Legislator Case Law & Legislation
200414L00299 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer \n(Ophævelse af revisionsbestemmelsen)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2004 40 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 40

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2

Udkast til tidsplan

3

Henvendelse af 14/9-04 fra AC, Danske Sælgere, FTF, Ledernes Hovedorganisation og LO

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Svar på § 20-spørgsmål nr. S 633, S 636, S 637 og S 640 om kunde- og konkurrenceklausuler, fra beskæftigelsesministeren

6

Svar på § 20-spørgsmål nr. S 585 og S 586 om medarbejderklausuler, fra beskæftigelsesministeren

7

1. udkast til betænkning

8

Meddelelse om udgået spørgsmål

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 40

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 14/9-04 fra AC, Danske Sælgere, FTF, Ledernes Hovedorganisation og LO, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om man kan undvære kunde- og konkurrenceklausuler og i stedet lade virksomhedens behov for beskyttelse dække af markedsføringsloven, til beskæftigelsesministeren

Betænkning over lovforslag 2004 40 Valid

Betænkning afgivet af Folketinget - Arbejdsmarkedsudvalget den 1. december 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer

(Ophævelse af revisionsbestemmelsen)

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

Det Radikale Venstres medlem af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. oktober 2004 og var til 1. behandling den 29. oktober 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget anmoder om at få lovforslaget til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 22. september 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 530 (folketingsåret 2003-04). Den 20. oktober 2004 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra en række organisationer (AC, Danske Sælgere, FTF, Ledernes Hovedorganisation og LO). Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Deputationer

Endvidere har de ovenfor nævnte organisationer mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse. Beskæftigelsesministeren har besvaret 1 af disse spørgsmål, og udvalget forventer det andet spørgsmål besvaret inden 2. behandling.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (S) vil redegøre for sin indstilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet stemmer for det stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (DF) vil redegøre for sin indstilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et fjerde mindretal i udvalget (SF) vil redegøre for sin indstilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet stemmer for det stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal i udvalget (RV) vil redegøre for sin indstilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet stemmer for det stillede ændringsforslag.

Et sjette mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin indstilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet stemmer for det stillede ændringsforslag.

Et syvende mindretal i udvalget (KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (S, SF, EL og KD)

Ny paragraf

1) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

»§ 01

I lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, som senest ændret ved lov nr. 191 af 24. marts 2004, foretages følgende ændring

1. Efter § 84 indsættes som ny paragraf

»§ 01. Såfremt en forsikret har påtaget sig forpligtelser omfattet af §§ 18 og 18 a i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer og dette væsentligt reducerer den pågældendes mulighed for at opnå ny beskæftigelse, kan Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra arbejdsløshedskassen pålægge den arbejdsgiver, som kan påberåbe sig forpligtelsen, at refundere arbejdsløshedskassens udgifter til dagpenge til den forsikrede i den periode, hvori forpligtelsen gælder.««

[Refusion af dagpenge]

Bemærkninger

Til nr. 1

Tilstedeværelsen af en kunde- og konkurrenceklausul medfører en række fordele for arbejdsgiveren, og ifølge almindelige retsprincipper bør arbejdsgiveren derfor også bære de omkostninger, som klausulerne giver anledning til. De eksisterende regler om betaling for klausulen gør ingen forskel på betalingens størrelse, uanset om klausulen er bredt eller snævert formuleret. Arbejdsgiveren vil derfor have en tendens til at formulere klausulerne bredest muligt, og dette forstærkes af, at domstolene har mulighed for at beskære klausulerne, til de får et omfang, som domstolene finder rimeligt. Arbejdsgiveren løber derfor ikke en risiko for, at en bredt formuleret klausul forkastes helt af domstolene. Der er dermed intet incitament til at begrænse klausulernes rækkevidde.

I det omfang klausulen er så bredt formuleret, at medarbejderen reelt ikke længere har mulighed for at opnå beskæftigelse inden for sit fagområde, medfører gældende ret, at omkostningen vil blive væltet over på det offentlige, og dette forekommer ikke rimeligt. Dette foreslås løst ved ændringsforslaget.

Charlotte Antonsen (V) Erling Bonnesen (V) Freddy Dam (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Bent Bøgsted (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KD) Lotte Bundsgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Lone Møller (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) Ida Jørgensen (RV) Søren Søndergaard (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →