Legislator Case Law & Legislation
200414L00305 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område\n(Anbringelsesreform)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2004 8 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 8

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Artikler i Socialpædagogen nr. 23 af 12/11-04: »Når de bliver store, kan det være for sent« og »Nødvendige anbringelser«

4

Artikel i Socialpædagogen nr. 23 af 12/11-04: »Anbringelsesreform går ikke vidt nok«

5

Ændringsforslag fra socialministeren

6

1. udkast til betænkning

7

Meddelelse om, at betænkning over L 8 ikke blev afgivet på udvalgsmødet 2/12- 04. L 8 er sat på til betænkningsafgivelse 9/12-04

8

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 8

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at der også gives vederlag ved netværksanbringelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om ministeren kan bekræfte, at anbringelsesreformen sikrer, at børn ikke tvinges til samvær, som børnene ikke ønsker, til socialministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om de præmisser, der lægges til grund for dommen af 28. september 2001 fra The High Court of Justice (CO/965/2001), også vil kunne gøres gældende over for lovforslaget, til socialministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvilke initiativer ministeren har taget for at sikre, at unge med f.eks. etnisk baggrund, kommer til en familie, der ligner den unges tidligere familiemiljø, til socialministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning over lovforslag 2004 8 Valid

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 9. december 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Anbringelsesreform)

[af socialministeren (Eva Kjer Hansen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Socialministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-3 og 5. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2004 og var til 1. behandling den 22. oktober 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og socialministeren sendte den 11. juni 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 692 (2003-04). Den 8. oktober 2004 sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren under nr. 1-3 og 5 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det under nr. 5 stillede ændringsforslag.

Venstres, Det Konservative Folkepartis og Kristendemokraternes medlemmer af udvalget mener, anbringelsesreformen indeholder en lang række forskellige initiativer, der vil forbedre indsatsen over for udsatte børn og unge.

Samlet set betyder reformen merudgifter på ca. 240 mio. kr. over de næste 4 år. Området tilføres dermed en økonomisk saltvandsindsprøjtning.

Herefter er reformen selvfinansierende. Når økonomien i reformen således på sigt hviler i sig selv, skyldes det, at merudgifterne med tiden opvejes af omlægninger af indsatsen.

For det første åbnes der for, at flere af de børn, der i dag anbringes i familiepleje, fremover anbringes i netværket, f.eks. i familien eller hos venner. Forskning peger på, at netværksanbringelser sikrer bedre kontakt til den biologiske familie, og netværksanbragte børn klarer sig i øvrigt lige så godt som eller bedre end børn anbragt i traditionelle plejefamilier.

For det andet omlægges indsatsen for en del af de unge over 15 år. Flere skal modtage en forebyggende indsats i nærmiljøet i stedet for en anbringelse. Baggrunden for denne omlægning er, at det er meget svært at få anbringelser af store børn og unge til at fungere.

De midler, der bliver frigjort med indførelsen af netværksanbringelser og omlægning af indsatsen for de store børn, anvendes stort set alle til at finansiere de mange øvrige kvalitetsforbedringer, som reformen medfører.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget mener, det er afgørende, at reformen føres ud i livet efter saglige og faglige præmisser: at barnet sikres den for barnet bedste indsats gennem en faglig og saglig udredning af barnets situation og tarv, herunder samtaler med barnet, at der sker opstramninger med hensyn til sagsbehandlingen, og at sagsbehandlerne får tilstrækkelig efteruddannelse. Det skulle meget gerne føre til langt større kontinuitet for barnet.

Det er ligeledes afgørende for S, SF og RV, at reformen gennemføres efter intentionerne, og at økonomien først vurderes efterfølgende. S, SF og RV er klar over, at der med tiden kan blive mindre udgifter til området, men de mindre udgifter må afhænge af reformens virkeliggørelse efter reformens indholdsmæssige intentioner, og det er S’, SF’s og RV’s faste overbevisning, at besparelser i sig selv hverken er i lovens ånd eller efter lovens bogstav.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er af den opfattelse, at lovforslaget indeholder en række initiativer, som styrker retssikkerheden for både børn og voksne.

Lovforslaget giver både børn og forældre en lang række nye rettigheder, og det er et menneske- og familiesyn, som Dansk Folkeparti bifalder.

Dansk Folkeparti bifalder især, at viften af tilbud udvides med netværksanbringelser.

Dansk Folkeparti mener, det er vigtigt, at der lægges vægt på de ressourcer, som barnets familie og netværk er i besiddelse af, inden man vælger arten af hjælpeforanstaltninger.

I Danmark har man hidtil været tilbageholdende med at anvende slægtsanbringelser. Derfor er det positivt, at det helt klart fremgår af lovforslaget, at det er et vigtigt mål, at man i højere grad skal udnytte de ressourcer, der er i barnets familie og netværk.

Det er Dansk Folkepartis helt klare holdning, at man ikke skal anbringe et barn på en institution eller hos en fremmed plejefamilie, hvis der er nogle kærlige bedsteforældre, onkler eller tanter, der kan og vil påtage sig opgaven.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 4, men vil stemme imod ændringsforslag nr. 1-3 og 5.

Enhedslistens medlem af udvalget mener, at den nye anbringelsesreform bringer børn, der er i vanskeligheder, endnu mere i vanskeligheder. Enhedslisten er af flere grunde ikke med i reformen. De væsentligste grunde er det nye tiltag, som kaldes netværksanbringelser uden vederlag, og at pengene til den bureaukratiske del af lovforslaget hentes fra satspuljen.

Netværksanbringelser uden vederlag betyder, at når man har besluttet, at et barn skal anbringes uden for hjemmet, får sagsbehandlere pligt til at afsøge, om der skulle være noget familie, en onkel, en mormor eller lignende til barnet, som vil tage barnet i pleje, vel at mærke uden at modtage et vederlag. Hermed siger man, at det ikke er arbejde at modtage børn i vanskeligheder. Ydermere risikerer man at presse familier, der slet ikke er gearet til den opgave, det er at modtage et barn i vanskeligheder, og hvor følgerne så er, at det går endnu mere galt. Allerværst er det vel, når barnet får at vide, at familien siger nej tak.

Enhedslisten har derfor stillet ændringsforslag om, at de gratis netværksanbringelser skal ud af reformen.

Samtidig skal det bemærkes, at der selvfølgelig er anbringelser, hvor det er ganske naturligt og positivt, at anden nær familie tager over, f.eks. ved forældres pludselige dødsfald.

Satspuljemidlerne er som bekendt penge, som er taget fra mennesker på overførselsindkomst og Enhedslisten er derfor ikke med i satspuljeforliget.

Enhedslisten stemmer imod lovforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 1

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 31, stk. 1, ændres »§ 40, stk. 2, nr. 4, 5 og 11« til: »§ 40, stk. 3, nr. 4, 5 og 8«.«

[Redaktionel ændring]

2) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer

»02. I § 43, stk. 5, ændres »§ 47, stk. 3« til: »§ 47, stk. 4«.«

[Redaktionel ændring]

3) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer

»03. I § 45, stk. 5, 2. pkt., ændres »stk. 4, 2.-4. pkt.,« til: »stk. 4, 2. og 3. pkt.,«.«

[ Redaktionel ændring ]

Af et mindretal (EL)

4) Nr. 16 udgår.

[Vederlag til netværksplejefamilier]

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 2

5) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. I § 72, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.«

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1-3 og 5

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 4

Ændringen sidestiller netværksplejefamilier med andre plejefamilier med hensyn til betalingen ved, at forslaget til en ny affattelse af § 50 udgår. Dermed får netværksplejefamilierne mulighed for at få vederlag i stedet for at få dækning af udgifter og mulighed for at få dækning af tabt arbejdsfortjeneste som beskrevet i forslaget til § 50, stk. 2 og 3.

Økonomiske konsekvenser

Hvis den foreslåede affattelse af § 50 udgår, vil det indebære en merudgift for det offentlige på 35,8 mio. kr. i 2006, 107,3 mio. kr. i 2007, 178,8 mio. kr. i 2008 og 226,5 mio. kr. fra 2009 og frem. Merudgiften er baseret på en forudsætning om, at netværksplejefamilier vil blive honoreret, som plejefamilier bliver det i dag.

Else Winther Andersen (V) Hans Andersen (V) Flemming Oppfeldt (UFG) Troels Lund Poulsen (V) Pia Kristensen (DF) Jette Jespersen (DF) Charlotte Dyremose (KF) nfmd. Helge Adam Møller (KF) Tove Videbæk (KD) fmd. Jette Bergenholz Bautrup (S) Grete Schødts (S) Jørn Pedersen (S) Sandy Brinck (S) Lotte Bundsgaard (S) Villy Søvndal (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →