Legislator Case Law & Legislation
200414L00240 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Københavns Lufthavne A/S og lov om luftfart\n(Flyvepladser med vital betydning for Danmarks nationale og internationale trafikforbindelser)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2004 76 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 76

Bilagsnr.

Titel

1

Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

2

Høringssvar og høringsnotat, fra trafikministeren

3

Supplerende bemærkninger fra Københavns Lufthavn A/S og trafikministerens svar herpå, fra trafikministeren

4

1. udkast til betænkning

Betænkning over lovforslag 2004 76 Valid

Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 16. december 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om Københavns Lufthavne A/S og lov om luftfart

(Flyvepladser med vital betydning for Danmarks nationale og internationale trafikforbindelser)

[af trafikministeren (Flemming Hansen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. november 2004 og var til 1. behandling den 18. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og trafikministeren sendte den 8. september 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2003-04) alm. del – bilag 1388. Den 12. november 2004 sendte trafikministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Henvendelser

Den 8. december 2004 sendte trafikministeren kopi af et brev fra Københavns Lufthavne A/S sammen med ministerens kommentar hertil til udvalget.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Baggrunden for det fremsatte lovforslag er krav fra Europa-Kommissionen om at tilpasse regler for Københavns Lufthavne A/S til EU’s indre markeds regler. Enhedslistens medlem af udvalget er ikke tilhænger af privatisering af offentlige selskaber. Det gælder selvfølgelig ikke mindst på områder, der er helt vitale for samfundet, som f.eks. landets største lufthavn.

Enhedslisten ønsker ikke, at man skal følge diktatet fra EU og dermed afgive statens ret til at kunne bestemme over meget væsentlige elementer omkring flytrafik, kapacitet m.m. Enhedslisten mener også, at staten med rimelighed burde kunne stille krav vedrørende aktieandele med henblik på at forhindre, at der opstår private monopoler, endsige fjendtlige overtagelser af disse selskaber. Går det først galt, således at regeringen og trafikministeren er nødsaget til at bruge ekspropriationsreglerne, vil staten stå over for erstatningskrav, og det er der ingen rimelighed i.

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Sven Buhrkall (V) Svend Heiselberg (V) Peter Christensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Karsten Nonbo (V) Poul Fischer (DF) Peter Skaarup (DF) nfmd. Kaj Ikast (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Helge Mortensen (S) Jytte Wittrock (S) Klaus Hækkerup (S) Peder Sass (S) Poul Andersen (S) Poul Henrik Hedeboe (SF) Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →