Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks fremtidige finansiering af globale udfordringer

Fremsat den 19. oktober 200419. oktober 2004 af Morten Helveg Petersen (RV), Marianne Jelved (RV), Naser Khader (RV), Martin Lidegaard (RV), Elsebeth Gerner Nielsen (RV) og Niels ;Helveg Petersen (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om Danmarks fremtidige finansiering af globale udfordringer

(den globale ramme)

Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af 2004 at fremsætte lovforslag om etablering af en global ramme, der sikrer en styrkelse af Danmarks økonomiske bidrag til den internationale retsorden, internationale organisationer og globale offentlige goder. Regeringen opfordres konkret til

At etablere en ny økonomisk finansieringsmodel, den globale ramme, som skal fokusere på tilvejebringelsen af globale offentlige goder. Den globale ramme skal gradvis over 5-10 år udvides til at udgøre 0,5 pct. af den danske bruttonationalindkomst (BNI) og opgøres særskilt fra den almindelige udviklingsbistand, der direkte skal bekæmpe fattigdom og udligne de store indkomstforskelle i verden. Udviklingsbistanden skal gradvis opbygges til igen at udgøre 1 pct. af bruttonationalindkomsten.

At anvende den globale ramme til at

løse globale miljøproblemer,

sikre global fred og sikkerhed,

løse globale sundhedsproblemer og

tilvejebringe, i mindre omfang, andre globale offentlige goder som f.eks. udbygning af de internationale handelsregler via WTO.

Den globale ramme skal anvendes til initiativer i lande uden for EU og OECD-området.

At udmønte midlerne under den globale ramme gennem særlige bevillinger under de relevante ministerier. De støttede programmer og projekter skal forvaltes af de relevante ministerier.

Bemærkninger til forslaget

Offentlige goder kendetegnes ved, at man ikke kan udelukke folk fra at bruge dem, og at der ikke er konkurrence. Trafiklys, ren luft, fred, et uafhængigt retssystem og et ozonlag uden store huller er eksempler på offentlige goder. Alle kan frit få gavn af de offentlige goder, men de er svære at kræve betaling for. Det problem er endnu større globalt. For her er det ikke kun enkeltpersoner, der kan køre på frihjul, men også lande. Hvis EU og en række andre lande løser verdens klimaproblemer, hvorfor skulle amerikanerne så gå med? De får jo fordelene alligevel. Hvis USA vil bekæmpe den globale terrorisme eller narkotikahandel, hvorfor skulle Europa så gøre det? Når den globale terrorisme mindskes, gavner det jo også Europa.

Det er et stort internationalt problem, at der endnu ikke findes globale organisationer eller globale finansieringsmekanismer, der målrettet og effektivt kan sikre tilvejebringelse af de globale offentlige goder, der er brug for – og dermed gøre det muligt at bekæmpe de globale offentlige »onder« som krig, konflikt, terror og spredning af masseødelæggelsesvåben, flygtningestrømme, miljøproblemer, sygdomsepidemier samt narkotikahandel.

I FN’s udviklingsorganisation, UNDP, er overvejelserne om de globale offentlige goder langt fremme. I Sverige, Frankrig og Storbritannien har embedsmænd – med politisk opbakning – i udenrigs- og udviklingsministerierne i flere år arbejdet for at fremme tilvejebringelse af globale goder som løsninger på globale onder. På topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 blev der annonceret en særlig arbejdsgruppe på initiativ af Sverige og Frankrig.

Der er stort behov for at nytænke Danmarks bidrag til finansiering af de globale offentlige goder. De globale miljøproblemer er udbredte og alvorlige. Krige, konflikter og katastrofer rammer millioner af mennesker hvert eneste år og hver eneste dag. Aids-epidemien dræber årligt ca. 3 millioner mennesker, heraf ½ million børn.

Forslagsstillerne mener, at Danmark skal deltage fuldt og helt i udviklingen af visionen – og det praktiske arbejde – for de globale offentlige goder. Første skridt skal være at etablere en dansk ramme for globale offentlige goder, den globale ramme. Danmark skal styrke indsatsen for at løse de globale miljøproblemer og sikre den globale fred og sikkerhed samt løse de globale sundhedsproblemer.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad 1

I den internationale debat om globale offentlige goder er der to gennemgående elementer. For det første skal midlerne til de globale offentlige goder være ekstra penge – og altså ikke tages fra den almindelige udviklingsbistand. For det andet skal der være en klar sammenhæng mellem den måde, som man fra national side håndterer de globale offentlige goder på, og den måde, som man håndterer de nationale offentlige goder på (jf. ad 3).

Det første element betyder, at bidraget til de globale offentlige goder skal ligge ud over den almindelige udviklingsbistand. Desværre sker der i dag det modsatte. Flere og flere af de midler, der egentlig skulle gå til at bekæmpe fattigdommen, går nu til globale offentlige goder som de globale klimaproblemer, globale handelsregler, truede dyrearter, terrorbekæmpelse og fredsarbejde. Der er en beklagelig tendens til at flytte pengene væk fra tiltag, der direkte gavner de fattige, og over til tiltag, der også gavner os selv. FN’s udviklingsorganisation, UNDP, har skønnet, at omkring en fjerdedel af bistanden til de fattigste lande nu går til at tilvejebringe globale offentlige goder. Derfor er det vigtigt at få skilt tingene fra hinanden.

Udviklingsbistanden skal gå til at bekæmpe de akutte fattigdomsproblemer og til at udjævne de globale indkomstforskelle. Danmarks bidrag til de globale offentlige goder skal supplere den almindelige udviklingsbistand. Derfor ønsker forslagsstillerne en særlig ramme som den tidligere Mifresta-ramme, men vil øge rammen til 0,5 pct. af BNI og fokusere rammen på tilvejebringelse af globale offentlige goder og ikke kun miljø, fred og stabilitet. Derfor skal den nye ramme benævnes den globale ramme.

Ad 2

Den globale ramme skal anvendes til

Globale miljøproblemer

Bekæmpe grænseoverskridende forurening.

Sikre den globale biologiske mangfoldighed.

Løse de globale klimaproblemer.

Fred, sikkerhed, humanitære indsatser og demokrati

Humanitære bidrag ved akutte katastrofer, krige og borgerkrige.

Bidrag til genopbygningsindsatser (civile og militære) efter krige og konflikter for at sikre fred og stabilitet (supplement til forsvarets internationale indsats).

Finansielle bidrag til FN’s fredsbevarende opgaver og støtte til udvikling af regionale sikkerhedsstrukturer/organisationer, herunder udvikling af regionale FN-udrykningsstyrker.

Finansielle bidrag til det internationale samarbejde om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og bekæmpelse af international terrorisme generelt.

Finansielle bidrag til at realisere en aktiv og sammenhængende nærområdestrategi for flygtninge i samarbejde med UNHCR.

Modtagelse af flygtninge i Danmark, herunder udgifter til indkvartering og sagsbehandling vedrørende asylansøgere.

Udbredelse af demokrati i Østeuropa uden for EU og i verdens fattige lande bl.a. gennem en demokratifond, der kan anvendes både af organisationer og politiske partier.

Globale sundhedsproblemer

Støtte internationale initiativer (udviklingen af vacciner og lign.) for at hindre udbredelsen af grænseoverskridende sygdomsepidemier som f.eks. hiv/aids, malaria og tuberkulose.

Derudover kan der efter drøftelse med internationale organisationer og i tæt samarbejde med andre lande ydes økonomisk støtte til andre prioriterede opgaver. Der kunne f.eks. være tale om bidrag til at styrke verdens fattige landes deltagelse i internationale forhandlinger, herunder de globale handelsforhandlinger i regi af Verdenshandelsorganisationen, WTO.

Ad 3

For at sikre en klar sammenhæng mellem den måde, hvorpå man håndterer de globale offentlige goder, og den måde, hvorpå man håndterer de nationale offentlige goder, skal de relevante fagministerier så vidt muligt inddrages. Det betyder, at Sundhedsministeriet i Danmark ikke blot skal bekæmpe hiv/aids-epidemien i Danmark, men også i stigende grad internationalt, i samarbejde med sundhedsministerierne i f.eks. Nicaragua og Nepal. Trafikministeriet i Danmark skal hjælpe postvæsenet i Lesotho med at få brevene ud. Forsvarsministeriet skal samarbejde med de afrikanske lande om at skabe regionale sikkerhedsstrukturer. Og Miljøministeriet skal forsøge at løse de globale miljøproblemer ikke bare i Danmark, men også i f.eks. Asien. Det var faktisk en af ideerne med Mifresta-rammen, hvor en del af miljøbistanden blev forvaltet af Miljøministeriet, hvilket gav nye muligheder og ny dynamik.

Fagministerierne deltager allerede mere og mere i det europæiske samarbejde under overordnet koordination fra Udenrigsministeriet. F.eks. repræsenterer Sundhedsministeriet Danmark i FN’s sundhedsorganisation (WHO), og Erhvervs- og Byggestyrelsen forhandler globale handelsregler i EU og WTO. Men det skal gøres synligt, det skal gøres mere, og det skal gøres konkret, så fagministerierne direkte inddrages i samarbejdet om globale offentlige goder med andre lande.

Det vil give større faglighed, forankring og folkelighed. Faglighed , fordi fagministerierne har den viden, der skal til for at håndtere de komplekse problemstillinger i samarbejde med fagfolk i resten af verden. Forankring , fordi ministerierne og deres bagland vil give en helt anden platform for at deltage i det globale arbejde. Og endelig folkelighed , fordi langt flere mennesker vil blive involveret og aktiveret i det internationale arbejde for at sikre de globale offentlige goder. Ikke bare ministerierne og deres styrelser, men også deres bagland. Hvis Sundhedsministeriet skulle bekæmpe hiv/aids i Zambia, ville ministeriet inddrage »sit« bagland af faglige eksperter samt faglige og frivillige foreninger. Disse aktører ville blive en del af en indsats, der gik fra Nørrebro til Nairobi. De ville blive en del af en global indsats i deres dialog og samarbejde med ministeriet. Det betyder ikke, at fagministerierne skal udvikle og implementere lokale projekter rundt om i verden på egen hånd. Fagministeriernes indsats skal ske i partnerskab med tilsvarende lokale ministerier og styrelser i ulandene, og ejerskabet og ansvaret for udførelsen skal ligge lokalt.

Organisatorisk skal følgende fire principper gælde

Tilvejebringelsen af de globale offentlige goder skal ligge i forlængelse af nationale initiativer.

Rammen fordeles årligt til de ansvarlige ministerier, herunder Miljøministeriet (globale miljøproblemer), Sundhedsministeriet (globale sygdomsepidemier) og Udenrigsministeriet (fred, stabilitet og genopbygning). Ministerierne får direkte ansvaret for den konkrete indsats med at tilvejebringe de globale offentlige goder.

Udenrigsministeriet skal herudover sikre en overordnet koordinering af Danmarks internationale engagement.

Danske virksomheder og organisationer skal involveres i arbejdet for at sikre de globale offentlige goder gennem partnerskaber med lokale virksomheder og organisationer i de respektive lande.

Skriftlig fremsættelse

Morten Helveg Petersen (RV)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks fremtidige finansiering af globale udfordringer (den globale ramme).

(Beslutningsforslag nr. B 14).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.