Legislator Case Law & Legislation
200414L00304 DK

Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2004 58 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 58

Bilagsnr.

Titel

1

Oversigt over personer på lovforslaget fordelt efter nationalitet, fra integrationsministeren

2

Bilaget er fortroligt

3

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

1. udkast til betænkning

Betænkning over lovforslag 2004 58 Valid

Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 30. november 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

[af integrationsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag. Integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2 og 4. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. oktober 2004 og var til 1. behandling den 12. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, KF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af integrationsministeren under nr. 2 og 4 stillede ændringsforslag. Flertallet stemmer imod de af Dansk Folkeparti under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget konstaterer med tilfredshed, at der ikke længere eksisterer en aftale mellem regeringspartierne og DF. DF har på intet tidspunkt stået utvetydigt bag gennemførelsen af lovene om indfødsrets meddelelse. DF har derved skabt en helt utålelig parlamentarisk situation på indfødsretsområdet.

Socialdemokraterne konstaterer, at lovforslaget bygger på den tidligere aftale. Lovforslaget hviler ganske enkelt på den forretningsgang, der har ligget til grund for sagsbehandlingen af ansøgningerne om indfødsrets meddelelse baseret på den gældende cirkulæreskrivelse.

Socialdemokraterne ønsker en tilstand på indfødsretsområdet, der bygger på et bredt flertal bag loven i Folketinget

Socialdemokraterne opfordrer derfor ministeren til at indlede de lovede forhandlinger om en ny indfødsretsaftale, der bygger på dette brede flertal.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker følgende: Regeringspartierne (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og DF indgik i 2002 den aftale om kriterierne for indfødsretserhvervelse, som ligger til grund for dette lovforslag. DF ønsker imidlertid ikke længere at være bundet af denne aftale, men der er ikke tilgået udvalget oplysninger om, at en ny aftale skulle være indgået mellem partier, der udgør et flertal i Folketinget. Det Radikale Venstre forventer, at regeringen snarest skaffer sig opbakning til retningslinjer, der skal gælde for fremtidige tildelinger af dansk indfødsret.

Enhedslistens medlem af udvalget stemmer for lovforslaget, fordi regeringen har sikret sig, at der er et parlamentarisk flertal, som tilslutter sig regeringens indstillinger.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men stemmer for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet stemmer hverken for eller imod de af integrationsministeren under nr. 2 og 4 stillede ændringsforslag. Mindretallet stemmer imod de af Dansk Folkeparti under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget vil gerne hilse personerne på lovforslaget velkommen til det danske fællesskab. Disse personer har opfyldt de meget stramme krav til opnåelse af indfødsret, som er betydelig strammere end dem, som Socialistisk Folkeparti synes er rimelige. Socialistisk Folkeparti finder det vigtigt, at disse mennesker får tildelt de rettigheder og forpligtelser, som en indfødsret giver, og får mulighed for at deltage i det danske demokrati.

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (DF)

1) Nr. 2, 39, 71, 110, 134, 206, 217, 225, 255, 402, 422, 427, 607, 651, 711, 839, 938, 963, 967, 1061, 1066, 1098, 1258, 1279, 1337, 1408, 1416, 1477, 1554, 1779, 1780, 1848, 2302, 2471, 2587 og 2647 udgår.

Af integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF)

2) Nr. 261, 263, 356, 708, 883, 1826, 2150, 2417 og 2475 udgår.

Til § 2

Af et mindretal (DF)

3) Nr. 2791 og 2839 udgår.

Af integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF)

4) Nr. 3071 og 3177 udgår .

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3

De pågældende personer er optaget efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg efter de gældende retningslinjer, jf. cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002 om nye retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse. Fælles for disse personer er, at Dansk Folkeparti i forbindelse med forelæggelsen for Indfødsretsudvalget har tilkendegivet, at de pågældende personer ikke burde optages på lovforslaget. Dansk Folkeparti fastholder denne indstilling og foreslår derfor, at de pågældende personer udgår af lovforslaget.

Til nr. 2 og 4

Ansøgerne er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002 om nye retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse. Ansøgerne foreslås udtaget af lovforslaget, da de ikke på nuværende tidspunkt opfylder retningslinjerne.

Hans Andersen (V) Inge Dahl‑Sørensen (V) Gudrun Laub (V) Lars Christian Lilleholt (V) Søren Krarup (DF) nfmd. Jesper Langballe (DF) Else Theill Sørensen (KF) fmd. Helle Sjelle (KF) Eyvind Vesselbo (V) Henrik Sass Larsen (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Lotte Bundsgaard (S) Morten Bødskov (S) Anne‑Marie Meldgaard (S) Kamal Qureshi (SF) Elisabeth Arnold (RV) Søren Søndergaard (EL)

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjoðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →