kendt fra andre organiske forbindelser som dioxin, freon (cfc), pcb og ddt (klor) og industrielle drivhusgasser (F-gasser, HFC, PFC og SF6, der alle indeholder fluor). Flammehæmmerne tilsættes produkterne, f.eks. computerens plastdele, for at hæmme antændelse og dermed spredning af en brand.

De seneste årtier er der sket et boom i omfanget af elektroniske produkter og apparater i hjemmene og på arbejdspladserne. Børneværelserne er i dag udstyret med audiovisuel elektronik i et omfang, der langt overskygger mange familiers erhvervelser til dagligstuerne i 1970’erne og 1980’erne. Computere og spillekonsoller er nye produkter i hjemmet og børneværelset. Langt størstedelen af disse produkter indeholder bromerede flammehæmmere, som i løbet af produktets levetid spredes i hjemmet og til miljøet. De fleste hjem er bl.a. derfor forurenede med bromerede flammehæmmere i større eller mindre grad. Det samme gælder kontorarbejdspladser. Støvsugerposen burde reelt afleveres til Kommunekemi. (Se Informationscenteret for Miljø & Sundheds hjemmeside: »Flammehæmmere i støv fra computere«: http://www.miljoeogsundhed.dk/artikel_disc.asp?artikelID=4537 ).

Bromerede flammehæmmere anvendes også i andre produkter såsom dyner, møbler, senge, madrasser og tøj. Forbrugerrådet har f.eks. fundet bromerede flammehæmmere i ammepuder (Forbrugerrådets brev af 7. juli 2004 til miljøminister Hans Chr. Schmidt).

Status for regulering

Elektronik er i allerhøjeste grad en international handelsvare, og en effektiv regulering kræver derfor internationale vedtagelser. I 1990’erne tog en række lande med Danmark og Sverige i spidsen de bromerede flammehæmmere op internationalt. Siden Miljøstyrelsens kampagne mod bromerede flammehæmmere i 2001 og regeringsskiftet senere samme år har Danmark været meget lidt aktiv.

Ifølge Miljøstyrelsen findes der 40 kommercielt tilgængelige grupper af bromerede flammehæmmere (omkring 70 enkeltstoffer), hvoraf mindst 13 af stofgrupperne anvendes i Danmark. De mest almindelige grupper er

– TBBPA (tetrabromobisfenol A).

– PBDE (polybromerede difenylætere) – EU forbyder penta-BDE og okta-BDE fra den 1. juli 2004, og et deka-BDE-forbud kan følge af den igangværende EU-risikoreduktionsstrategi.

– PBB (polybromerede bifenyler) – produceres ikke længere i OECD.

– HBCD (heksabrom cyklododecan).

Miljøstyrelsen angiver PBB og PBDE som de to mest problematiske stofgrupper – »indtil videre«.

For det reguleringsmæssige problem er netop, at de bromerede flammehæmmere er blevet behandlet én for én i stedet for som én stor gruppe.

Et generelt forbud mod bromerede flammehæmmere bør gælde, indtil det er bevist, at de ikke er persistente eller bioakkumulerbare, og at de ikke er giftige eller har andre alvorlige skadevirkninger på miljø og sundhed.

EU har indtil videre brugt 10 år på at gennemføre forbud mod to enkeltstoffer. Industrien har naturligvis læst resultatet på forhånd, og den traditionelle del af industrien er blot begyndt at bruge andre bromerede flammehæmmere. Som et resultat heraf erstattes PBB og PBDE i stigende grad af TBPA. Den nuværende strategi i EU-lovgivningen er ikke alene langsommelig, den fremmer også »kemisk konkursrytteri«. Det er et eksperiment med miljø og sundhed som vi kun overfladisk kender konsekvenserne af, men vi aner perspektiverne efter miljøkatastroferne med pcb og ddt.

Alternativer

Der findes i dag gode alternativer til bromerede flammehæmmere, herunder helt at undgå kemiske flammehæmmere i designet af produktet. De svenske brandmyndigheder anser bl.a. derfor bromerede flammehæmmere for at være unødvendige ( http://www.snf.se/verksamhet/kemikalier/brom-onodiga.htm ). Der er udviklet kemiske flammehæmmere indeholdende fosfor eller kvælstof i stedet for brom eller andre halogener, og der er udviklet uorganiske flammehæmmere.

Informationscenteret for Miljø & Sundhed har i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet udarbejdet en informationside om bromerede flammehæmmere: http://www.miljoeogsundhed.dk/artikeloversigt.asp?kategoriID=467 . Her findes også en liste over produkter, som ikke indeholder bromerede flammehæmmere: http://www.miljoeogsundhed.dk/artikel.asp?artikelID=4149&kategoriID=467 .

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad 1. Foreslå forbud mod bromerede flammehæmmere i forbrugerprodukter i EU

Det foreliggende kommissionsforslag til en ny kemikalielovgivning i EU (REACH) blev fremlagt i oktober 2003 efter forsinkelser og udvandinger af de første udkast efter Kommissionens oplæg i hvidbogen i 2001. Det er usikkert, hvilken status de bromerede flammehæmmere vil få i den fremtidige regulering, og hvorvidt anvendelsen af bromerede flammehæmmere overhovedet vil blive reguleret i importerede produkter som tv-apparater, computere, tekstiler m.v.

Hverken den langsommelige vurderingsproces i det eksisterende system eller afventningen af den ny kemikalielovgivning bør forsinke indgreb mod de bromerede flammehæmmere. Det foreslås derfor, at regeringen anbefaler Kommissionen at fremlægge et forbud mod alle bromerede flammehæmmere i elektronik og andre forbrugerprodukter i de relevante direktiver.

Herved vil EU ikke alene stoppe det igangværende eksperiment med sundhed og miljø, men der vil samtidig blive skabt et marked bestående af 25 europæiske EU-lande, med stor sandsynlighed sammen med Norge og Island. Dette vil have afsmittende effekt på verdensproduktionen og bane vejen for et globalt forbud i Stockholmkonventionen (POP-konventionen), som i forvejen forbyder pcb, ddt, dioxin og andre halogenerede organiske miljøgifte.

Ad 2. Gennemføre forbud på nationalt plan i samarbejde med så mange EU-lande som muligt

For samtlige anvendelser og produktgrupper gennemføres forbud mod bromerede flammehæmmere i forbrugerprodukter. Der gives en rimelig, kortvarig frist for de anvendelser og/eller stoffer, hvor der ikke umiddelbart er alternativer, eller hvor der er usikkerhed vedrørende alternativernes miljø- og sundhedsegenskaber.

Et nationalt forbud skal godkendes af Kommissionen. Det er tidligere lykkedes at få godkendt nationale forbud mod kviksølv og bly. Det er en besværlig, men nødvendig vej at gå for at hæve beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Skal strategien lykkes, må der med stor sandsynlighed søges støtte fra andre medlemslande. Herved kan ressourcerne puljes i vid udstrækning og argumenterne fremstå med større styrke. Dette forudsætter et aktivt miljødiplomati og et velforberedt fagligt grundlag.

Miljøstyrelsens 5 år gamle massestrømsanalyse og gennemgang af alternativerne: http://www.mst.dk/udgiv/Publications/1999/87-7909-416 -3/word/helepubl_eng.doc opdateres til dette formål, og der tages kontakt til de mest oplagte lande, der ud over opfordringen til at gennemføre nationale forbud også opfordres til at rette henvendelse til Kommissionen med henblik på at fremme EU-forbud og -lovgivning.

Ad 3. Indføre afgift på produkter indeholdende bromerede flammehæmmere, indtil forbuddet træder i kraft

Afgifterne skal virke adfærdsregulerende, det vil sige, at produkter indeholdende bromerede flammehæmmere skal være mærkbart dyrere end produkter uden. Der foreslås en punktafgift på produkter uden mængde- eller procentgrænser og uden regulering efter indhold af bromerede flammehæmmere. Bromerede flammehæmmere tilsættes bevidst produkter og findes ikke naturligt i råstoffer og materialer. Der er derfor intet naturligt baggrundsniveau at tage højde for, og det er ikke fagligt muligt at graduere efter miljø- og sundhedsfare, da disse er ukendte.

Ad 4. Afsætte midler til forskning og udredning vedrørende sundheds- og miljørisici fra bromerede flammehæmmere samt alternativerne

En del af provenuet fra afgifterne anvendes til forskning og udvikling i alternativer, vurdering af alternativerne, samt til fremme af forbud i Danmark og EU og globalt.

Ad 5. Afsætte midler til at støtte græsrodsorganisationers arbejde mod bromerede flammehæmmere

En del af provenuet fra afgifterne anvendes til at støtte organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Forbrugerrådet og Det Økologiske Råds arbejde for at få afviklet brugen af bromerede flammehæmmere. Også internationale ngo’er kan støttes. Miljøorganisationerne har tidligere ydet et afgørende bidrag til gennemførelse af internationale forbud i et uformaliseret samarbejde mellem myndigheder og regeringer i Europa og globalt. Ud over støtte til dette koordinerende arbejde bør arbejdet med at informere forbrugere om alternative produkter uden bromerede flammehæmmere også prioriteres. Der eksisterer som nævnt allerede på nuværende tidspunkt en såkaldt nulliste over produkter uden bromerede flammehæmmere.

Ad 6. Stoppe censureringen af Miljøstyrelsens kampagne fra 2001 og opdatere kampagnen

Den 3. april 2003 sendte Kommissionen en åbningsskrivelse vedrørende Miljøstyrelsens kampagne mod bromerede flammehæmmere. Ifølge Kommissionen begår Danmark traktatbrud ved generelt at opfordre virksomheder til at undlade at markedsføre og anvende produkter, der indeholder bromerede flammehæmmere. Kommissionens begrundelse er, at Danmark ikke har fremlagt videnskabelig dokumentation for, at bromerede flammehæmmere, der er uvurderede i EU, er skadelige (jf. notat af 12. juni 2003, MPU (2002-03) alm. del – bilag 1048).

Daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) bøjede sig uden at kny for Kommissionen i stedet for at anfægte Kommissionen med udgangspunkt i det, der også fremgår af notatet til Folketingets Europaudvalg og Miljø- og Planlægningsudvalg

»Det skal dog bemærkes, at det er væsentligt at informere befolkningen om miljøproblemer og herunder også om forhold, som giver anledning til bekymring, selv om problemets omfang endnu ikke er fuldt klarlagt. Dette kan ikke være i strid med traktaten.

Desuden var der gode, saglige grunde til at iværksætte kampagnen, idet der på baggrund af den tilgængelige viden er grund til at nære bekymring i forhold til også de bromerede flammehæmmere, som man ikke har specifikke undersøgelser af.«

Miljøstyrelsens hjemmesides baggrundsmateriale vedrørende anvendelser, alternativer og miljø- og sundhedskonsekvenser er op til 5 år gammelt og trænger til opdatering.

Ad 7. Ophæve gebyret på miljømærkede produkter uden bromerede flammehæmmere og revidere kriterierne for miljømærket

Gebyret på miljømærkede produkter virker som en »sort afgift« og modsat innovation og fremme af mere miljørigtige og sunde produkter. Det foreslås derfor fjernet og omkostninger til udstedelse af miljømærke dækket af provenu fra afgift på bromerede flammehæmmere.

Miljømærker tillader i dag i visse tilfælde en vis andel bromerede flammehæmmere i produktet. Det foreslås, at denne undtagelse fjernes.

Ad 8. Forbyde offentlige indkøbere at købe produkter indeholdende bromerede flammehæmmere

Der foretages de nødvendige ændringer i den offentlige indkøbspolitik, således at det sikres, at de produkter, som offentlige og halvoffentlige institutioner fremover køber, ikke indeholder bromerede flammehæmmere.

Skriftlig fremsættelse

Jørn Jespersen (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod og afvikling af brugen af bromerede flammehæmmere.

(Beslutningsforslag nr. B 49).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.