Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 99

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra finansministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

1. udkast til betænkning

4

Talepapir fra samrådet 8/12-04 om samrådsspørgsmål A og B fra finansministeren

5

Bidrag til betænkningen fra finansministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 99

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvordan den lovfæstede statslige deltagelse på minimum 20 pct. i alle koncessioner på indvinding af olie og gas varetages, når der sælges aktier i DONG, til finansministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om man vil trække de værdier, der knytter sig til 20 pct. af koncessionerne, ud af DONG i et særligt selskab, til finansministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om udenlandske erfaringer med at varetage statslige energiinteresser gennem passive selskaber, til finansministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvordan en statslig majoritet i et fremtidigt DONG er forenelig med en fusion med ELSAM, til finansministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om ministeren støtter en model, som Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre er blevet citeret for i Børsen 20/10-04, til finansministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om omkostninger ved tilbagekøb af ledninger og lagre vil blive pålagt Energinet Danmark, til finansministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om den samlede værdi af de infrastrukturanlæg, som skal tilbagekøbes fra DONG, til finansministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvilke muligheder der er for at anvende DONG og DONG’s aktier til at stabilisere det danske energimarked, til finansministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om afklaring af problemer, som fremhæves i Rothschild-rapporten, til finansministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvordan Energitilsynets og konkurrencemyndighedernes indseende med det privatiserede DONG skal skærpes, til finansministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvordan Det Energipolitiske Udvalg aktivt vil blive inddraget i børsnoteringens eksakte udformning m.v., til finansministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om kommentar til artikel i Berlingske Tidende 30/11-04: »DONG’s børs-entré udskydes til 2006«, til finansministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om kommentar til artikler fra Børsen 8/12-04: »Staten står til mia.-tab ved aktiesalg i DONG«, og fra Ritzau 7/12-04: »Ved ikke nok til at privatisere DONG«, til finansministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 99

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om, hvad ministeren kan oplyse om forhandlingerne mellem DONG A/S og ELSAM om en eventuel fusion, til finansministeren

B

Samrådsspm. om fastsættelse af tids- og handleplan for statens overtagelse af DONG A/S’ 50 pct. aktieandel i det fællesejede dansk-grønlandske selskab Nunaoil A/S, til økonomi- og erhvervsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og finansministerens svar er optrykt efter ønske fra EL

Spørgsmål 1

Hvordan skal den lovfæstede statslige deltagelse i alle koncessioner på indvinding af olie og gas på minimum 20 pct. varetages, når der sælges aktier i DONG?

Svar

Det følger af undergrundslovens § 8, stk. 1, at det kan fastsættes som et vilkår for koncessionerne, at staten eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår indtræder i den af koncessionerne omfattede virksomhed.

Et salg af aktier i DONG A/S indebærer, at det ikke længere kan være DONG E&P, der ved tildeling af fremtidige koncessioner indtræder i den af koncessionerne omfattede virksomhed. Økonomi- og erhvervsministeren vil derfor stille forslag om oprettelse af en ny statslig enhed til at administrere den fremtidige statsdeltagelse.

Der vil blive tale om en mindre enhed, der i vidt omfang kan nyttiggøre eksisterende statslig ekspertise og viden, sådan at der ikke opbygges et stort og udgiftskrævende selskab. Den nye enhed vil ikke kunne påtage sig operatøropgaver eller på egen hånd erhverve nye licensandele ud over de andele, enheden automatisk får. Den nye enhed vil således ikke blive en konkurrent til olieselskaberne.

Den nye statslige enhed vil blive etableret som en ny styrelse under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Licensandelene er det hensigten at placere i en selvstændig offentlig fond, der vil blive administreret af den nye styrelse. Fonden vil blive finansieret med statslige genudlån, og den nye styrelse vil få egen konto på finansloven. Overskud i fonden tilfalder statskassen.

For så vidt angår de licensandele, som DONG E&P allerede har modtaget gennem historisk statsdeltagelse, er det som udgangspunkt hensigten at lade dem forblive i DONG-koncernen, fordi det ud fra en samlet vurdering skønnes mest fordelagtigt, jf. i øvrigt det fremsendte talepapir vedrørende samrådsspørgsmål H.

Der vil dog blive optaget drøftelser med DONG A/S og Energistyrelsen om, hvorvidt der måtte være mindre licensandele, som det ud fra bl.a. en forretningsmæssig vurdering, vil være hensigtsmæssigt, at staten overtager fra DONG forinden privatiseringen. Disse vil i givet fald blive placeret i den nyoprettede enhed til varetagelse af den fremtidige statsdeltagelse. Desuden vil de eksisterende koncessioner blive gennemgået med henblik på at sikre deres forenelighed med salget af aktier i DONG A/S.

Spørgsmål 2

Vil man trække de værdier i DONG, der knytter sig til 20 pct. af koncessionerne, ud af DONG i et særligt selskab?

Svar

Det er regeringens vurdering, at det samlet set er mest fordelagtigt for staten og de samfundsmæssige interesser, der knytter sig til den danske nordsøproduktion, at der ikke udskilles større licensandele før privatiseringen, jf. i øvrigt det fremsendte talepapir vedrørende samrådsspørgsmål H.

Dette skal blandt andet ses i lyset af, at staten dels ved aktiesalget, dels ved det fortsatte medejerskab af DONG A/S vil opnå den andel af værdien af den danske nordsøproduktion, der er et væsentligt formål med statsdeltagelsen.

Dog er det muligt, at DONG A/S inden privatiseringen vil overdrage nogle mindre licensandele til staten, jf. i øvrigt svaret på spørgsmål 1.

Spørgsmål 6

I forbindelse med et salg af aktier, hvor staten mister majoriteten, skal ledninger og lagre tilbagekøbes. Vil omkostningerne ved et tilbagekøb blive pålagt Energinet Danmark?

Svar

Det fremgår af det af økonomi- og erhvervsministeren fremsatte lovforslag om Energinet Danmark (L 82), § 3, at Energinet Danmark varetager statens købepligt til naturgasdistributionen i medfør af naturgasforsyningslovens § 34. Energinet Danmark vil endvidere kunne varetage et tilbagekøb af de øvrige infrastrukturaktiver fra DONG A/S.

I givet fald vil det være Energinet Danmark, der afholder udgifterne forbundet med tilbagekøbet. Finansieringen vil ske gennem låntagning gennem den statslige genudlånsordning, der indgår i lovforslag om Energinet Danmark, idet jeg i øvrigt henviser til mit svar på spørgsmål 7.

Spørgsmål 7

Hvad er den samlede værdi af de infrastrukturanlæg, som skal tilbagekøbes fra DONG, hvis staten ved et salg af aktier mister majoriteten i DONG?

Svar

Værdien af de infrastrukturanlæg, som skal tilbagekøbes fra DONG A/S, hvis staten afgiver aktiemajoriteten, udgør i dag efter Finansministeriets finansielle rådgivers vurdering et betragteligt milliardbeløb og dermed en betydelig andel af den samlede værdi af DONG A/S.

Dette vil også være tilfældet den dag, spørgsmålet om statsligt tilbagekøb af infrastrukturen bliver aktuel, men formentlig i mindre omfang. Dels fordi infrastrukturanlæggene er blevet ældre, dels fordi det forventes, at DONG A/S i den mellemliggende periode udviser vækst, hvorved infrastrukturaktiviteterne vil komme til at spille en forholdsvis mindre rolle i det samlede selskab.

Det er imidlertid ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere værdien af infrastrukturanlæggene på tidspunktet for det statslige tilbagekøb. Det skyldes, at tidspunktet for tilbagekøbet ikke ligger fast, og at værdien vil afhænge af en lang række faktorer, herunder markedsudviklingen og reguleringen, der ikke i dag er kendte.

Det forventes imidlertid, at værdien og dermed prisen for infrastrukturanlæggene vil blive fastlagt med udgangspunkt i et skøn over de fremtidige indtægter fra aktiverne på det tidspunkt, hvor tilbagekøbet bliver aktuelt. Ud over efterspørgslen efter infrastrukturydelser vil indtægterne primært være bestemt af den regulering, der gælder på tidspunktet for tilbagekøbet.

Endvidere vil der skulle foretages et skøn over de fremtidige omkostninger ved drift og vedligehold af infrastrukturanlæggene, bortset fra kapitalomkostninger. Ved at fratrække omkostningerne fra indtægterne fås et skøn over de fremtidige nettoindtægter. Disse nettoindtægter skal dække kapitalomkostningerne ved både gæld og egenkapital.

Værdien af aktiverne kan herefter opgøres som nutidsværdien af nettoindtægterne fratrukket den gæld, som Energinet Danmark måtte overtage ved tilbagekøbet af infrastrukturanlæggene.

Det er denne pris, som Energinet Danmark vil skulle købe aktiverne til. Værdien af infrastrukturanlæggene vil med andre ord afspejle de fremtidige overskud ved infrastrukturvirksomheden, der forventes på tidspunktet for tilbagekøbet. Disse overskud vil især afhænge af den forrentning af egenkapitalen, som reguleringen direkte eller indirekte fastlægger, og som er uafhængig af, om ejerskabet til infrastrukturanlæggene ligger i DONG A/S eller f.eks. Energinet Danmark. Den forventede forrentning af egenkapitalen må endvidere antages at afspejle de omkostninger, der er forbundet med, at ejerne – hvad enten det er staten eller de øvrige aktionærer i DONG A/S – stiller kapital til rådighed for virksomheden.

Spørgsmål 8

Hvilke muligheder er der for at anvende DONG og DONG’s aktiver til at stabilisere det danske energimarked (jf. formålsbestemmelsen, som ønskes bevaret), hvis dette indebærer et tab eller ikkegevinstgivende investeringer for selskabet?

Svar

DONG A/S drives allerede i dag på et forretningsmæssigt grundlag, hvor selskabet ikke gennem det statslige ejerskab pålægges tabsgivende aktiviteter og opgaver. Med salget af aktier i DONG A/S vil den mulighed, som staten i dag måtte have, bortfalde, da hensynet til de kommende medejere af DONG A/S betyder, at staten ikke kan udnytte sit majoritetsejerskab til at pålægge DONG A/S at handle på en måde, der medfører tab for selskabet.

Derfor vil det først og fremmest være gennem den relevante sektorlovgivning m.v., at de energipolitiske hensyn, der knytter sig til DONG A/S’ virksomhed, skal sikres imødekommet.

Dette udelukker imidlertid ikke, at det for DONG A/S som en betydelig energivirksomhed i Danmark og med en statslig majoritetsaktionær kan være en fordel at fastholde den nuværende formålsbestemmelse.

Det er på den baggrund, at regeringen ikke umiddelbart har til hensigt at ændre formålsbestemmelsen.

Bilag 3

Finansministerens talepapir til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål H på alm. del

Talepapiret er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål H

Ministeren bedes redegøre for, hvilke overvejelser der er gjort om DONG E&P’s fremtid, og for, hvorledes disse forholder sig til de aktuelle forhandlinger om privatisering af DONG.

Talepunkter

Regeringen har indgået aftale i Folketinget om vilkårene for salg af aktier i DONG A/S.

Efter et salg af aktier i DONG A/S vil DONG E&P naturligvis ikke kunne varetage statsdeltagelsen i fremtidige licenser, som tildeles ved kommende udbudsrunder eller ved »åben dør« proceduren. Økonomi- og erhvervsministeren har forklaret, hvordan regeringen påtænker, at statsdeltagelsen skal varetages i forbindelse med nye licenser.

Jeg vil derfor alene redegøre for regeringens overvejelser vedrørende de licensandele, der allerede ejes af DONG E&P.

Baggrunden for den politiske aftale er et ønske om så vidt muligt at bevare DONG intakt – herunder også DONG E&P. Det vil alene være aktieposten i Nunaoil, der udskilles inden aktiesalget, jf. mine svar på spørgsmål herom.

DONG E&P varetager DONG-koncernens aktiviteter inden for efterforskning og produktion af kulbrinter.

Disse aktiviteter består for det første af de danske licensandele, selskabet er indtrådt i på vegne af staten som følge af kravet om statsdeltagelse i alle nyere udbudsrunder.

For det andet har DONG E&P på kommercielle vilkår købt yderligere andele i en række af de danske licenser og deltager endvidere i en række licenser i landene omkring Nordsøen – især Norge – og ved Færøerne.

DONG E&P er operatør på en række af både danske og udenlandske licenser. I disse licenser er det således DONG E&P, der står for selve arbejdet med at gennemføre efterforskningen og produktionen.

De kommercielle opkøb betyder, at mere end halvdelen af DONG E&P’s omsætning og investeringer i dag finder sted uden for den danske kontinentalsokkel.

Det er efter min opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at staten og dermed skatteborgerne på sigt skal påtage sig de økonomiske risici, der er forbundet med efterforskning og produktion uden for Danmark og ved at være operatør. Derfor vil det i alle tilfælde ikke være hensigtsmæssigt, at staten overtager disse aktiviteter i tilknytning til privatiseringen.

Det er imidlertid vanskeligt i dag at adskille de licensandele, der har baggrund i statsdeltagelsen, fra de kommercielle aktiviteter. Alle aktiviteterne drives integreret, hvorfor en adskillelse vil være forbundet med betydelige omkostninger.

Det gælder særligt i de licenser, hvor DONG E&P er operatør – f.eks. Siri-feltet – idet operatørrollen er knyttet til ejerskabet af en betydelig andel af licensen.

Man bør i den forbindelse være opmærksom på, at det ikke vil være muligt at fastholde operatørkompetencer inden for en organisation, der er begrænset til deltagelse i danske licenser uden for Eneretsområdet. Dertil er produktionsaktiviteterne for små og for spredte. En operatørvirksomhed kan ikke baseres alene på statsdeltagelsen.

Derfor er det regeringens vurdering, at det samlet set er mest fordelagtigt for staten og de samfundsmæssige interesser, der knytter sig til nordsøproduktionen, at der ikke udskilles licensandele før privatiseringen.

Det skal bl.a. ses i lyset af, at staten dels ved aktiesalget, dels ved det fortsatte medejerskab af DONG må forventes at opnå den andel af værdien af den danske nordsøproduktion, der er hovedformålet med statsdeltagelsen.

Ligeledes vil staten gennem den fortsatte aktiemajoritet frem til 2015 kunne bidrage til, at DONG E&P fortsætter den »støvsuger«-strategi, der på et kommercielt grundlag har ført til en højere udnyttelse af de danske olie- og naturgasressourcer.

Samtidig har regeringen i sine overvejelser om DONG’s privatisering også lagt vægt på, at selskabet er levedygtigt. Og her må man gøre sig klart, at DONG E&P er en integreret del af DONG-koncernen og en vigtig brik i selskabets fremtidige strategi.

Men DONG E&P er også et forholdsvis lille olieselskab. En udskillelse af dele af aktiviteterne vil derfor svække selskabet betydeligt både generelt og i forhold til deltagelsen i de enkelte licenser.

Regeringen finder derfor, at det ikke blot i forhold til aktiesalget i DONG, men også i forhold til de samfundsmæssige hensyn, der knytter sig til statsdeltagelsen, herunder sikring af en effektiv udnyttelse af naturressourcerne, vil være bedst at bevare DONG og DONG E&P intakt.

Dette er baggrunden for den politiske aftale om vilkårene for aktiesalget.

Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 8. december 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat

[af finansministeren (Thor Pedersen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. november 2004 og var til 1. behandling den 26. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Udvalget ønsker lovforslaget tilbage til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og finansministeren sendte den 7. oktober 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 8. Den 19. november 2004 sendte finansministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til finansministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med udvalget den 8. december 2004. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 13 spørgsmål til finansministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Optryk af materiale

Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Som bilag 3 til betænkningen er optrykt et talepapir, som lå til grund for finansministerens mundtlige besvarelse den 24. november 2004 af udvalgets samrådsspørgsmål H på alm. del.

2. Udtalelse fra finansministeren

Finansministeren har over for udvalget oplyst følgende

Det er besluttet, at staten forinden salget af aktier i DONG A/S skal overtage DONG A/S’ aktiepost i Nunaoil A/S.

Regeringen vil derfor i nærmeste fremtid tage kontakt til hjemmestyret med henblik på at drøfte processen for statens overtagelse af aktieposten samt de konsekvenser, der vil følge af statens overtagelse af aktieposten.

Det er endvidere regeringens opfattelse, at DONG A/S efter statens overtagelse af aktieposten i Nunaoil A/S ikke længere vil have en fortrinsstilling i forhold til olie- og naturgasaktiviteterne i Grønland.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslisten bemærker, at lovforslaget er en følge af den aftale, der blev indgået den 7. oktober 2004 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne, som i realiteten er den begyndende privatisering af DONG. Parterne blev enige om i første omgang maksimalt at udbyde 49 pct. af aktierne i DONG med henblik på at bevare en statslig majoritet i selskabet. Hvis aktiemajoriteten afhændes, skal staten tilbagekøbe naturgasnettet og naturgaslagrene fra selskabet.

Staten vil ikke tjene en krone på at sælge DONG – og mest sandsynligt tabe et milliardbeløb i forhold til fortjenesten ved at beholde DONG som et statsligt ejet selskab. Det oplyser statens egne rådgivere. De skønner, at staten vil tabe op til 15 pct. af DONG’s værdi, hvis staten sælger 49 pct. af DONG, således som det er aftalt mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne.

Enhedslisten vil på baggrund af disse oplysninger have lovforslaget tilbage til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.

Regeringen har sat et salg af DONG på dagsordnen, og det viser sig nu at være et rent ideologisk projekt. Embedsmænd i Finansministeriet indrømmer, at staten risikerer ikke at få det maksimale provenu ved aktiesalget, og at rådgivere vurderer, at det vil indbringe staten mere at beholde DONG som 100 pct. statsligt ejet selskab. Samtidig indebærer salget af en del af DONG en række andre tab for samfundet. Det er en katastrofe, at staten sælger et energiselskab, der kan vise sig at blive et stort aktiv i de kommende år, hvor Danmark skal omstille sig til mere vedvarende energi og forberede sig på den situation, hvor olien er sluppet op. Her kan et statsligt DONG være et godt redskab for samfundet, men finansministeren erkender nu, at den mulighed forsvinder, hvis selskabet sælges, selv kun delvis. Dette er meget tydeligt markeret af finansministeren i svaret på spørgsmål 8, hvor ministeren skriver, at den mulighed, staten måtte have for at anvende DONG og DONG’s aktiver til at stabilisere det danske energimarked, jf. formålsbestemmelsen, selv om dette indebærer tab eller manglende indtægter, bortfalder med salget af aktier i DONG.

Staten mister den andel på 20 pct. af alle koncessioner på Nordsøens olie og gas, som er bundet til de eksisterende indvindingsaftaler. DONG beholder aftalerne, selv om staten sælger fra, og samfundet snydes endnu en gang for indtægter fra den olie, vi alle sammen ejer. Finansministeren redegør i et talepapir fra et samråd om DONG E&P’s fremtid for sin holdning, der indebærer, at staten og skatteborgerne ikke skal påtage sig de risici, der er forbundet med indvinding af ressourcerne. Et tilbageblik vil ikke kunne understøtte finansministerens bekymring, hverken hvad angår de private operatører eller den statslige. Finansministeren mener, det er svært at opdele licenserne i licenser, der knytter sig til statsandelen, og licenser, DONG har købt derudover, men det kan vel ikke være svært at adskille indtægter, der knytter sig til den ene og til den anden del! For at opretholde den fremtidige mulighed for at have en statsandel vil det nu blive nødvendigt at oprette endnu et statsligt selskab, der kan stå for de 20 pct. Altså bliver det ikke specielt enkelt fremover, og der bliver endnu en mulighed for salg af et statsligt selskab, når en regering har brug for at finansiere skattestop eller lignende.

Hvis staten sælger mere end 49 pct. af aktierne, skal infrastrukturen købes ud af selskabet. Den udgift bliver det energiforbrugerne som skal betale – igen. Her er det endnu ikke lykkedes at få finansministeren til at oplyse, hvilken værdi den infrastruktur vil have, og dermed, hvilken fremtidig regning man forestiller sig forbrugerne skal bære. Dette kan kun betragtes som en ekstra skat til forbrugerne – et brud på skattestoppet og en forgældelse af de fremtidige energiforbrugere.

At sælge DONG er efter Enhedslistens begreber en stor beslutning. Derfor kan det undre, at behandlingen af dette lovforslag skal gå så hurtigt, at det bl.a. ikke er afklaret, om rådgivningen har dækket de temaer, man oprindelig bad om, ligesom de egentlige økonomiske implikationer ved et salg ikke er helt afdækket.

Til sidst vil Enhedslisten tillade sig at bemærke, at flere i kredsen bag DONG’s privatisering ytrer sig om, at andre offentlige ejere af energiselskaber ikke bør sælge. Dette kan Enhedslisten tilslutte sig, men finder det dog noget dobbeltmoralsk, når statens eget energiselskab efter lovens vedtagelse kan udbydes til salg til private.

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Kim Andersen (V) Ulrik Kragh (V) Lars Christian Lilleholt (V) Helga Moos (V) Inger Støjberg (V) Aase D. Madsen (DF) fmd. Uno Larsson (DF) Else Theill Sørensen (KF) Christian Wedell‑Neergaard (KF) Arne Toft (S) Erik Mortensen (S) Jan Trøjborg (S) Svend Auken (S) Torben Hansen (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) nfmd. Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Kristendemokraterne (KD)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Enhedslisten (EL)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne