Legislator Case Law & Legislation
20041BB00025 DK

Betænkning og indstilling fra Udvalget for Forretningsordenen om Folketingets samtykke i henhold til grundlovens § 57\n(vedrørende Flemming Oppfeldt)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 2004 25 Valid

Bilag 1

Justitsministeriets brev af 18. oktober 2004

Folketingets Formand

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

18. oktober 2004

Justitsministeriet anmoder herved om Folketingets samtykke efter grundlovens § 57 til, at medlem af Folketinget Flemming Birger Oppfeldt kan underkastes fængsling, således at den pågældende kan anholdes og eventuelt fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Flemming Birger Oppfeldt er mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1, jf. §§ 224 og 225.

Det bemærkes, at der udestår en forholdsvis omfattende efterforskning i sagen. Såfremt efterforskningen giver anledning til, at der skal rejses tiltale mod Flemming Birger Oppfeldt, vil Justitsministeriet forelægge sagen for Folketinget med henblik på indhentelse af Folketingets samtykke hertil.

Der vedlægges en skrivelse af 18. oktober 2004 fra Politidirektøren i København, påtegninger af samme dato fra Statsadvokaten for København og Rigsadvokaten samt Justitsministeriets notits af 18. oktober 2004 om sagen.

Lene Espersen / Jens Kruse Mikkelsen

Beslutningsforslag som fremsat 2004 25 Valid

Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 19. oktober 2004

Betænkning og indstilling

fra

Udvalget for Forretningsordenen om Folketingets samtykke i henhold

til grundlovens § 57

(vedrørende Flemming Oppfeldt)

I henhold til Folketingets forretningsordens § 25, næstsidste punktum, har udvalget fået henvist et fra Justitsministeriet modtaget brev af 18. oktober 2004, i hvilket ministeriet anmoder om Folketingets samtykke efter grundlovens § 57 til, at et medlem af Folketinget, Flemming Birger Oppfeldt, kan underkastes fængsling, således at den pågældende kan anholdes og eventuelt fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Flemming Birger Oppfeldt er mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1, jf. §§ 224 og 225, ved at have haft anden kønslig omgængelse end samleje med en person af samme køn under 15 år.

Københavns Byret har på den baggrund tiltrådt, at der gennemføres en række straffeprocessuelle tvangsindgreb, bl.a. i form af ransagning af Flemming Birger Oppfeldts bopæl, kontorlokaler på Christiansborg og forretningslokaler. Ransagningen af Flemming Birger Oppfeldts kontorlokaler på Christiansborg blev foretaget den 18. oktober 2004.

Justitsministeriet har oplyst, at der udestår en forholdsvis omfattende efterforskning i sagen. Hvis efterforskningen giver anledning til, at der skal rejses tiltale mod Flemming Birger Oppfeldt, vil Justitsministeriet forelægge sagen for Folketinget med henblik på indhentelse af Folketingets samtykke hertil.

Justitsministeriets brev af 18. oktober 2004 vedlægges som bilag.

Indstilling

Udvalget indstiller, at Folketinget giver samtykke til, at Justitsministeriets anmodning imødekommes.

Christian Mejdahl (V) fmd. Svend Auken (S) nfmd. Poul Nødgard (DF) Kaj Ikast (KF) Aage Frandsen (SF) Inge Dahl‑Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Rikke Hvilshøj (V) Erik Larsen (V) Kristian Thulesen Dahl (DF) Peter Skaarup (DF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Pia Christmas‑Møller (KF) Mogens Nørgaard Pedersen (KD) Frank Jensen (S) Lissa Mathiasen (S) Helge Mortensen (S) Pia Gjellerup (S) Ole Sohn (SF) Niels Helveg Petersen (RV) Line Barfod (EL)

Tjoðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →