Legislator Case Law & Legislation
200414L00285 DK

Betænkning over Forslag til lov om Energinet Danmark

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Bilag 1 § 92 a. Net- og transmissionsvirksomheder kan inden den 1. marts 2005 skriftligt meddele økonomi- og erhvervsministeren, at virksomheden ønsker at vær § 92 j. Det er en betingelse for meddelelse af bevilling til netvirksomheder, at direkte eller indirekte ejerandele i elproduktionsvirksomheder, trans § 92 k. En virksomhed må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for andre virksomheder, herunder andre kollektive elforsyningsvirksomheder. § 92 b. Bestemmelserne i §§ 92 c-92 k finder kun anvendelse for virksomheder, der den 1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i § 92 a, stk. § 92 c. Priserne for ydelser fra virksomhederne fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenest § 92 d. Priser for virksomhedernes ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på dæk § 92 e. V irksomheden skal til Energitilsynet anmelde størrelsen af den kapital, som ifølge virksomheden skal danne grundlag for fastsættelsen af den § 92 f. Virksomhederne skal til Energitilsynet anmelde opgørelser af indskudskapital og kapital, som ønskes forrentet, jf. § 92 e. § 92 g. Virksomhederne skal med virkning fra den 1. januar 2000 efter regler fastsat af økonomi- og erhvervsministeren udarbejde en opgørelse over ikk § 92 h. En netvirksomhed må hverken helt eller delvis afstå sine ejerandele i en elproduktions-virksomhed til § 92 i. Elproduktions- og elhandelsvirksomheder og disse virksomheders datterselskaber må tilsammen ikke Den fulde tekst

Statutory Text (13 Articles)

Betænkning over lovforslag 2004 82 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 82

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Henvendelse af 10/11-04 fra de af Folketinget valgte statsrevisorer

4

Henvendelse af 11/11-04 fra Forbrugerrådet

5

Bilaget tilbagetaget

6

Henvendelse af 12/11-04 fra medarbejderne i Gastra A/S

7

Henvendelse af 23/11-04 fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

8

1. udkast til betænkning

9

Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren

10

Henvendelse af 24/11-04 fra Keld Albrechtsen (EL)

11

2. udkast til betænkning

12

Bidrag til betænkningen fra økonomi- og erhvervsministeren

13

3. udkast til betænkning

14

Notat om medarbejderrepræsentanter i Energinet Danmarks bestyrelse, fra økonomi- og erhvervsministeren

15

Talepapir vedrørende samrådsspørgsmål A, fra økonomi- og erhvervsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 82

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 10/11-04 fra de af Folketinget valgte statsrevisorer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelse af 11/11-04 fra Forbrugerrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spørgsmålet tilbagetaget

4

Spm. om kommentar til henvendelse af 12/11-04 fra medarbejderne i Gastra A/S, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om de parter, der har indsendt høringssvar, er blevet orienteret om ministerens høringsnotat, og om ministeriet har modtaget kommentarer til notatet m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvorfor Rigsrevisionen ikke er på høringslisten, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvordan udvalget bliver inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af Energinet Danmarks vedtægter, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om præcisering i lovforslaget af, at det er bestyrelsen, der har det fulde ansvar for Energinet Danmark i henhold til loven, og at det er ministeren, der udøver den helt overordnede tilsynsfunktion, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om principperne for markedsovervågningen for el og gas, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvilke former for omkostninger der er og kan være forbundet med en udbygning af nettene, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om stikledningsproblematikken, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvilke vilkår og afgrænsninger der bliver gældende i forbindelse med de F+U-aktiviteter, systemansvaret yder tilskud til på området for demonstrationsprojekter, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om Det Rådgivende Energiforskningsudvalg (REFU), til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om gaslagerydelsernes vilkår og tariffer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om betaling af planlægning og udbygning af infrastruktur, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvilke hæftelser Gastra A/S har, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om automatisk reducering af forbrugernes tariffer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om omfanget af de opgaver, der fremover skal varetages uden for Energinet Danmarks hovedsæde, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om beskrivelse af, hvilke gas- henholdsvis elaktiviteter den enkelte virksomhed må udøve, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om at præcisere aktiviteter, der kan iværksættes, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvilke omkostninger til etablering, anlæg og drift m.m. af Energinet Danmark der ikke bliver finansieret af forbrugerne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om datterselskaber med begrænset ansvar, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om sektorlovgivningens hjemmel til en minister, for så vidt angår Energinet Danmarks opgaver, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om imødekommelse af høringssvarenes indvendinger imod § 5, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om Energitilsynets kompetencer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om, hvordan Energinet Danmarks køb af de af finansministeren ejede aktier i Gastra A/S påvirker forbrugernes priser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om synergieffekten og effektiviteten i Energinet Danmark-selskaberne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om anvendelse af et eventuelt overskud til konsolidering, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om Energinet Danmarks rolle, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om at fastlægge en præcis ramme for udviklingen i Energinet Danmarks omkostninger, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm., om der i forbindelse med ministerens tilsyns- og myndighedsforpligtelser over for Energinet Danmark bliver ændret i de kompetencer, som Energistyrelsen hidtil har haft over for Eltra og Elkraft, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm., om den kommende bekendtgørelse om Energinet Danmarks prissætning giver anledning til forøgede priser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om Energitilsynets synspunkt om prisgrundlag, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om skærpede krav til Energitilsynets rolle og uafhængighed, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, således at virksomheder af samme type reguleres på samme måde, uanset om de er ejet af statsselskabet Energinet Danmark eller ej, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm., om det forudsættes i lovforslaget, at Energinet Danmark overtager Eltras og Elkraft Systems økonomiske forpligtelser over for Elmuseet i Tange, eller om dette efterfølgende skal indføjes i lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om de skattemæssige forhold forbundet med etableringen af Energinet Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm., om provenu til staten kan føres tilbage til forbrugerne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om de skattemæssige forhold mellem datterselskaber og moderselskab i Energinet Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om skattemæssige konsekvenser af, at system- og transmissionsselskaberne går fra et »hvile i sig selv«-princip til beskatning efter almindelige principper, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om skattemæssig betaling, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der fastlægger, at Energinet Danmarks hovedsæde skal etableres efter den såkaldt smalle model, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm., om ministeren vil stille et ændringsforslag, der gør det muligt at få en ekstra medarbejderrepræsentant i bestyrelsen for Energinet Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm., om der er taget højde for ulemper ved etablering af Energinet Danmark med inddragelse af Gastra, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm. om imødekommelse af opfordring i høringssvar fra Organisationen for Vedvarende Energi om bredde i udpegningen af bestyrelsesmedlemmer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm. om, hvor begrebet »et smalt hovedsæde« er taget ud af bemærkningerne til lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm. om kriterier, der anvendes ved vurderingen af placeringen af Energinet Danmarks hovedsæde, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm. om, hvordan Energinet Danmarks uafhængighed kan opretholdes, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm. om lovforslagets § 31, nr. 10, om ændring af prisbestemmelserne i lov om naturgasforsyning, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm. om kommentar til henvendelse af 23/11-04 fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm. om overtagelsen af Gastra, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm. om udpegningen af repræsentanter i Energinet Danmarks interessentforum, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm., om ministeren vil sikre, at Energinet Danmarks interessentforum mødes 3-4 gange årligt og ikke kun 1 gang, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm., om søledninger, som i dag ejes af DONG-koncernen, bliver tilbudt Energinet Danmark til overtagelse, hvis DONG privatiseres mere end 49 pct., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm., om forkøbsretten til distributionsnet, som i dag ejes af DONG-koncernen, vil blive udvidet til også at gælde for HNG og Naturgas Midt-Nord, hvis DONG privatiseres mere end 49 pct., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm. om, hvorledes armslængdeprincippet vil blive håndhævet ved en fysisk placering af Energinet Danmarks hovedsæde i Trekantområdet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at den pris, Energinet Danmark skal betale for at overtage Gastra, bliver så lav, at Energinet Danmarks tariffer for transport af gas ikke stiger, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm. om antallet af medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen for Energinet Danmark og bestyrelserne for dettes datterselskaber, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

59

Spm. om det forventede antal medarbejdere og disses funktioner i henholdsvis hovedsædet og afdelingerne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm. om kommentar til henvendelse af 24/11-04 fra Keld Albrechtsen (EL), til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm. om redegørelse for den britiske tilsyns- og reguleringsmyndighed på el- og gasområdet (Ofgem), til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm. om, hvorfor ministeren ikke mener, der er behov for, at Energitilsynet og dets arbejde styrkes, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

63

Spm., om ministeren i videre omfang end hidtil vil inddrage Energitilsynet ved udmøntningen af lovforslagets rammebetingelser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 82

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om en drøftelse af lovforslaget og de besvarede spørgsmål med henblik på udvalgets afgivelse af betænkning, til økonomi- og erhvervsministeren

Betænkning over lovforslag 2004 82 Valid

§ 92 a. Net- og transmissionsvirksomheder kan inden den 1. marts 2005 skriftligt meddele økonomi- og erhvervsministeren, at virksomheden ønsker at være omfattet af bestemmelserne i dette kapitel. Meddelelse herom indebærer, at virksomheden er underlagt bestemmelserne i dette kapitel med virkning fra den 1. januar 2005.

Stk. 2. Virksomheder, der ikke den 1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i stk. 1, fortaber eventuelle rettigheder til at opkræve beløb, som skyldes underdækning opstået i perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003. Det gælder dog ikke underdækning, som kan afvikles efter reglerne i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven.

Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 69, 70 og 74 og § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning og § 4, stk. 6 og 8, i lov nr. 494 af 9. juni 2004 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning. (Sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur, ændring af kapitalbegreber, privat ankenævn på energiforsyningsområdet m.v.) finder ikke anvendelse for virksomheder, som den 1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i stk. 1.

Betænkning over lovforslag 2004 82 Valid

§ 92 j. Det er en betingelse for meddelelse af bevilling til netvirksomheder, at direkte eller indirekte ejerandele i elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder, der den 29. april 1999 besiddes af netvirksomheden eller af virksomheder, der direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, overføres til netvirksomheden, således at denne direkte besidder de pågældende ejerandele. Det er ligeledes en betingelse for meddelelse af bevilling til transmissionsvirksomheder, at ejerandelene i disse virksomheder er overført til den eller de berørte netvirksomheder i overensstemmelse med 1. pkt.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, såfremt særlige hensyn tilsiger det.

Betænkning over lovforslag 2004 82 Valid

§ 92 k. En virksomhed må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for andre virksomheder, herunder andre kollektive elforsyningsvirksomheder.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, i det omfang der ved långivningen eller sikkerhedsstillelsen alene disponeres over den i § 92 e, stk. 3, nævnte kapital.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder desuden ikke, i det omfang en netvirksomhed alene stiller sikkerhed til fordel for en elproduktionsvirksomhed, som helt eller delvis ejes af netvirksomheden, når sikkerhedsstillelsen kun omfatter gældsforpligtelser, som elproduktionsvirksomheden påtager sig med henblik på restfinansiering af anlægsarbejder påbegyndt inden den 29. april 1999.««

[Opretholdelse af hidtil gældende økonomisk regulering m.v. for visse virksomheder]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene er en konsekvens af, at der bør anvendes kønsneutrale betegnelser for personer i lovgivningen.

Til nr. 3 og 4

Med den teknisk ændrede affattelse af stk. 2 og med forslaget om, at stk. 4 udgår, revideres Energinet Danmark af rigsrevisor som enerevisor både i forhold til årsregnskabsloven og i medfør af lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Samtidig etableres en aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og rigsrevisor, jf. rigsrevisorlovens § 9, som indebærer, at der oprettes en intern revision. Den interne revision varetages af en statsautoriseret revisor, der samtidig reviderer virksomhedens datterselskaber.

Der udføres såvel finansiel revision som forvaltningsrevision. Rigsrevisor kan rapportere om revisionen til statsrevisorerne efter anmodning fra disse og af egen drift. Rigsrevisor rapporterer som revisor i Energinet Danmark til bestyrelsen, der aflægger regnskabet. Hvis det bliver aktuelt at rapportere til statsrevisorerne, vil bestyrelsen forinden blive hørt om et udkast til beretning, som tillige forelægges ressortministeren. I påkommende tilfælde skal der tages stilling til spørgsmål om fortrolighed af oplysninger, f.eks. om forretningsmæssige forhold m.v., som ikke kan indgå i en beretning til statsrevisorerne, fordi statsrevisorerne offentliggør disse. Statsrevisorernes beretninger fremsendes endvidere til Folketinget og vedkommende minister.

Under hensyntagen til den selvstændige offentlige virksomheds formål og samlede opgaver, herunder aflæggelse af koncernregnskab for moder- og dattervirksomhederne samt selskabs- og skattemæssige forhold i øvrigt, er det forudsat at udnytte muligheden for at etablere intern revision i medfør af § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Efter denne bestemmelse kan rigsrevisor med ministeren aftale, at revisionsopgaverne varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og et organ for intern revision. Det forudsættes tillige, at den interne revision varetages af en statsautoriseret revisor, der samtidig reviderer virksomhedens datterselskaber. Udpegning af den statsautoriserede revisor må således koordineres mellem datterselskabernes bestyrelser, Energinet Danmarks bestyrelse og ministeren. Rigsrevisionens revision af regnskaber med intern revision omfatter dels Rigsrevisionens egen revision af regnskabet, dels et samarbejde og tilsyn med den interne revision. Rigsrevisionens samarbejde og tilsyn med intern revision har bl.a. til formål at fastlægge og vurdere, i hvilket omfang Rigsrevisionen kan basere sin revision af regnskabet på den interne revisions arbejde.

For så vidt angår Energinet Danmarks helejede datterselskaber, har rigsrevisor adgang til at indhente og foretage gennemgang af disse selskabers regnskaber m.v. via sin revisionskompetence i moderselskabet. Ved en sådan gennemgang påses navnlig, at regnskaberne er undergivet betryggende revision, at vilkårene for indskud m.v. i datterselskaberne er opfyldt, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne.

Til nr. 5 og 6

Ændringerne foreslås som en konsekvens af de foreslåede ændringer til § 11, hvorefter rigsrevisor er enerevisor for Energinet Danmark.

Til nr. 7 og 8

Der er tale om tekniske ændringer med henblik på at nå det givne formål med bestemmelserne, jf. bemærkningerne til lovforslaget.

Til nr. 9

Ændringsforslaget er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 30, nr. 13, hvoraf det fremgår, at § 21, stk. 2 og 3, ophæves.

Til nr. 10

I det fremsatte lovforslag er produktionsvirksomheder udgået af bestemmelsen, hvilket ikke er tilsigtet. Ved at fjerne ordene »til bevillingshavere« sikres, at såvel produktionsvirksomheder som Energinet Danmark er omfattet af bestemmelsen.

Til nr. 11

Gennemførelsen af den energipolitiske aftale af 29. marts 2004 med Elfor om kapitalforhold i elsektoren er udmøntet i lov nr. 494 af 9. juni 2004 samt udmøntes i dette lovforslag.

I perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 er der oparbejdet en underdækning i virksomheder, hvis indtægter har været lavere end deres indtægtsrammer. Der er ikke oparbejdet underdækning i 2004, idet den gældende bekendtgørelse ikke giver mulighed herfor.

Lovændringen af 9. juni 2004 afskærer imidlertid ikke virksomheder fra at stille krav om dækning af denne historiske underdækning, da virksomhedernes retskrav ikke kan fjernes ved en lovændring. Det er imidlertid en forudsætning for gennemførelsen af lovændringen, at net- og transmissionsvirksomheder ikke både kan få rådighed over den tidligere bundne kapital og samtidig rejse krav over for forbrugerne om indbetaling af fuld underdækning fra tidligere perioder. Virksomhederne må derfor vælge ikke at overgå til den nye økonomiske regulering, hvis de vil stille krav om opkrævning af underdækning opstået i det gamle regime.

Forudsætningen om, at virksomheder ikke både kan beholde fordelene fra det gamle system og samtidig få fordelene ved den nye regulering, blev præciseret over for virksomhederne i forbindelse med høringen af den nye indtægtsrammeregulering, som fastlægger den nye prisregulering, som sikrer, at indtægtsloftet ikke brydes. På baggrund af aftalen med Elfor af 29. marts 2004 og høringen forventes det ikke, at der er virksomheder, der foretrækker at forblive under den hidtidige regulering og få opgjort og opkræve den historiske underdækning, som de har krav på. Den foreslåede lovændring sikrer imidlertid, at virksomheder, der måtte ønske dette, kan vælge at forblive under den økonomiske regulering, hvorigennem kravet er opstået. Fremsender virksomhederne ikke en meddelelse herom inden den 1. marts 2005, overgår de til den nye regulering. Bestemmelsen sikrer således forbrugerne mod, at virksomhederne omfattes af den nye regulering og herefter senere rejser økonomiske krav mod forbrugerne for ydelser, som virksomhederne har leveret i perioden 2000-2003.

Af lovtekniske grunde er det fundet nødvendigt at indføje et særligt kapitel 14 a i elforsyningsloven, som indeholder en opregning af bestemmelser i elforsyningsloven, som i dag er gældende, men som vil blive ændret eller ophævet ved den fulde ikrafttræden af lov nr. 494 af 9. juni 2004. Virksomheder, der ønsker at forblive under den hidtidige økonomiske regulering med fri og bunden kapital, særlig prisregulering og krav til ejerstruktur m.v. for at kunne opkræve underdækning fra perioden 2000-2003, vil være underlagt bestemmelserne i kapitel 14 a. Disse bestemmelser er de centrale dele af de bestemmelser, der i dag sikrer den gældende økonomiske regulering af virksomhederne.

Bestemmelsen i den foreslåede § 92 a betyder, at virksomhederne inden den 1. marts 2005 kan meddele økonomi- og erhvervsministeren, at de ønsker at være omfattet af bestemmelserne i kapitel 14 a, og dermed i store træk at forblive under den gældende økonomiske regulering. Meddelelsen har virkning fra den 1. januar 2005. Virksomheder, der fremsender meddelelse om forbliven under den hidtidige regulering, vil således være underlagt denne regulering hele 2005 og fremover. Ministeren vil i løbet af januar måned skriftligt underrette samtlige net- og transmissionsvirksomheder om bestemmelsen og præcisere, at virksomheder, der ikke fremsætter en sådan anmodning, i forbindelse med den nye regulering samtidig mister retten til at opkræve underdækning opstået fra 2000-2003, medmindre denne kan opkræves efter regler i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2005. Meddelelsen skal være kommet frem til ministeren inden den 1. marts 2005. Beslutningen om at være omfattet af bestemmelserne i kapitel 14 a og dermed forblive under de centrale dele af den hidtidige regulering vil gælde indtil videre, men retstilstanden vil eventuelt kunne ændres via en lovændring. Beslutningen vil således også gælde, hvis virksomheden fusionerer med andre virksomheder eller på anden måde skifter ejer.

I den nye indtægtsrammebekendtgørelse er der fundet en løsning på en del af underdækningsproblemet. Løsningen er generelt accepteret af branchen, samtidig med at den opfylder lovens krav om, at tarifferne som gennemsnit ikke må stige i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004 i faste priser. Løsningen indebærer, at virksomhederne inden for en periode på 6 år kan afvikle den i årsrapporterne opgjorte underdækning, såfremt der er plads hertil inden for indtægtsrammen i medfør af gennemførte effektiviseringstiltag. Er der ikke plads hertil inden for 6 år, bortfalder underdækningskravet. Ændringsforslaget fastholder denne mulighed for de virksomheder, der ikke vælger at være omfattet af dette kapitel, og dermed omfattes af den nye regulering.

Ministeren vil underrette Energitilsynet om eventuelle meddelelser modtaget efter bestemmelsen. For disse virksomheder vil det gældende skel mellem fri og bunden kapital ikke blive ophævet. Der kan vise sig behov for at fastsætte særlige regler, jf. § 92 c, stk. 2, for disse virksomheder, herunder at underdækningskravet skal modregnes i den bundne kapital, inden underdækningen kan opkræves. Det vil endvidere være nødvendigt at fastsætte særlige regler om regnskabsmæssig adskillelse i forbindelse med eventuel fusion mellem virksomheder, som er omfattet af forskellig prisregulering, hvilket ligeledes vil ske efter bestemmelsen i § 92 c, stk. 2.

Da virksomheder, der ønsker at forblive under de centrale dele af den hidtidige regulering, ikke mister krav på underdækning fra 2000-2003, har Energitilsynet pligt til at godkende de fornødne opgørelser heraf.

Bestemmelsen i § 92 a, stk. 3, fastslår, at en række ændringer af elforsyningsloven, herunder ændringer vedtaget ved lov nr. 494 af 9. juni 2004, ikke vil gælde for virksomheder, der fremsender en meddelelse om at forblive under de hidtidige økonomiske rammer efter stk. 1. Det drejer sig om de bestemmelser, som indfører den nye økonomiske regulering, hvor der bl.a. ikke skelnes mellem fri og bunden kapital.

Det foreslås i § 92 b, at bestemmelserne i §§ 92 c-92 k kun finder anvendelse for virksomheder, der har fremsendt meddelelse, jf. § 92 a, stk. 1, om, at de ønsker fortsat at være underlagt den hidtidige regulering. En undtagelse herfra er dog § 92 i, der retter sig mod elproduktions- og elhandelsvirksomheder og disse virksomheders datterselskaber, der ikke må eje mere end 15 pct. af kapitalen i virksomheder omfattet af kapitel 14 a.

Forslag til ny § 92 c er en gengivelse af lovens gældende § 69.

Forslag til ny § 92 d er en gengivelse af lovens gældende § 70.

Forslag til ny § 92 e er en gengivelse af lovens gældende § 74.

Forslag til ny § 92 f er en gengivelse af dele af lovens gældende § 76.

Forslag til ny § 92 g er en gengivelse af dele af lovens gældende § 100.

Forslag til ny § 92 h er en gengivelse af lovens gældende § 36.

Forslag til ny § 92 i er en gengivelse af lovens gældende § 38.

Forslag til ny § 92 j er en gengivelse af dele af lovens gældende § 97.

Forslag til ny § 92 k er en gengivelse af dele af lovens gældende § 46.

Kim Andersen (V) Ulrik Kragh (V) Lars Christian Lilleholt (V) Helga Moos (V) Inger Støjberg (V) Aase D. Madsen (DF) fmd. Uno Larsson (DF) Else Theill Sørensen (KF) Christian Wedell‑Neergaard (KF) Arne Toft (S) Erik Mortensen (S) Jan Trøjborg (S) Svend Auken (S) Torben Hansen (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) nfmd. Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Betænkning over lovforslag 2004 82 Valid

§ 92 b. Bestemmelserne i §§ 92 c-92 k finder kun anvendelse for virksomheder, der den 1. marts 2005 har fremsendt meddelelse som nævnt i § 92 a, stk. 1, jf. dog § 92 i.

Betænkning over lovforslag 2004 82 Valid

§ 92 c. Priserne for ydelser fra virksomhederne fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital. Ved fastsættelsen af priserne tages desuden hensyn til udgifter, som afholdes som følge af, at virksomhederne hæfter for gældsforpligtelser i medfør af § 92 k, stk. 3, eller for andre elforsyningsvirksomheders gældsforpligtelser stiftet inden den 30. december 1999. Priserne for virksomhedernes ydelser må ikke stige som følge af vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheden.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler for beregning af driftsmæssige afskrivninger og for opgørelsen af virksomhedernes kapital, herunder eventuel indskudskapital, samt de satser, der kan anvendes ved indregning af forrentning efter stk. 1. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter samt regler om virksomhedernes regnskabsføring og budgettering, herunder at virksomhederne skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven.

Betænkning over lovforslag 2004 82 Valid

§ 92 d. Priser for virksomhedernes ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i § 92 c nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om generelle indtægtsrammer for alle berørte virksomheder for et nærmere angivet antal år. Inden for de nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder.

Stk. 3. Energitilsynet kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt for, at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i bevillingen, i loven eller i bestemmelser fastsat i medfør af loven.

Stk. 4. Enhver form for indtægt i virksomheden skal medgå til dækning af udgifter som nævnt i § 92 c, stk. 1. Dette gælder dog ikke overskud i form af forrentning af indskudskapital og ekstraordinære effektiviseringsgevinster i forhold til indtægtsrammerne. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvad der kan anses for ekstraordinære effektiviseringsgevinster, og om fastsættelsen af størrelsen heraf.

Stk. 5. Kommuner og amtskommuner må ikke yde tilskud til kommunal netvirksomhed, som efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke drives i selskaber med begrænset ansvar.

Betænkning over lovforslag 2004 82 Valid

§ 92 e. V irksomheden skal til Energitilsynet anmelde størrelsen af den kapital, som ifølge virksomheden skal danne grundlag for fastsættelsen af den forrentning, som i medfør af § 92 c, stk. 1, kan indregnes i priserne. Virksomheden skal særskilt opgøre størrelsen af en eventuel indskudskapital.

Stk. 2. På grundlag af den i stk. 1 nævnte anmeldelse opgør Energitilsynet under hensyntagen til virksomhedens finansieringsforhold og omsætning størrelsen af den kapital, som danner grundlag for fastsættelsen af den indregningsberettigede forrentning, samt størrelsen af den eventuelle indskudskapital.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i §§ 92 c og 92 d vil virksomhederne og disses ejere frit kunne disponere over kapital og indtægter, som de i medfør af den indtil den 30. december 1999 gældende elforsyningslov frit kunne disponere over.

Betænkning over lovforslag 2004 82 Valid

§ 92 f. Virksomhederne skal til Energitilsynet anmelde opgørelser af indskudskapital og kapital, som ønskes forrentet, jf. § 92 e.

Stk. 2. Energitilsynet kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1.

Betænkning over lovforslag 2004 82 Valid

§ 92 g. Virksomhederne skal med virkning fra den 1. januar 2000 efter regler fastsat af økonomi- og erhvervsministeren udarbejde en opgørelse over ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den indtil den 30. december 1999 gældende elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før den 30. december 1999 samt øvrige kapitalforhold. Virksomhederne skal herefter udarbejde en åbningsbalance, der udformes efter regler fastsat af økonomi- og erhvervsministeren, og som vil skulle danne grundlag for den fremtidige prisfastsættelse efter bestemmelserne i dette kapitel. Opgørelsen og åbningsbalancen fremsendes til Energitilsynet inden en af tilsynet fastsat frist.

Stk. 2. Virksomhederne skal inden en af Energitilsynet fastsat frist fremsende en redegørelse for, hvorledes ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den indtil den 30. december 1999 gældende elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før den 30. december 1999 samt øvrige aktiver eller passiver, der indgår i den i stk. 1 omhandlede åbningsbalance, vil blive udlignet i kommende års priser.

Stk. 3. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne fremsendte opgørelser og åbningsbalancer efter stk. 1 kan godkendes. Energitilsynet træffer endvidere afgørelse om, i hvilket omfang virksomhedernes redegørelser efter stk. 2 kan danne grundlag for udligningen af henlæggelser m.v. i kommende års priser.

Stk. 4. Såfremt en virksomhed ikke har opfyldt sine forpligtelser efter stk. 1 og 2 inden for den af Energitilsynet fastsatte frist, fastsætter tilsynet opgørelsen og åbningsbalancen.

Betænkning over lovforslag 2004 82 Valid

§ 92 h. En netvirksomhed må hverken helt eller delvis afstå sine ejerandele i en elproduktions-virksomhed til

1) en virksomhed, hvori netvirksomheden direkte eller indirekte besidder ejerandele,

2) en virksomhed, som direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, eller

3) en virksomhed, som direkte eller indirekte er helt eller delvis ejet af en virksomhed, der tillige direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.

Betænkning over lovforslag 2004 82 Valid

§ 92 i. Elproduktions- og elhandelsvirksomheder og disse virksomheders datterselskaber må tilsammen ikke

1) eje mere end 15 pct. af en af dette kapitel omfattet virksomheds samlede kapital eller

2) besidde en bestemmende indflydelse i kraft af særlige stemmerettigheder i en sådan virksomheds ledende organer.

Stk. 2. Aftaler om overdragelser af kapitalandele og aftaler eller vedtægtsbestemmelser om tildeling af stemmerettigheder i strid med stk. 1 er ugyldige.

Betænkning over lovforslag 2004 82 Valid

Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 2. december 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om Energinet Danmark

[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. november 2004 og var til 1. behandling den 11. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Udvalget ønsker lovforslaget tilbage til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 11. oktober 2004 dette udkast til udvalget tillige med et notat om fordele og ulemper ved etablering af Energinet Danmark med inddragelse af Gastra, jf. alm. del – bilag 12 og 13. Den 4. november 2004 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Keld Albrechtsen (EL),

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

de af Folketinget valgte statsrevisorer,

Forbrugerrådet og

medarbejderne i Gastra A/S.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Dansk Fjernvarme og Forbrugerrådet mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren besvarede spørgsmålet i et samråd med udvalget den 2. december 2004. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 62 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Udtalelse fra økonomi- og erhvervsministeren

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget oplyst følgende

Der har fra Eltras og Elkrafts side været udtrykt bekymring for risikoen for, at Energinet Danmarks kreditværdighed reduceres, og at eksisterende lån kan kræves førtidsindfriet som følge af, at der ikke kræves bevilling til Energinet Danmarks elforsyningsvirksomhed. Baggrunden herfor er, at bevillingssystemet giver sikkerhed for, at en elforsyningsvirksomhed har bevilling til at drive sin virksomhed inden for et nærmere afgrænset område i en periode på mindst 20 år, jf. elforsyningslovens § 19, stk. 2.

Med lov om Energinet Danmark er det Energinet Danmark, som udøver systemansvarlig virksomhed samt ejer, driver og udbygger den overordnede infrastruktur på elområdet i Danmark. Bevilling hertil vil således ikke i medfør af elforsyningsloven blive givet til andre virksomheder.

På tilsvarende vis vil der ikke blive givet bevilling til andre virksomheder til regional transmissionsvirksomhed inden for de nærmere afgrænsede områder, hvor den regionale eltransmission fuldt ud er overgået til Energinet Danmark i medfør af elforsyningslovens § 35.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget ser oprettelsen af et uafhængigt nonprofittransmissionsselskab for fremføring af både el og naturgas som et meget stort fremskridt. Selskabet får ansvaret for både funktionen, vedligeholdelsen og udbygningen af et overordnet energinet i Danmark. Derved sikres lige adgang til et velfungerende marked, gode muligheder for indpasning af de stigende mængder kraft fra vedvarende energi-kilder samt en større grad af forsyningssikkerhed. Selskabet råder over vigtige kompetencer inden for drift og planlægning samt forskning og udvikling. Partierne tillægger det stor vægt, at disse kompetencer anvendes i det løbende arbejde med at sikre en helhedsorienteret og langsigtet energiplanlægning. Det forhold, at selskabet ikke kan give indkomst i form af udbytte til sin statslige ejer, tillægger partierne stor vægt.

Partierne er tilfredse med, at økonomi- og erhvervsministeren over for udvalget har forsikret, at selskabet vil blive drevet i stor åbenhed over for Folketinget og myndighederne, og at selskabets bestyrelse og ledelse er helt uafhængige i forhold til minister og ministerium. Ministeren har selvsagt et overordnet ansvar, og ministeren skal tiltræde udbygningsplaner med hensyn til fremtidige netforbindelser, men bestyrelsen er ikke underlagt ministerens instruktionsbeføjelse i henseende til selskabets drift. Ministeren vil i øvrigt sørge for, at Folketingets Energipolitiske Udvalg løbende bliver underrettet om selskabets drift og større dispositioner samt om anvendelsen af PSO-midlerne til forskning og udvikling.

Partierne håber, at det rådgivende interessentforum får en central rolle i dialogen med selskabets ledelse, og partierne finder det rimeligt med 3-4 årlige møder i det nye forum. Ministeren har udtrykt sig positivt over for udvalget om en sådan større mødefrekvens end forudsat i lovforslaget, og ministeren ser også positivt på muligheden for at inddrage repræsentanter for lønmodtagernes organisationer og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i det nye forum.

Ministeren har over for udvalget udtalt sin støtte til en aktiv investeringspolitik for selskabet af hensyn til selskabets formål. Flere større projekter i Danmark og til vore nabolande trænger sig på, men den endelige stillingtagen må afvente den aftalte plan for udbygning af infrastrukturen, som skal komme til marts 2005.

Endelig lægger partierne afgørende vægt på ministerens udtalelse til udvalget om, at inkorporeringen af Gastra i Energinet Danmark ikke i sig selv må give anledning til højere transporttariffer for gas.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget vil herudover gerne understrege, at en reel uafhængighed for det nye selskab i relation til minister og ministerium er en helt afgørende del af den indgåede aftale. Socialdemokratiet vil derfor ved udvalgsarbejdet mellem 2. og 3. behandling søge at finde sådanne håndfaste formuleringer med de øvrige partier og ministeren, at der ikke efterfølgende kan opstå tvivl om uafhængigheden set i relation til ministerens overordnede ansvar. Lovforslaget skaber en helt uafhængig offentlig virksomhed – ikke en ny styrelse i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Socialdemokratiet er endelig tilfreds med, at selskabets hovedsæde bliver i Trekantområdet, og at der er enighed med ministeren og regeringspartierne om, at det betyder, at direktion og øvrig ledelse bliver hjemmehørende dér. Socialdemokratiet kan ikke anerkende noget særligt »geografisk armslængdeprincip« for jyder og kan derfor ikke godtage en tanke om, at produktionsvirksomheder skal være adskilt fra den kommende nationale transmissionsvirksomhed ved en eller anden politisk fastsat kilometergrænse. Socialdemokratiet har i øvrigt fuld tillid til, at bestyrelsen vil udvikle Energinet Danmark som en samlet virksomhed med skyldigt hensyn til de spidskompetencer, som hver af de hidtidige tre transmissionsselskaber besidder.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder, at forløbet omkring placeringen af Energinet Danmark har været stærkt kritisabelt og mere præget af snævre lokalpolitiske hensyn end overordnede samfundsmæssige hensyn. SF har i spørgsmålet om placering lagt vægt på at sikre størst mulig fastholdelse af kompetencerne i alle tre selskaber og at sikre den fornødne armslængde til den kommercielle del af energisektoren. SF har i den forbindelse peget på, at en placering »midtvejs«, f.eks. omkring Korsør eller Nyborg, kunne være en god løsning. En sådan placering ville også være i overensstemmelse med Folketingets gentagne beslutninger om at placere statslige arbejdspladser i områder med lav beskæftigelse. Dette er ikke tilfældet med Trekantsområdet, der ikke på noget tidspunkt er blevet betegnet som et »yderområde«.

SF finder det meget positivt, at økonomi- og erhvervsministeren nu sikrer, at der vil være medarbejderrepræsentanter fra alle tre fusionerede selskaber, og opfordrer bestyrelsen til at sikre en fusioneringsproces, som bliver tilfredsstillende for alle medarbejdere, og hvor det bliver klart, at der ikke er tale om, at ét selskab overtager de to andre. SF vil i den forbindelse bl.a. pege på henvendelserne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og fra Forbrugerrådet og på høringssvaret fra Energitilsynet.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget lægger vægt på, at bestyrelsen nu får det fulde ansvar for at tilrettelægge det konkrete arbejde, herunder den endelige placering og inddeling af selskabets funktioner efter følgende overordnede principper

– Ved etablering af det strategiske hovedsæde skal der opnås størst mulig synergieffekt ved sammenlægningen af de tre selskaber, så en samlet og fremtidsrettet planlægning af Danmarks energiforsyning bliver mulig.

– Der skal samtidig sikres en fuldstændig og effektiv adskillelse af driften af gasnettet og elnettet, så sammenblanding af interesser ikke er mulig.

– Der skal også i fremtiden sikres en klar adskillelse af ansvaret for henholdsvis net for og produktion af el og gas i Danmark.

Venstre og Det Konservative Folkeparti

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget ser aftalen om oprettelse af et uafhængigt nonprofitselskab med system- og transmissionsansvar for fremføring af både el og naturgas som et meget stort fremskridt. Selskabet får ansvaret for både funktionen, vedligeholdelsen og udbygningen af et overordnet energinet i Danmark. Derved sikres lige adgang til et velfungerende marked, gode muligheder for indpasning af de stigende mængder kraft fra vedvarende energi-kilder samt en større grad af forsyningssikkerhed. Det forhold, at selskabet ikke kan give indkomst i form af udbytte til sin statslige ejer, tillægger partierne stor vægt.

Partierne er tilfredse med, at økonomi- og erhvervsministeren over for udvalget har forsikret, at selskabet vil blive drevet i stor åbenhed over for Folketinget og myndighederne, og at selskabets bestyrelse og ledelse er helt uafhængige i forhold til minister og ministerium. Ministeren har selvsagt et overordnet ansvar, og ministeren skal bl.a. tiltræde udbygningsplaner med hensyn til fremtidige netforbindelser, men bestyrelsen er sammen med direktionen ansvarlig for den daglige drift. I tilfælde af, at ministeren som ejer træffer beslutninger om virksomhedens forhold, skal dette skriftligt meddeles Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og offentliggøres. Ministeren vil i øvrigt sørge for, at Folketingets Energipolitiske Udvalg løbende bliver underrettet om selskabets drift og større dispositioner samt om anvendelsen af PSO-midlerne til forskning og udvikling.

Partierne håber, at det rådgivende interessentforum får en central rolle i dialogen med selskabets ledelse, og partierne finder det rimeligt med 3-4 årlige møder i det nye forum. Ministeren har udtrykt sig positivt over for udvalget om en sådan større mødefrekvens end forudsat i lovforslaget, og ministeren ser også positivt på muligheden for at inddrage repræsentanter for lønmodtagernes organisationer og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i det nye forum.

Ministeren har over for udvalget udtalt sin støtte til en aktiv investeringspolitik for selskabet af hensyn til selskabets formål. Flere større projekter i Danmark og til vore nabolande trænger sig på, men den endelige stillingtagen må afvente den aftalte plan for udbygning af infrastrukturen, som skal komme til marts 2005.

Endelig lægger partierne afgørende vægt på ministerens udtalelse til udvalget om, at inkorporeringen af Gastra i Energinet Danmark ikke i sig selv må give anledning til højere transporttariffer for gas.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer med tilfredshed, at der med Energinet Danmark bliver etableret et statsselskab, der overtager den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet. Dermed sikres, at nettene bliver uafhængige af kommercielle interesser. Herudover skal forsyningssikkerheden og systemansvaret varetages af selskabet. Dansk Folkeparti lægger stor vægt på, at statsselskabet Energinet Danmark ikke får tillagt yderligere opgaver ud over dem, som selskaberne Eltra, Elkraft og Gastra hidtil har varetaget.

Energinet Danmark bliver fuldt og helt finansieret af forbrugerne over el- og gasregningerne. Derfor skal det sikres, at det ikke bliver muligt politisk at pålægge selskabet opgaver eller aktiviteter ud over dem, som er helt nødvendige for at varetage de hidtidige kerneområder. Tillige skal der fokuseres på selskabets effektivitet og omkostningsbevidsthed.

