Forslag til folketingsbeslutning om bedre planlægning og sikring af naturværdier ved oprettelse af nye golfbaner

Fremsat den 5. november 2004 af Jørn Jespersen (SF), Aage Frandsen (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF) og

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om bedre planlægning og sikring af naturværdier ved oprettelse

af nye golfbaner

Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. juni 2005 at fremsætte lovforslag, der indebærer, at

– der udarbejdes en overordnet planlægning, som åbner mulighed for, at der over en 10-15-års- periode kan anlægges omkring 50-100 nye golfbaner landet over,

– de eventuelt kommende golfbaner ikke påvirker de eksisterende natur- og landskabsværdier negativt,

– golfbanerne ikke hindrer oprettelse af nye naturområder,

– golfbanerne primært bliver anlagt på allerede naturmæssigt og landskabsmæssigt degraderet jord såsom tidligere råstofgrave, landbrugsjord, lossepladser og lign. samt tæt på byer, og at banerne således fører til en styrkelse af de naturmæssige forhold og den biologiske mangfoldighed i området,

– driften af banerne bliver økologisk bæredygtig og dermed bidrager til at sikre og udvikle naturværdierne i Danmark og til at sikre grundvandsinteresser, og at

– der sikres offentlig adgang til golfbanerne og planlægges for høj trafiktilgængelighed via kollektiv trafik.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Dette beslutningsforslag om oprettelse af golfbaner er inspireret af Danmarks Naturfredningsforenings handlingsplan for golf fra 2004 og af den store efterspørgsel efter nye golfbaner, som blandt andre Dansk Golf Union har formuleret.

Siden 1990 er antallet af golfbaner mere end fordoblet: fra 62 baner til godt 140 golfbaner i 2003. I de seneste 10 år er der i gennemsnit anlagt ca. 4 baner om året. De benyttes af omkring 120.000 golfspillere. Golf er dermed den tredjestørste idræt for voksne over 25 år. SF finder, at golf på linje med en række andre friluftsaktiviteter er en god måde at kombinere naturoplevelser med et eller flere andre formål på. På den baggrund hilser SF den stigende interesse for at spille golf velkommen, såfremt den udviser fornøden respekt for naturen, landskabet og andre former for friluftsliv med hensyn til placering, udformning, anlæg og drift.

Golfsporten er meget synlig, og synligheden hænger ikke kun sammen med antallet af baner, men også den kendsgerning, at en 18-hullers-gennemsnitsgolfbane beslaglægger omkring 60- 70 ha, svarende til et middelstort landbrug eller ca. 100 fodboldbaner. Ca. 9.000 ha af Danmark anvendes i dag (2004) til golf. Golfsporten er speciel ved sit ikke ubetydelige arealforbrug ikke blot totalt set, men også set pr. bruger. Eksempelvis vil to golfspillere, der spiller på et hul, lægge beslag på et areal, der svarer til tre-fire fodboldbaner.

Dansk Golf Union har tilkendegivet, at der formentlig er brug for yderligere golfbaner i Danmark, ca. 10-15 baner om året, heraf halvdelen på Sjælland (Dansk Golf Union (2002): »Sådan stifter man en klub og anlægger en golfbane«). Det betyder, at vi i givet fald om 10-15 år i alt kommer op på 300 golfbaner – et areal på omkring 20.000 hektar eller svarende til Samsø og Læsø tilsammen. Det absolut største pres for at få yderligere golfbaner er i hovedstadsområdet. Ved anlæggelsen af golfbaner vil der ikke blot være tale om fysiske ændringer i form af terrænreguleringer, beplantning og bebyggelse, men også funktionelle ændringer i form af øget aktivitet i området, trafikale konsekvenser m.v.

Planlægning og placering

Undersøgelser har vist, at cirka tre fjerdedele af den tid, der samlet anvendes til friluftsaktiviteter, anvendes til oplevelser, som ikke forudsætter medlemskab eller adgangskort. Andre undersøgelser viser, at selv små naturoplevelser har indflydelse på vores sundhed og velbefindende. Golfbaner skal derfor placeres med omhu og sammenholdes med de behov og kvaliteter, som det uorganiserede friluftsliv har.

Golfbaner ønskes ofte placeret i naturskønne områder. Disse områder rummer ikke blot landskabelige, men som oftest også store biologiske interesser. Konflikter mellem naturbeskyttelse og anlæggelse af en golfbane knytter sig først og fremmest til placeringen af banen. En uheldig placering kan uanset bestræbelser på miljøvenlig udformning og drift af banen have som konsekvens, at naturområder på arealet ændres eller helt ødelægges, eller at der på grund af øget færdsel sker forstyrrelser i området, som er uacceptable. Endelig kan der fra en golfbane ske forurening af naturområder med gødning eller sprøjtemidler. Med omhyggelig planlægning af golfbanens placering kan en række natur- og miljøkonflikter undgås.

Golfbanerne bør placeres i de områder, der er bedst egnede. Det betyder blandt andet, at golfbanerne ikke bør placeres, hvor de vil ødelægge landskabet, naturen eller kultursporene eller give problemer med drikkevandsresourcerne. Alle amter bør derfor som udgangspunkt udarbejde planer for, hvor det er muligt at placere golfbaner i amtet, og disse planer skal indgå i regionplanlægningen. Kan amterne efter strukturreformens ikrafttræden ikke løfte opgaven, påhviler den staten. Anlæggelse af golfbaner kan være en måde at genoprette tidligere spolerede områder på (råstofgrave, lossepladser) eller være med til at skabe det økonomiske grundlag for nye bynære rekreative arealer. Et golfanlæg kan være en forbedring af naturforholdene, hvis det placeres i intensivt drevne landbrugsområder, men kan på den anden side samtidig medvirke til landskabelige forringelser og urbanisering af det åbne land. Disse forhold skal afvejes i den samlede planlægning, som dette forslag lægger op til.

Nye golfbaner kan under ingen omstændigheder helt eller delvis anlægges i fredede områder, habitatområder eller fredsskov eller inden for strandbeskyttelseslinjen eller andre beskyttelseslinjer.

Offentlig adgang

Der skal generelt sikres offentlig adgang til de nye golfbaner. I forbindelse med designet af banerne skal der tages højde for, at der sikkert og hensigtsmæssigt kan færdes andre mennesker på banerne end lige netop dem, der spiller golf. Der skal sikres anlæggelse af stier og skiltning, som tilgodeser begge brugergrupper. Om vinteren, når banerne er snedækkede, skal der være adgang til at stå på ski på hele arealet, og der skal udpeges områder, hvor det er tilladt at kælke.

Pleje og drift

Driften af golfbanerne skal være økologisk bæredygtig og medvirke til at sikre og udvikle naturværdierne og den biologiske mangfoldighed i Danmark. Der må ikke bruges pesticider, og brugen af gødning skal reduceres til at minimum. Vandforbruget skal ligeledes minimeres. Endelig skal energiforbruget reduceres så meget som muligt og lysforurening undgås. Der skal fastsættes krav i tilladelserne, som gives, inden banerne anlægges, der sikrer disse forhold.

Skriftlig fremsættelse

Jørn Jespersen (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om bedre planlægning og sikring af naturværdier ved oprettelse

af nye golfbaner.

(Beslutningsforslag nr. B 46).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.