Forslag til folketingsbeslutning om nye specialuddannelser for sygeplejersker

Fremsat den 19. oktober 2004 af Lene Garsdal (SF), Aage Frandsen (SF) og Kamal Qureshi (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om nye specialuddannelser for sygeplejersker

Folketinget opfordrer regeringen til at etablere nye specialuddannelser for sygeplejersker inden for kræft-, ældre- og skadestueområdet.

Bemærkninger til forslaget

Ny teknologi i sundhedsvæsenet samt nye pleje- og behandlingsmetoder stiller nye krav til medarbejdernes viden, kompetencer og deres specialisering. Sygeplejerskerne har en god grunduddannelse, men der er et stigende behov for, at regeringen etablerer nye kliniske specialuddannelser for sygeplejersker til gavn for kvaliteten, sikkerheden og ventetiderne i den samlede patientbehandling.

Der er dokumenteret et behov for en ny specialuddannelse for sygeplejersker på kræftområdet, efter at Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering i 2004 har evalueret sygeplejen til brystkræftpatienter.

Der er endvidere dokumenteret et behov for at etablere en ny specialuddannelse på ældreområdet – især over for de svageste ældre – både i den primære og den sekundære sundhedssektor på tværs af sektorerne. Behovet skal bl.a. ses i lyset af, at der bliver flere ældre, at hospitalsforløbene bliver stadig mere intensive med tidligere udskrivninger til følge, og at kommunerne i de kommende år må forventes at etablere en række nye sundhedstilbud til de ældre. For at sygeplejerskerne kan løse opgaven på et tilstrækkelig højt fagligt niveau, skal der iværksættes mere systematiserede tilbud om efter- og videreuddannelse til sygeplejersker i plejesektoren, herunder en specialuddannelse på det gerontologiske område. Dansk Sygeplejeråd har i flere år gennemført en længerevarende specialrettet efteruddannelse for sygeplejersker inden for gerontologi.

Endelig er der behov for mere systematiserede uddannelsestilbud til de sygeplejersker, der har et udvidet arbejdsområde på skadestuerne, hvor flere og flere sygeplejersker udfører behandlingsopgaver. Rapporten »Den behandlende sygeplejerske – erfaringer med behandlersygeplejersker i akut- og skadestuefunktioner i England og Danmark« udgivet af DSI Institut for Sundhedsvæsen i 2003 viste, at denne ordning medfører kortere ventetider, bedre kvalitet, bedre information til patienterne og muligheden for økonomiske besparelser. I dag er der imidlertid meget stor forskel på den uddannelse, sygeplejerskerne modtager, inden de får udvidede kompetencer. Derfor er der behov for at etablere uddannelsestilbud, der sikrer ensartet høj kvalitet på landsplan.

Der findes i dag fem specialuddannelser for sygeplejersker: psykiatrisk sygepleje, anæstesiologisk sygepleje, intensiv sygepleje, hygiejnesygeplejerske og sundhedsplejerske.

En specialuddannelse for sygeplejersker indeholder både teoretisk undervisning og en systematisk, superviseret klinisk uddannelse. En specialuddannet sygeplejerske fungerer som en faglig frontløber for styrkelsen af den kliniske sygepleje. Specialuddannelse foregår som en videreuddannelse typisk under ansættelse.

Praksis med, at specialuddannelsen af sygeplejersker fastlægges på baggrund af lov om sundhedspersonalets videreuddannelse m.v., Undervisningsministeriets bekendtgørelser og Sundhedsstyrelsens cirkulærer, ønskes bibeholdt på kræft-, ældre- og skadestueområdet.

Skriftlig fremsættelse

Lene Garsdal (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om nye specialuddannelser for sygeplejersker.

(Beslutningsforslag nr. B 15).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.