Energinet Danmark bliver et magtfuldt statsselskab, der med økonomi- og erhvervsministeren som eneejer, regelsætter og udøvende myndighed bliver tillagt omfattende beføjelser. Det er derfor påkrævet, at Folketinget inddrages i udmøntningen af de nødvendige regelsæt. Ligeledes finder Dansk Folkeparti, at Energitilsynet i vidt omfang skal inddrages, da lovforslaget er af væsentlig betydning for Energitilsynets opgaver fremover på en lang række områder. Dansk Folkeparti lægger samtidig stor vægt på, at bestyrelsens integritet ikke anfægtes.

Dansk Folkeparti er positivt over for forskning i og udvikling af elproduktionsteknologier. Men Dansk Folkeparti anser det for at være en rent statslig opgave at yde støtte til energiforskning og udvikling. PSO-støttemidlerne skal derfor ikke indgå som en merbetaling, der kan opkræves hos forbrugerne over el- og gasregningerne.

Dansk Folkeparti kan tilslutte sig de politiske bemærkninger fra SF om den geografiske placering af Energinet Danmark.

Enhedslisten

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at oprettelsen af Energinet Danmark er en konsekvens af en række af love og EF-direktiver, der gør energiproduktion og -forsyning til en vare, og som liberaliserer energisektoren. Det er ulykkeligt for samfundet, for miljøet og for forbrugerne. At man opretter et statsligt netselskab, er en sikring mod den største fare ved liberaliseringen: dannelsen af private monopoler. Det er nødvendigt, fordi offentligt ejede energiselskaber i stigende omfang sættes til salg, og fordi store private selskaber står på spring for at overtage dem.

Energinet Danmark skal i Enhedslistens optik gerne være det selskab, der fremover overtager også de lokale net, hvis det offentlige eller forbrugerejede selskab ikke længere vil eje netselskabet. Enhedslisten ser gerne et selskab, der kan virke aktivt for at udvikle transmissionsbetingelser for den vedvarende energi-sektor, og hvor ressourcerne bliver lagt i lokal forsyningssikkerhed og i at styrke miljømæssigt fornuftig transmission. Enhedslisten er glad for ministerens tilkendegivelser om at lade interessentforummet mødes ofte, så det kan blive er reel faktor.

Energinet Danmark er en fusion af system- og transmissionsselskaberne fra den østlige og den vestlige del af landet og af gastransmissionsselskabet Gastra. I lovforslaget hedder det i bemærkningerne, at Energinet Danmark A/S køber aktierne i Gastra A/S af staten til værdien af selskabet. Det er imidlertid ikke oplyst, hvor stort et beløb aktieposten udgør; dog vurderes det i lovforslaget, at en konsekvens heraf vil være indtægter fra Energinet Danmark til staten.

Enhedslisten finder det væsentligt, at gaskunderne ikke kommer til at betale, fordi Folketinget beslutter at danne et samlet, uafhængigt netselskab. Det nævnes i en henvendelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at det kan dreje sig om 1,2 mia. kr., og det er tillige antydet i Energitilsynets høringssvar, at overdragelsen af Gastra kan føre til stigende priser for netydelsen til gaskunderne. Enhedslisten har derfor i et brev til finansministeren og økonomi- og erhvervsministeren bedt om en garanti for, at oprettelsen af Energinet Danmark og herunder overdragelsen af Gastra A/S til selskabet ikke vil betyde højere priser for transport af gas på grund af disse finansielle omposteringer. Enhedslisten har på tidspunktet for afgivelse af betænkning ikke fået ministerens endelige svar.

På den baggrund vil Enhedslisten redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling, eller når svaret fra finansministeren og økonomi- og erhvervsministeren foreligger.

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 6

1) I stk. 6 ændres », og han kan til enhver tid afsætte de af ham« til: »og kan til enhver tid afsætte de af ministeren«.

[Ændring for at undgå kønspecifikke betegnelser]

Til § 10

2) I stk. 2, 2. pkt., ændres »han« til: »denne«.

[Ændring for at undgå kønspecifikke betegnelser]

Til § 11

3) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Energinet Danmarks årsrapport revideres af rigsrevisor efter årsregnskabsloven og efter lov om revisionen af statens regnskaber m.m.«

[Teknisk ændret affattelse af bestemmelsen]

4) Stk. 4 udgår.

[Ændring af revisionsbestemmelse, hvorefter rigsrevisor er enerevisor]

Til § 23

5) Ordet », revisor« udgår.

[Konsekvensændring som følge af den foreslåede ændrede affattelse af § 11]

Til § 24

6) Ordet », revisorer« udgår.

[Konsekvensændring som følge af den foreslåede ændrede affattelse af § 11]

Til § 30

7) Nr. 6 affattes således

»6. I § 8, stk. 5 og 6, indsættes efter »tariffer«: », jf. dog stk. 7«.«

[Ændret affattelse, som tilsigter det givne formål]

8) I det under nr. 7 foreslåede § 8, stk. 7, ændres »alle elforbrugerne i de respektive områder« til: »de brugere i de respektive områder, der modtager virksomhedens ydelser«.

[Ændret affattelse, som tilsigter det givne formål]

9) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer

»01. I § 21, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »3 eller 4« til: »2«.«

[Konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 30, nr. 13]

10) Nr. 37 affattes således

»37. I § 77, stk. 2, udgår »til bevillingshavere«.«

[Ændring med henblik på, at såvel produktionsvirksomheder som Energinet Danmark omfattes af bestemmelsen]

11) Efter nr. 40 indsættes som nyt nummer

»02. Efter § 92 indsættes før kapitel 15

»Kapitel 14 a

Særlig økonomisk regulering m.v. af visse virksomheder

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →