Legislator Case Law & Legislation
200414L00303 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service\n(Ophævelse af bestemmelsen om revision af reglerne om klageråd)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2004 53 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 53

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 53

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om styrkelse af klagerådets kompetence, til socialministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning over lovforslag 2004 53 Valid

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 2. december 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social service

( Ophævelse af bestemmelsen om revision af reglerne om klageråd)

[af socialministeren (Eva Kjer Hansen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. oktober 2004 og var til 1. behandling den 5. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og socialministeren sendte den 11. oktober 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 23. Den 28. oktober 2004 sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at klagerådene har en vigtig funktion, idet de selv kan tage sager op over for det lokale byråd, hvis de opdager, at tingene ikke fungerer optimalt i hjemmeplejen.

Dansk Folkeparti mener, at klagerådene er med til at styrke borgernes retssikkerhed, så på den baggrund kan Dansk Folkeparti varmt anbefale, at revisionsbestemmelsen ophæves, så de nygældende regler om klagerådenes eksistens og virkemåde videreføres.

Et mindretal i udvalget (RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget ønsker at bevare revisionsbestemmelsen for at kunne tage stilling til klagerådene igen, når strukturreformen er gennemført. Der er 20 pct. af de kommuner og klageråd, der indgår i undersøgelsen, som har vurderet, at klagerådene ikke fungerer godt. Derfor er Det Radikale Venstre imod at ophæve revisionsbestemmelsen.

Enhedslistens medlem af udvalget mener, at der bør tilvejebringes kvalitative evalueringer, som kan konkludere noget om kvaliteten og effektiviteten af klagerådenes arbejde, før man på et sagligt grundlag kan beslutte, at rådene skal fortsætte i uændret form. Det ville derfor have været ønskeligt, om revisionen kunne udsættes frem for at udgå.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Else Winther Andersen (V) Hans Andersen (V) Flemming Oppfeldt (UFG) Troels Lund Poulsen (V) Pia Kristensen (DF) Jette Jespersen (DF) Charlotte Dyremose (KF) nfmd. Helge Adam Møller (KF) Tove Videbæk (KD) fmd. Jette Bergenholz Bautrup (S) Grete Schødts (S) Jørn Pedersen (S) Sandy Brinck (S) Lotte Bundsgaard (S) Villy Søvndal (SF) Ida Jørgensen (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre (V), Danmarks Liberale Parti

54

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →