Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 99 omdelt efter afgivelse af tilføjelse til betænkning

Bilagsnr.

Titel

9

Tilføjelse til betænkning afgivet 10/12-04

10

1. udkast til tillægsbetænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 99 omdelt efter afgivelse af tilføjelse til betænkning

Spm.nr.

Titel

14

Spm. om, hvilke ændringer der skal foretages i DONG’s vedtægter i forbindelse med DONG’s privatisering og børsnotering, til finansministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvilke former for energipolitiske hensyn der knytter sig til DONG A/S’ virksomhed, til finansministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om nærmere at redegøre for formålsparagraffens indhold og anvendelsesmuligheder med hensyn til at stabilisere det danske energimarked, til finansministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvorfor det kan være en fordel at fastholde den nuværende formålsbestemmelse i DONG A/S som en betydelig energivirksomhed i Danmark, til finansministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om gengivelse af udvalgte tekstafsnit i rapporten »Privatiseringsalternativer for DONG A/S«, til finansministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om gengivelse af udvalgte tekstafsnit i rapporten »Privatiseringsalternativer for DONG A/S«, til finansministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm., om en privatisering og børsnotering af DONG reelt svarer til at sælge et beskatningsinstrument til private investorer, til finansministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm., om ministeren finder det fornuftigt og hensigtsmæssigt at sælge statens kommende 20-procents-statsdeltagelse i A.P. Møller – Mærsk-koncessionen til private investorer, hvis det var muligt, til finansministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om brud med princip i Nordsøaftalen om, at statens beskatningsprovenu afhænger af den faktisk realiserede indtjening og ikke af kulbrinteproduktionsmængderne, til finansministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om besvarelse af spørgsmål 4, 5 og 12, til finansministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om den kommende værdi af DONG-aktien, til finansministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om nutidsværdien af den infrastruktur, der skal trækkes ud af DONG i tilfælde af, at staten sætter mere end 49 pct. af aktierne i selskabet til salg, til finansministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om, inden for hvilke områder man forventer synenergier i fusionen mellem DONG og Elsam, til finansministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om én samlet energiproduktions sektorsstyring af elpriserne med den afledte effekt, at danske kunder skal betale mere for elektriciteten, til finansministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om, hvilken analyse der godtgør, at en fusion mellem DONG og Elsam giver en bedre konkurrencesituation, end hvis f.eks. Vattenfall opkøber aktier i Elsam, til finansministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm., om elsektoren bør bevares på danske hænder, til finansministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm., om det fusionerede selskab har planer om at overtage Københavns Energi og/eller Københavns Energis andel af Energi E2, til finansministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm., om ministeren mener, at det er fornuftigt, at et privatiseret selskab har kontrol med monopolforsyninger af el og varme i København og Frederiksberg, til finansministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om, hvordan ministeren forestiller sig at det i fremtiden vil være muligt at kontrollere varmepriserne, når varmeproduktionen foregår på værker ejet af ét selskab, til finansministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om, hvem der skal betale de milliarder af kroner, der trækkes ud af elsektoren i de salg og fusioner, der foregår i Elsam, Københavns Energi og DONG, til finansministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm., om en tænkt fusion med Vattenfall eller et lignende selskab inden for få år i hvert fald vil forudsætte en dansk statsandel på minimum 50 pct., til finansministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm., om Peter Høstgaard-Jensens udtalelser harmonerer med den strategiplan, der er lagt for det fusionerede selskab, til finansministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm., om den indgåede aftale af 7/10-04 vedrørende salg af 49 pct. af aktierne på børsen står ved magt også efter en fusion mellem DONG og Elsam, til finansministeren, og ministerens svar herpå

Tillægsbetænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 15. december 2004

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat

[af finansministeren (Thor Pedersen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. november 2004 og var til 1. behandling den 26. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg. Udvalget afgav betænkning den 8. december 2004 og afgav en tilføjelse til betænkning den 10. december 2004. Lovforslaget var til 2. behandling den 14. december 2004, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 11 spørgsmål til finansministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at det for Dansk Folkeparti er vigtigt, at fusionsaftalen mellem DONG A/S og Elsam A/S ikke indebærer prisstigninger for forbrugerne på el-, varme- og gasområdet.

Dette forudsætter, at konkurrencemyndighederne, Energitilsynet og Energinet Danmark får optimale muligheder for at udøve deres kompetencer. Dette ikke mindst, hvis det fusionerede selskab beslutter at foretage yderligere fusioner med eller opkøb af andre energiselskaber. Der henvises i øvrigt til finansministerens svar på spørgsmål 27.

Yderligere finder Dansk Folkeparti, at det ikke er fuldt ud belyst, hvor stor en samlet andel af statens og Elsams aktier der skal stilles til rådighed for børsnoteringen, da det af fusionsaftalen alene fremgår, at aktionærerne tilsammen skal stille op til 30 pct. af deres aktier til salg i forbindelse med børsnoteringen. Der henvises til finansministerens svar på spørgsmål 36.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Enhedslisten ønsker på baggrund af finansministerens besvarelser til udvalget at bemærke følgende

Det står stadig ikke klart, hvad omfanget af udgifterne til tilbagekøb af infrastrukturen er, hvis staten beslutter at sælge mere end 50 pct. af aktierne i et kommende fusioneret selskab. Enhedslisten finder, at det vil være rimeligt, at man enten åbent angiver størrelsesordenen af denne udgift eller garanterer, at prisen ikke vil blive væltet over på energiforbrugerne, som det er tilfældet med Gastra i forbindelse med dannelsen af Energinet Danmark.

Den nylig indgåede fusionsaftale mellem DONG og Elsam – som det ikke på nuværende tidspunkt vides om Elsams ejere bekræfter – vil samle de danske elproduktionsaktiviteter i ét selskab, idet det antages, at et opkøb af Københavns Energis netaktiviteter og/eller Københavns Energis ejerandel af aktierne i det sjællandske produktionsselskab Energi E2 stadig er et stærkt ønske hos parterne. For Enhedslisten at se er det dette opkøb, der vil give egentlige synergieffekter, ligesom det i forhold til det nordiske elmarked vil give en kontrol. For uagtet at det danske elmarked i dag er delt op i øst og vest, er det stadig den danske produktionskapacitet – på trods af at den ikke er stor i forhold til kapaciteten i det øvrige Norden – som udgør en buffer og derfor kan udnytte sin fleksibilitet og styre priserne, når energibehovet er stort i de øvrige nordiske lande. At finansministeren vil forlade sig på at sikre tilstrækkelig billig strøm til danskerne ved at udbygge transmissionsnettene til de øvrige nordeuropæiske lande, kan i sidste ende betyde, at forsyningssikkerheden forværres. Det viser de sidste års elnedbrud med al tydelighed.

Enhedslisten finder, at privatiserede produktionsselskaber ikke bør eje lokale forsyningsselskaber, fordi der er for stor risiko for, at forsyningsselskaberne tilrettelægger deres drift og strategi, så disse ikke står i modsætning til produktionsselskabet. Det er nævnt i mange sammenhænge angående kontrol med energisektoren, at de ressourcer, Energitilsynet og i nogen grad også Energistyrelsen står med i dag, langtfra er tilstrækkelige til at sikre, at priser på el og varme kan kontrolleres helt til bunds. Med privatiseringen og samlingen af produktionssektoren – og muligvis også hele hovedstadsområdets forsyning med el – vil forbrugerne stå endnu dårligere, end de gør i forvejen. Derfor er det ikke betryggende, at der ikke på længere sigt er en strategi for et offentligt ejerskab med en samfundsgavnende strategi. Faktisk har den nyudnævnte direktør for det kommende fusionerede selskab allerede travlt med den næste fusion: Det statslige svenske selskab Vattenfall er nævnt som en mulighed.

I aftalen om privatisering af DONG nævnes intet om en fremtidig strategi, og så vidt Enhedslisten kan se, er det heller ikke en del af den nylig opstillede og fra aftalepartiernes side tiltrådte fusionsaftale, at et kommende selskab skal spille en rolle i forbindelse med en for forbrugerne fornuftig produktionsstrategi endsige en strategi for de forsyningsselskaber, staten er medejer af. Derfor er fusionen heller ikke for Enhedslisten en garanti for, at det privatiserede selskab kan fastholdes på en fornuftig kurs.

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Kim Andersen (V) Ulrik Kragh (V) Lars Christian Lilleholt (V) Helga Moos (V) Inger Støjberg (V) Aase D. Madsen (DF) fmd. Uno Larsson (DF) Else Theill Sørensen (KF) Christian Wedell‑Neergaard (KF) Arne Toft (S) Erik Mortensen (S) Jan Trøjborg (S) Svend Auken (S) Torben Hansen (S) Holger K. Nielsen (SF) Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne