Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Forbedring af reglerne for pasning af alvorligt syge børn)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 120
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra familie- og forbrugerministeren
2
1. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Forbedring af reglerne for pasning af alvorligt syge børn)
[af familie‑ og forbrugerministeren (Henriette Kjær)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2004 og var til 1. behandling den 26. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og familie‑ og forbrugerministeren sendte den 23. november 2004 de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Enhedslistens medlem af udvalget slår fast, at Enhedslisten går ind for de foreslåede forbedringer af forældres ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn.
Det er godt og nødvendigt, at aldersgrænsen hæves fra 14 til 18 år. Og på samme måde vil nedsættelsen af kravet til sygdommens længde gøre livet lettere for de forældre, der kommer ud for den kedelige situation at have et sygt barn.
På trods af dette kan Enhedslisten ikke støtte lovforslaget. Det skyldes det helt specielle forhold, at forbedringerne ikke er solidarisk finansieret over skatten – eller målrettet finansieret af de rigeste.
Tværtimod er arbejdsløse, pensionister og andre på overførselsindkomster tvangsindlagt gennem satspuljen til at stå for finansieringen.
Det er altså nogle af de absolut økonomisk dårligst stillede, der skal betale gildet. Det er og bliver asocialt, og det kan Enhedslisten selvfølgelig ikke være med til.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Charlotte Antonsen (V) Erling Bonnesen (V) Freddy Dam (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Bent Bøgsted (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KD) Lotte Bundsgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Lone Møller (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) Ida Jørgensen (RV) Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
54
*
Kristendemokraterne (KD)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Enhedslisten (EL)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne