Legislator Case Law & Legislation
200414L00247 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Boligtilskud til forrevalidender og mindstesats for ledighedsydelse)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2004 107 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 107

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

5

Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

6

1. udkast til betænkning

Betænkning over lovforslag 2004 107 Valid

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

(Boligtilskud til forrevalidender og mindstesats for ledighedsydelse)

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2004 og var til 1. behandling den 23. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 18. november og den 26. november 2004 de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

3. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag

Ændringsforslag

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget

Til titlen

1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om befordringsrabat til efterlønsmodtagere m.fl.

(Boligtilskud til forrevalidender, mindstesats for ledighedsydelse og befordringsrabat til fleksydelsesmodtagere)«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Ny paragraf

2) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

»§ 01

I lov nr. 1015 af 3. december 1996 om befordringsrabat til efterlønsmodtagere m.fl., som ændret ved lov nr. 50 af 27. januar 1998 og § 3 i lov nr. 446 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »og modtagere af overgangsydelse, jf. kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,« til: », modtagere af overgangsydelse, jf. kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og modtagere af fleksydelse, jf. lov om fleksydelse,«.

2. I § 1, stk. 3, og § 2, stk. 2, ændres »efterløn eller overgangsydelse« til: »efterløn, overgangsydelse eller fleksydelse«.«

[U dvidelse af ordningen med befordringsrabat til også at omfatte personer, der modtager fleksydelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 2

Ændringsforslaget udmønter en tilføjelse til aftalen mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om anvendelse af satsreguleringspuljen for 2005.

Ved ændringsforslaget udvides ordningen med befordringsrabat til efterløns- og overgangsydelsesmodtagere til også at omfatte personer, der modtager fleksydelse.

Lov nr. 1015 af 3. december 1996 om befordringsrabat til efterlønsmodtagere m.fl. trådte i kraft den 5. december 1996 med virkning fra den 1. december 1996. Ordningen blev ved aftale om anvendelse af satsreguleringspujlen for 2001 videreført frem til og med år 2004, hvor akkumulerede beløb fra tidligere år kunne videreføres.

Der er under forhandlingerne om anvendelse af satsreguleringspuljen for 2005 ikke afsat midler til ordningens videreførelse fra og med år 2005, men akkumulerede beløb fra tidligere år forventes at kunne afholde udgiften til ordningen i år 2005.

Det akkumulerede beløb udgjorde ultimo 2003 16,7 mio. kr. og forventes at have samme niveau ultimo 2004. Den forventede udgift til ordningen for efterløns- og overgangsydelsesmodtagere er skønnet til 13,3 mio. kr. for 2005, forudsat at der ikke sker uventede stigninger i udgifterne.

Ændringsforslaget om at udvide ordningen til også at omfatte personer, der modtager fleksydelse, skønnes at medføre en mindre merudgift på 0,1-0,2 mio. kr. i år 2005, idet det antages, at behovsdækningen og de gennemsnitlige refusionsbeløb for fleksydelsesmodtagere vil være på det samme niveau som for efterløns- og overgangsydelsesmodtagere.

Udgiften til udvidelsen af ordningen vil således i 2005 kunne finansieres af det akkumulerede beløb fra tidligere år.

Da ordningen er etableret, forventes ændringen ikke at indebære en administrativ merbelastning.

Der fastsættes administrativt regler om den dokumentation, som fleksydelsesmodtagere skal fremlægge for trafikselskaberne for at opnå befordringsrabat. Reglerne vil blive udformet i overensstemmelse med de gældende regler for efterløns- og overgangsydelsesmodtagere.

Ændringsforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Charlotte Antonsen (V) Erling Bonnesen (V) Freddy Dam (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Bent Bøgsted (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KD) Lotte Bundsgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Lone Møller (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) Ida Jørgensen (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →