Tillægsbetænkning over fForslag til lov om ændring af konkurrenceloven\n (Dominerende virksomheders samhandelsbetingelser, tilsagn, fusioner m.v.)
Statutory Text (4 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 63 omdelt efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
Titel
10
Betænkning
11
1. udkast til tillægsbetænkning
12
2. udkast til tillægsbetænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 63 omdelt efter afgivelse af betænkning
Spm.nr.
Titel
7
Spm. om misbrug af dominerende stilling, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministerens og dennes svar herpå
Spørgsmål 7 og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål
Finder ministeren, at konkurrencemyndighederne får tilstrækkelige muligheder for hurtigt og uden forbehold at undersøge en eventuel mistanke om misbrug af dominerende stilling, og at konkurrencemyndighederne får tilstrækkelige muligheder for at gribe ind, så snart der konstateres et misbrug?
Svar
Med det fremsatte lovforslag vil konkurrencemyndighederne samlet set få gode muligheder for at kunne undersøge en mistanke om, at en dominerende virksomhed misbruger sin markedsmagt – og effektivt at bringe en eventuel overtrædelse til ophør.
Konkurrencelovens § 11 om forbud mod misbrug af dominerende stilling er klart og entydigt formuleret. Der hersker derfor ikke tvivl om, at misbrug af markedsmagt er forbudt og skal bringes til ophør så hurtigt som muligt – til gavn for forbrugerne og samfundet i helhed.
Efter den nugældende bestemmelse i konkurrencelovens § 17 kan konkurrencemyndighederne allerede indhente oplysninger i forbindelse med en vurdering af en sag om overtrædelse af § 11. Det kan for eksempel være aftaler eller prislister, som den dominerende virksomhed har udarbejdet.
Hvis Konkurrencestyrelsen skønner det nødvendigt, kan styrelsen også i medfør af konkurrencelovens § 18 foretage dawn raids hos den dominerende virksomhed for at indhente oplysningerne. Dette er en hurtig måde for myndighederne til at skaffe sig adgang til oplysninger, som virksomheden ikke nødvendigvis vil give frivilligt.
Med lovforslaget til § 10 a får konkurrencemyndighederne yderligere en klar hjemmel til at kræve, at samhandelsbetingelser udarbejdes og indsendes til myndighederne. Konkurrencemyndighederne kan også kræve, at samhandelsbetingelserne præciseres, hvis de er udformet på en sådan måde, at de ikke giver et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om de er i strid med forbuddet i § 11.
Adgang til disse skriftlige beskrivelser vil gøre det lettere for konkurrencemyndighederne at bedømme, hvorvidt en dominerende virksomhed tilbyder priser, rabatter eller andre økonomiske fordele i strid med konkurrencelovens § 11 – og dermed hurtigere kunne bringe overtrædelser til ophør.
§ 10 a er derfor et godt og vigtigt supplement til de eksisterende regler.
Tillægsbetænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 14. december 2004
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven
(Dominerende virksomheders samhandelsbetingelser, tilsagn, fusioner m.v.)
[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. oktober 2004 og var til 1. behandling den 4. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 7. december 2004. Lovforslaget var til 2. behandling den 10. december 2004, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 1 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmålet og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (S, RV og KD) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.
Else Winther Andersen (V) Kim Andersen (V) Svend Erik Hovmand (V) fmd. Christian Lund Jepsen (V) Colette L. Brix (DF) nfmd. Poul Fischer (DF) Carina Christensen (KF) Lars Barfoed (KF) Jann Sjursen (KD) Frode Sørensen (S) Jan Trøjborg (S) Jens Peter Vernersen (S) Ole Vagn Christensen (S) Peder Sass (S) Poul Henrik Hedeboe (SF) Naser Khader (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
54
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne