Betænkning og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 2002
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 18
Bilagsnr.
Titel
Alm. del -
bilag 136
(2003-04)
Ad gennemgang af statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 2002
Betænkning afgivet af Finansudvalget den 4. november 2004
Betænkning og indstilling
vedrørende
den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 2002
Indhold
1. Udvalgsarbejdet
Møder
Spørgsmål
2. Indstilling og politiske bemærkninger
3. Bilag
Oversigt over bilag vedrørende Finansudvalgets behandling af statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet for 2002 med tilhørende beretninger.
1. Udvalgsarbejdet
Statsrevisorerne afgav den 21. april 2004 den endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 2002 og foretog i overensstemmelse med grundlovens § 47, stk. 3, indstilling til Folketingets beslutning med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2002. Statsrevisorerne indstillede i lighed med tidligere år, at statsregnskabet godkendes.
Møder
Finansudvalget påbegyndte behandlingen af endelig betænkning den 19. maj 2004 og har herefter behandlet betænkningen samt de af statsrevisorerne afgivne beretninger i en række møder.
Spørgsmål
Udvalget har løbende behandlet statsrevisorernes beretninger og de rigsrevisorrapporter, der ligger til grund for disse, efterhånden som de har foreligget, og har også i forbindelse hermed eller f.eks. i forbindelse med gennemgangen af de årlige bevillingslovforslag stillet spørgsmål til eller anmodet om samråd med ministre, hvor der har været anledning hertil.
2. Indstilling og politiske bemærkninger
For så vidt angår statsrevisorernes beretning nr. 10/02 om folkekirkens Fællesfond, bemærkes, at Finansudvalget i flere år har fulgt denne sag meget nøje og herunder haft kirkeministeren i samråd den 21. maj og den 12. november 2003 samt den 4. november 2004. Finansudvalget har endvidere drøftet revisionen af folkekirkens Fællesfond med statsrevisorerne og rigsrevisor på et møde den 14. januar 2004. Herudover har Finansudvalget stillet en lang række skriftlige spørgsmål af opklarende karakter til kirkeministeren, statsministeren og justitsministeren. Finansudvalget er enigt med statsrevisorerne i, at kirkeministerens initiativer bør følges meget nøje med henblik på at genoprette Fællesfondens økonomi og forbedre Kirkeministeriets økonomistyring. Finansudvalgets indstilling er baseret på den klare forventning, at resultatet af advokatundersøgelsen om forvaltningen af folkekirkens Fællesfond som angivet af kirkeministeren under samråd og i svar på spørgsmål fra Finansudvalget foreligger januar 2005. Finansudvalget vil herefter tage stilling til sagens videre forløb.
Udvalget forudsætter, at ovennævnte bemærkninger og den i beretningerne samt i endelig betænkning i øvrigt rejste kritik allerede har givet de berørte ministerier og styrelser anledning til dybtgående overvejelser om en forbedring på de punkter, som omfattes af kritikken.
Udvalget indstiller herefter i overensstemmelse med statsrevisorerne følgende
Forslag til folketingsbeslutning
i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til
statsregnskabet for finansåret 2002
Statsregnskabet for finansåret 2002 godkendes.
Peter Christensen (V) Svend Heiselberg (V) nfmd. Svend Erik Hovmand (V) Rikke Hvilshøj (V) Kristian Thulesen Dahl (DF) fmd. Per Dalgaard (DF) Lars Barfoed (KF) Pia Christmas‑Møller (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KD) Jan Petersen (S) Lissa Mathiasen (S) Lotte Bundsgaard (S) Nicolai Wammen (S) Klaus Hækkerup (S) Karen Klint (S) Ole Sohn (SF) Morten Helveg Petersen (RV)
Tjóðveldisflokkurin, Siumut, Inuit Ataqatigiit og Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
54
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne