Legislator Case Law & Legislation
200414L00248 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. (Takstfinansiering af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2004 83 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 83

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 83

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om uddybende kommentar til lovforslagets økonomiske aspekter, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om finansieringen af Patientklagenævnet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om sammenhængen mellem finansieringen af sundhedssystemet og patientkontorerne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvordan lovforslaget harmonerer med intentionerne bag oprettelsen af amtskommunale patientkontorer, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvorvidt ministeren vil iværksætte nye initiativer med sigte på mere information og fokus på patientkontorene, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om begrundelsen for, at lovforslaget alene har været sendt i høring hos en begrænset kreds, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvorvidt der er risiko for, at ansatte vil undlade at gøre opmærksom på klagemulighederne over for patienterne, for at deres arbejdsgiver skal undgå at betale klagetakst, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvor mange patientkontorer der findes i Danmark, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvor mange patientkontorer der vil være efter nedlæggelse af amterne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning over lovforslag 2004 83 Valid

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 8. december 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.

(Takstfinansiering af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn)

[af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. november 2004 og var til 1. behandling den 17. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 29. september 2004 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2003-04, alm. del – bilag 930. Den 4. november 2004 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at takstfinansiering af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan være en forbedring. Finansieringen af Patientklagenævnet overgår fra staten til amterne, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Bornholms Kommune samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Finansieringen skal foregå ved opkrævning af en standardtakst pr. klage, som indbringes for Patientklagenævnet. Med lovforslaget forventes et incitament til, at amterne forsøger at begrænse borgernes anledning til at klage ved at forebygge eventuelle fejl, hvor dette er muligt. Dette ser Dansk Folkeparti som en væsentlig forbedring. Der nedsættes et kontaktudvalg, der skal følge takstfinansieringsordningen og afgive indstilling til indenrigs- og sundhedsministeren om fastsættelse af sagstaksterne.

Under 1. behandling af lovforslaget, mente Dansk Folkeparti, at der eventuelt kunne være en fare for, at patientkontorerne kunne have en vis interesse i at få klienterne til at afstå fra at klage. På baggrund af Dansk Folkepartis spørgsmål og indenrigs- og sundhedsministerens svar vedrørende bl.a. vejledning til amtskommunerne m.v. om oplysningspligt og patientinformation, kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at det strider mod patientforsikringsordningens intentioner, at finansieringen af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn overgår fra staten til de enkelte amter, som så skal betale en fast takst for hver indsendt klage. Efter Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis opfattelse vil det give de ansatte og patientkontorerne et incitament til at undlade at gøre patienterne opmærksom på deres klagemuligheder i en tid, hvor antallet af patientklager er stigende. Patienter skal naturligvis klage, når der er anledning til det, og der bør ikke lægges en dæmper på denne mulighed. Helt urimeligt bliver det, når amterne også skal betale klagetakst for indsendte klager over private sundhedsudbydere, som de ingen beføjelser har over for.

Indenrigs- og sundhedsministeren oplyser, at det kun er et fåtal af klager, der kommer fra private hospitaler, fordi der er så få af dem i dag. Men med den drastiske stigning i antallet af privat tegnede sundhedsforsikringer i de senere år og regeringens politik mere generelt må der forventes at blive flere patienter, der behandles i privat regi, og dermed også flere klager fra denne front i de kommende år.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er enige i, at patienter behandlet i privat regi og på private hospitaler ikke skal stilles ringere, hvad angår klagemuligheder, end patienter behandlet i offentligt regi, men når de private sundhedsudbydere ikke involveres økonomisk i klager over egen indsats, har de private sundhedsudbyderes intet incitament til at undgå klager. Der bør kunne findes mere anstændige løsninger.

Endelig beklager Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, at lovforslaget alene har været sendt til høring i så snæver en høringskreds, at bl.a. patientforeninger og Forbrugerrådet ikke har været hørt.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Hans Andersen (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Jørgen Winther (V) nfmd. Birthe Skaarup (DF) fmd. Anita Knakkergaard (DF) Else Theill Sørensen (KF) Pia Christmas‑Møller (KF) Tove Videbæk (KD) Line Barfod (EL) Lars Kramer Mikkelsen (S) Lone Møller (S) René Skau Björnsson (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Lene Garsdal (SF) Kamal Qureshi (SF) Naser Khader (RV)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →