Betænkning over Forslag til lov om ændring af arbejdsmiljø\n(Forenkling og effektivisering af parternes arbejdsmiljøindsats m.v.)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 49
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Henvendelse af 5/11-04 fra Arbejdsmiljørådgiverne – BST Foreningen
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
6
7
Meddelelse om udgåede spørgsmål
Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 49
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 5/11-04 fra Arbejdsmiljørådgiverne – BST Foreningen, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvor i lovbemærkningerne det fremgår, at de enkelte branchearbejdsmiljøråd fortsat kan opnå tilskud, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvorfor det ikke skal være muligt at opnå tilskud til tværgående aktiviteter, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om stikprøveundersøgelse kan måle, om brancevejledning har forbedret arbejdsmiljøet eller forebygget skade, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm., om der kan opstå interessekonflikter i tilknytning til Arbejdstilsynet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvorfor videncenteret for arbejdsmiljø ikke får en selvstændig bestyrelse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm., om alle informationsopgaver, som varetages af Arbejdsmiljørådets Service Center vil blive videreført, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
Betænkning afgivet af Folketinget - Arbejdsmarkedsudvalget den 1. december 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af arbejdsmiljø
(Forenkling og effektivisering af parternes arbejdsmiljøindsats m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. oktober 2004 og var til 1. behandling den 4. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 16. september 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 518, folketingsåret 2003-04. Den 28. oktober 2004 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Arbejdsmiljørådgiverne – BST Foreningen. Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget er ikke enig i, at lovforslaget skulle lægge op til en forenkling og en effektivisering af parternes indsats. Forenkling er der ikke meget af, og lovforslaget indebærer ikke en mere effektiv arbejdsmiljøindsats. Tværtimod er der tale om en unødvendig statslig styring af parternes indsats på arbejdsmiljøområdet.
SF er uforstående over for det bureaukrati, det medfører, når der skal laves stikprøvevis effektevaluering af parternes indsats, set i lyset af, at alle midler i forvejen bevilges efter ansøgning, og at der årligt skal udarbejdes en rapport til ministeren.
SF har bemærket, at ministeren bekræfter, at der i fremtiden vil være lige så store muligheder som i dag, for at branchearbejdsmiljørådene kan opnå tilsagn om økonomisk støtte til aktiviteter, som udføres af to eller flere branchearbejdsmiljøråd, og at der ikke vil være noget til hinder for, at der kan søges om tilsagn om tilskud til større projekter.
SF beklager meget, at der ikke med forslaget skabes et uafhængigt rådssekretariat for Arbejdsmiljørådet, og at der heller ikke skabes et uafhængigt videncenter.
Endelig beklager SF, at Arbejdsmiljørådets Service Center nedlægges, og at det ikke er lykkedes at få afklaret, hvor mange af centerets opgaver, der bliver videreført.
Et andet mindretal i udvalget (KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF, RV og KD)
Til § 1
1) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 66, stk. 1, udgår nr. 2.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.
[Indstillingspligt udgår]
2) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer
»01. I § 66, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.
»Rådet kan til brug for de politiske drøftelser og prioriteringer i rådet iværksætte udviklings- og analyseaktiviteter, som kan have tværgående karakter.««
[Tværgående udviklings- og analyseaktiviteter]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at den oprindelig foreslåede bestemmelse, hvorefter Arbejdsmiljørådet får pligt til at afgive indstilling til beskæftigelsesministeren om udviklings- og analyseaktiviteter udgår og erstattes af en bestemmelse, hvorefter rådet på eget initiativ kan iværksætte sådanne aktiviteter. Det drejer sig om iværksættelse af konkrete aktiviteter, f.eks. bestilling af analyser og lignende til brug for de politiske drøftelser og prioriteringer i rådet.
Charlotte Antonsen (V) Erling Bonnesen (V) Freddy Dam (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Bent Bøgsted (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KD) Lotte Bundsgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Lone Møller (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) Ida Jørgensen (RV) Søren Søndergaard (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
54
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne