Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattestyrelsesloven\n(Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 123

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Udkast til tidsplan for L 123.

3

1. udkast til betænkning

4

Ændringsforslag fra skatteministeren

5

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 123

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om lovforslaget bidrager til at forenkle skattesystemet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder der er for at mindske sin skattebetaling ved at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i anden valuta, og hvorledes dette er imødegået i lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvorfor det ikke fremgår direkte af lovforslaget, at sambeskattede udenlandske datterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, er omfattet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om der er valgfrihed for de enkelte selskaber i en koncern og endog i en sambeskatning for at vælge mellem gennemsnitskurs og ultimokurs for omregning fra resultat i fremmed valuta til danske kroner, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om at bekræfte, at muligheden for forskelligt valg af princip mellem gennemsnitskurs og ultimokurs for sambeskattede selskaber giver mulighed for spekulation i omregning af kursændringer på indbyrdes mellemværende, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om årsagen til, at den sidste sætning af kursgevinstlovens § 1, stk. 3, er udgået i forhold til det forslag, der blev sendt i høring, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om at bekræfte, at personer, der vælger at føre deres skatteregnskab i fremmed valuta, nu får mulighed for fradrag for kurstab på lån, herunder realkreditlån, i danske kroner, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om at bekræfte, at det i fremtiden vil være muligt for deltagere i 10-mands-kommanditselskaber, der investerer i udenlandske ejendomme, at føre skatteregnskabet i fremmed valuta, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om at bekræfte, at det i fremtiden vil være muligt for deltagere i 10-mands-kommanditselskaber, der investerer i danske ejendomme, at føre skatteregnskabet i fremmed valuta, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om at bekræfte, at det er en følge af formuleringen af forslaget til ændring af kursgevinstlovens § 1, stk. 3, at danske personer, der deltager i 10-mands-kommanditselskaber og fører deres skatteregnskab i fremmed valuta, vil kunne fratrække kurstab, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvordan det kan undgås, at et selskab kan bogføre transaktioner, der indebærer en skattefri valutakursgevinst i den valgte valuta i det danske selskab, mens en transaktion, der medfører et valutakurstab, kan bogføres og trækkes fra i et udenlandsk selskab

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. december 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattestyrelsesloven

(Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2004 og var til 1. behandling den 24. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 13. oktober 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del − bilag 14. Den 18. november 2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget. De indkomne høringssvar samt skatteministerens kommentarer hertil er kort gengivet i et skema i lovforslagets bemærkninger.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 11 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål nr. 11. Dette spørgsmål forventes skatteministeren at besvare inden 2. behandling af lovforslaget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget støtter ideen i lovforslaget ud fra hensynet til at minimere de administrative byrder for virksomhederne. SF har gennem udvalgsarbejdet søgt belyst, om der er muligheder for unddrage sig skattebetaling med ordningen, og efter skatteministerens oplysninger er det ikke tilfældet. SF konstaterer dog med tilfredshed, at skatteministeren på baggrund af udvalgets spørgsmål har fundet anledning til at præcisere lovforslaget yderligere for at sikre ordningen mod misbrug. SF kan støtte både lovforslaget og ministerens ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer imod de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten er imod dette lovforslag af den enkle grund, at loven med sikkerhed vil åbne for nye skattehuller. Regeringen skriver selv, at loven kan medføre »uhensigtsmæssige konsekvenser og huller«, som regeringen hævder, at den vil forsøge at lukke, men Enhedslisten har ikke tillid til, at denne regering lukker alle skattehuller, og vil i øvrigt gøre opmærksom på den lovmæssighed, der for længst er konstateret, at alle de steder, hvor der er skattehuller, der skal lukkes med komplicerede regler, opdyrker skatteeksperter altid nye huller, der ikke var forudset.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL)

Til § 1

1) I det under nr. 1 foreslåede § 3 C, stk. 3, 3. pkt., udgår ordene »overskridelse af«.

[Redaktionel ændring]

2) I det under nr. 1 foreslåede § 3 C, stk. 10, 1. pkt., indsættes efter »afskrivninger,« ordet: »etableringskonti«.

[Præcisering]

Til § 2

3) I det under nr. 1 foreslåede § 1, stk. 3, udgår 2. pkt.

[Henvisningerne til § 7 og § 14 flyttes til andre bestemmelser i kursgevinstloven for at præcisere, hvorledes disse bestemmelser skal anvendes ved udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta – jf. således ændringsforslag nr. 4 og 6]

4) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 7 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Udarbejdes det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, finder stk. 1 og 2 alene anvendelse på gæld i danske kroner uanset § 1, stk. 3.««

[Præcisering]

5) Nr. 2 udgår.

[Indholdet flyttes til de foreslåede bestemmelser § 19, stk. 4, og § 23, stk. 2]

6) Efter nr. 2 indsættes som nye numre

»02. I § 16 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Selv om en skattepligtig udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, skal gevinst på fordringer i danske kroner, der forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end den mindsterente, som fastsættes efter § 38, jf. § 14, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, medmindre gevinsten er omfattet af § 15.«

03. I § 19 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Udarbejdes det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, finder stk. 2 og 3 alene anvendelse på gæld i danske kroner uanset § 1, stk. 3.«

04. I § 22 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Udarbejdes det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, finder stk. 3 ikke anvendelse.«

05. I § 23 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Udarbejdes det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, finder § 19, stk. 2 og 3, anvendelse på gæld i danske kroner, jf. § 1, stk. 3.«

06. I § 25, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.

»For skattepligtige, der udarbejder det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, finder 1. pkt. tillige anvendelse på ikkebørsnoterede fordringer og gæld i danske kroner.««

[Ændringerne i nr. 02, 03 og 05 er præciseringer. Ændringen i nr. 04 har til hensigt at sikre, at den bebyrdende særregel i § 22, stk. 3, om kontantlån i danske kroner ikke finder anvendelse ved udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta. Ændringen i nr. 06 har til hensigt at sikre, at valg af lagerprincip ikke nødvendigvis skal omfatte ikke-børsnoterede fordringer gæld i danske kroner for skattepligtige, der udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta. Lagerprincippet vil kunne være uhensigtsmæssigt, da gevinster i en række tilfælde er skattepligtige, mens tab i en række tilfælde ikke er fradragsberettigede]

Til § 4

7) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 12 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.«

[Glemt konsekvensrettelse som følge af, at stk. 2 bliver stk. 3]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen er udelukkende redaktionel.

Til nr. 2

Der er tale om en præcisering af den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede ændring af skattekontrollovens § 3 C, stk. 10, således at formuleringen i bestemmelsen svarer til formuleringen i skattekontrollovens § 3 C, stk. 9.

Til nr. 3, 4 og 6

Der er tale om en præcisering af de bestemmelser i kursgevinstloven, som er relevante ved udarbejdelsen af det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta.

Efter den nuværende affattelse af lovforslagets § 2, nr. 1, finder § 7 og § 14 anvendelse for fordringer og gæld i danske kroner.

Formålet med henvisningen til § 7 er at sikre symmetri i beskatningen, således at et selskab m.v. (der er debitor), ikke får fradrag for tab på gæld, når den modsvarende gevinst er skattefri for kreditor, fordi denne er en fysisk person. Kursgevinstlovens § 7 omhandler alene indeksreguleret gæld og gæld, der skal indfries til en forud fastsat overkurs.

For at gøre tilpasningerne af kursgevinstloven endnu mere overskuelige foreslås det, at den foreslåede henvisning i § 2, nr. 1, udgår og erstattes af en specifik bestemmelse i § 7. I kursgevinstlovens § 7 foreslås det således at indføje et nyt stk. 3, hvorefter stk. 1 finder anvendelse på indeksreguleret gæld i danske kroner, og stk. 2 finder anvendelse på gæld i danske kroner, der skal indfries til en forud fastsat overkurs, uanset at selskabet m.v. udarbejder det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta. Det foreslåede stk. 3 er dermed en undtagelse til hovedreglen om, at danske kroner skal anses som en fremmed valuta i relation til kursgevinstlovens regler, når den skattepligtige udarbejder skattemæssigt årsregnskab i en valuta forskellig fra danske kroner.

Formålet med henvisningen til § 14 er at sikre, at kursgevinster på blåstemplede obligationer i danske kroner, dvs. obligationer med en pålydende rente, der er højere end eller lig med den såkaldte mindsterente (p.t. på 3 pct.), forbliver skattefri for fysiske personer og dødsboer, jf. kursgevinstlovens § 14, selvom den fysiske person har valgt at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og dermed har valgt en »national« valuta forskellig fra danske kroner.

Her vil der kunne være tvivl om, hvorvidt henvisningen til § 14 indebærer, at fordringer i danske kroner alene skal beskattes efter § 14, og dermed at bestemmelserne i blandt andet §§ 15, 16 og 17 ikke finder anvendelse.

For at undgå tvivl foreslås det, at henvisningen i § 14 udgår af lovforslagets § 2, nr. 1, og erstattes af en specifik bestemmelse i § 16.

For personer og dødsboer foreslås det således at indføje et nyt stykke i kursgevinstlovens § 16. Dermed sikres, at gevinst på fordringer i danske kroner, der forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end den mindsterente, som fastsættes efter § 38, jf. § 14, ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, selvom den skattepligtige udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta efter reglerne i skattekontrollovens § 3 C. Hvis gevinsten er omfattet af § 15, dvs. hvis fordringen er erhvervet for lånte midler, skal gevinsten dog medregnes.

For at gøre tilpasningerne af kursgevinstloven endnu mere overskuelige foreslås det, at den foreslåede henvisning til § 7 i § 12 udgår og erstattes med specifikke bestemmelser i § 19 og i § 23. At have specifikke bestemmelser i § 19 og i § 23 er mere loyalt over for kursgevinstlovens systematik end en henvisning til § 7, idet § 19 og § 23 alene vedrører personer og dødsboer, mens § 7 vedrører selskaber, fonde, foreninger m.v.

Den foreslåede ændring af § 22 skal sikre, at den gældende, bebyrdende særregel om kontantlån i danske kroner ikke kommer til at gælde for regnskabsvalutaen, når man vælger at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta. Særreglens begrundelse knytter sig til danske kroner.

Den foreslåede ændring af kursgevinstlovens § 25 skal ses i sammenhæng med de øvrige ændringer i dette ændringsforslag. Sammenholdes lovforslagets § 2, nr. 1, med den nuværende affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 2, vil den skattepligtiges fordringer og gæld i danske kroner skulle betragtes som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvorfor lagerprincippet vil kunne finde anvendelse. Da gevinst og tab på fordringer og gæld i danske kroner imidlertid efter lovforslaget i en række tilfælde ikke er skattepligtige henholdsvis fradragsberettigede, er det ikke altid hensigtsmæssigt, at lagerprincippet finder anvendelse.

Det foreslås derfor, at realisationsprincippet kan finde anvendelse for ikkebørsnoterede fordringer og gæld i danske kroner.

Til nr. 5

For at gøre tilpasningerne af kursgevinstloven endnu mere overskuelige foreslås det, at den foreslåede henvisning til § 7 i § 12 udgår og erstattes med en specifik bestemmelse i § 19. En specifik bestemmelse i § 19 er mere loyal over for kursgevinstlovens systematik end en henvisning til § 7, idet § 19 alene vedrører personer og dødsboer, mens § 7 vedrører selskaber, fonde, foreninger m.v.

Til nr. 7

Glemt konsekvensrettelse i skattestyrelseslovens § 12 A, stk. 1, hvor der i den nuværende affattelse henvises til stk. 2, som efter forslaget bliver til stk. 3.

Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) nfmd. Svend Aage Jensby (V) Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Margrethe Vestager (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne