Betænkning over Forslag til lov om ændring af visse afgiftslove og ligningsloven\n(Skatte- og afgiftsændringer som led i udmøntning af finanslovaftalen for 2005)
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 125
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af L 125
3
1. udkast til betænkning
4
Svar på FIU L 1 - § 7 - spm. 1 vedr. nedsættelse af ølafgiften, fra finansministeren
5
Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
6
Ændringsforslag, fra skatteministeren
7
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 125
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om begrundelse for afgiftsstigninger på alkoholsodavand, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om det sundhedsmæssige perspektiv ved at sænke afgiften på øl, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om afgift på almindelig sodavand skal stige af hensyn til folkesundheden, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvilken rolle EU-Kommissionen og EU-retten spiller i forhold til anvendelsen af provenuet fra indførelsen af tillægsafgiften på alkoholsodavand, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvornår tillægsafgiften for alkoholsodavand først skal træde i kraft, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvilke kriterier der skal gælde for udvælgelsen af sundhedsfremmende projekter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om at inddrage offentligheden ved fastlæggelsen af kriterier til grund for anvendelsen af midlerne fra indførelsen af tillægsafgifter på alkoholsodavand, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvordan sundhedsfremmende organisationer vil få mulighed for at ansøge midler fra puljen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om skatterabat til sundhedsrådgivning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om Venstres ordførers udlægning af skattestoppet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om omlægning af skatter og afgifter under skattestoppet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om deling af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om høring af lovforslaget hos sundhedsfremmende organisationer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om høringsproceduren og kort høringsfrist, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm., om lovforslag med konsekvenser for alkoholpolitikken i fremtiden vil blive sendt i høring til relevante organisationer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om internt høringssvar fra Sundhedsstyrelsen eller andre sundhedsmyndigheder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om konkrete planer for anvendelsen af midlerne fra tillægsafgiften, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om priselasticiteten på henholdsvis øl og alkoholsodavand, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om, hvor mange alkoholsodavand der er blevet solgt i Danmark i 2003, til skatteministeren
20
Spm. om, hvordan det avancefald, der er nævnt i pkt. 7.3 i bemærkningerne til lovforslaget, vil få indflydelse på salget af alkoholsodavand, til skatteministeren
21
Spm., om ministeren mener, at afgiftsforhøjelsen fortsat er i overensstemmelse med skattestoppet, til skatteministeren
§ 1
Lovtekstens ordlyd – samt den kortere version af navngivningen af varegruppen
Omfattede varegrupper
1)
Ej omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem
a.
Spiritus henhørende under position 2208 i EU’s kombinerede nomenklatur.
Spiritus
Omfatter følgende
Spiritus, likør og andre spiritusholdige drikkevarer – uanset alkoholindhold.
Omfatter ikke følgende
Blandinger af ikkealkoholholdige drikkevarer med spiritus med et alkoholindhold på over 0,5 pct. vol., men ikke over 10 pct. vol., som er omfattet af nr. 2, litra c, nedenfor (spiritusbaseret alkoholsodavand).
b.
Vin henhørende under position 2204 eller 2205 i EU’s kombinerede nomenklatur.
Vin
Omfatter følgende
Vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol samt druemost.
Vermouth og anden vin af friske druer.
Omfatter ikke følgende
Kulsyreholdige drikkevarer, herunder druemost, med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, som er omfattet af nr. 2, litra b, nedenfor (kulsyreholdig mineralvand).
Ikkekulsyreholdige drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, som er omfattet af nr. 3, dvs. den vægtbaserede emballageafgift.
c.
Frugtvin henhørende under position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som har et alkoholindhold på over 10 pct. vol. Endvidere færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt.
Frugtvin
Omfatter følgende
Frugtvin og andre gærede drikkevarer samt blandinger af gærede drikkevarer med et alkoholindhold på over 10 pct. vol.
Færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt – uanset alkoholindhold.
Omfatter ikke følgende
Andre gærede drikkevarer, blandinger af gærede drikkevarer og gærbaserede alkoholsodavand med et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder, som er omfattet af nr. 2, litra d, nedenfor (andre gærede drikkevarer).
Kulsyreholdige drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, som er omfattet af nr. 2, litra b, nedenfor (kulsyreholdig mineralvand).
Ikkekulsyreholdige drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, som er omfattet af nr. 3, dvs. den vægtbaserede emballageafgift.
2)
Omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem
a.
Øl henhørende under position 2203 i EU’s kombinerede nomenklatur.
Øl
Omfatter følgende
Øl med et alkoholindhold på over 0,5 pct. vol.
Omfatter ikke følgende
Andre gærede drikkevarer med et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder, herunder maltbaserede alkoholsodavand, som er omfattet af nr. 2, litra d, nedenfor (andre gærede drikkevarer).
Andre gærede drikkevarer med et alkoholindhold på over 10 pct. vol., som er omfattet af nr. 1, litra c, ovenfor (frugtvin).
b.
Mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202 i EU’s kombinerede nomenklatur.
Kulsyreholdig mineralvand
Omfatter følgende
Kulsyreholdige drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, herunder
Vand af »dansk vand-typen«, naturligt mineralvand og kildevand med naturligt eller tilsat indhold af kulsyre, hvad enten disse er aromatiserede eller ej, og
Sødede eller aromatiserede læskedrikke med kulsyre.
Andre ikkealkoholholdige drikkevarer med kulsyre, såsom lavalkoholholdigt øl, vin og frugtvin, herunder æble- og pærecider m.v., med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder.
Omfatter ikke følgende
Ikkekulsyreholdige drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, herunder bl.a. frugt- og grønsagssafter eller -most og drikkeklare drikkevarer på basis af mælk eller kakao og mælk, som er omfattet af nr. 3, dvs. den vægtbaserede emballageafgift.
c.
Blandinger af ikkealkoholholdige drikkevarer med spiritus henhørende under position 2208 i EU’s kombinerede nomenklatur, som har et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder. Ikkealkohol-
holdige drikkevarer omfatter ud over position 2201 og 2202 i EU’s kombinerede nomenklatur tillige position 2009.
Spiritusbaseret alkoholsodavand
Omfatter følgende
Blandinger af spiritus med
Kulsyreholdige ikkealkoholholdige drikkevarer, jf. litra b.
Ikkekulsyreholdige drikkevarer, herunder bl.a. kakaomælk eller mælk.
Frugt- eller grønsagssafter, eller
-most.
Såfremt blandingens alkoholindhold er på over 0,5 pct. vol., men ikke over 10 pct. vol.
Omfatter ikke følgende
Hvis de ovennævnte blandingers alkoholindhold overstiger 10 pct. vol., hvorved blandingen omfattes af nr. 1, litra a (spiritus).
d.
Andre gærede drikkevarer og blandinger af gærede drikkevarer henhørende under position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur samt blandinger af ikkealkoholholdige drikkevarer med gærede drikkevarer henhørende under position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, hvis drikkevarens eller blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder. Undtaget er dog færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt, jf. nr. 1, litra c. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter ud over position 2201 og 2202 i EU’s kombinerede nomenklatur tillige position 2009.
Andre gærede drikkevarer
– herunder gærbaserede alkoholsodavand (vin-, frugtvins- og maltbaserede)
Omfatter følgende
Andre gærede drikkevarer og blandinger af drikkevarer med et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder.
Blandinger af gærede drikkevarer, dvs. øl, vin eller frugtvin, med
Kulsyreholdige ikkealkoholholdige drikkevarer, jf. litra b.
Ikkekulsyreholdige drikkevarer, herunder bl.a. kakaomælk eller mælk.
Frugt- eller grønsagssafter, eller
-most.
Såfremt blandingens alkoholindhold er på over 0,5 pct. vol., men ikke over 10 pct. vol.
Omfatter ikke følgende
Hvis de ovennævnte drikkevarers eller blandingers alkoholindhold overstiger 10 pct. vol., hvorved drikkevaren eller blandingen omfattes af nr. 1, litra c (frugtvin).
Færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt, som er omfattet af nr. 1, litra c (frugtvin).
««
[Teksten vedrørende mineralvand præciseres og gøres klarere]
Til § 6
3) Efter stk. 5 indsættes som stk. 6
»Stk. 6. Afgiftsperioden for december 2004 omfatter for afgiftspligtige virksomheder i medfør af øl- og vinafgiftsloven og tobaksafgiftsloven perioden den 1. december 2004 til og med den 8. januar 2005. Afgiftsperioden for januar 2005 omfatter dermed den resterende del af januar (den 9. januar – den 31. januar 2005).«
[Forlængelse af afgiftsperioden for december 2004 til og med søndag den 8. januar 2005 for visse virksomheder]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringen er en teknisk berigtigelse af punkthenvisningen.
Til nr. 2
Det foreslås, at teksten vedrørende mineralvand i det foreslåede bilag 2 til emballageafgiftsloven gøres klarere. Endvidere foreslås det i den sammenhæng, at det præciseres, at også danskvandtypen uden smag fortsat foreslås omfattet af den lavere volumenbaserede emballageafgift og dermed også af Miljøministeriets obligatoriske pant- og retursystem.
Præciseringen af teksten skal hindre, at der hersker tvivl om, at også danskvandtypen, som ikke er aromatiseret, fortsat foreslås omfattet af bl.a. det obligatoriske pant- og retursystem.
Vedrørende kulsyreholdig mineralvand i det foreslåede bilag 2 til emballageafgiftsloven foreslås det således, at det fremgår, at emballager til »v and af danskvandtypen, naturligt mineralvand og kildevand med naturligt eller tilsat indhold af kulsyre, hvad enten disse er aromatiserede eller ej« fortsat foreslås omfattet af den lavere volumenbaserede emballageafgift og dermed tillige af det obligatoriske pant- og retursystem.
Ønsket om, at teksten vedrørende mineralvand blev præciseret og gjort klarere, blev fremsat af Bryggeriforeningen i deres høringssvar af 23. november 2004, jf. høringsskemaet (L 125 - bilag 1).
Til nr. 3
Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at afgiftsperioden for december 2004 foreslås forlænget ind i januar 2005 for at undgå, at afgiftsperioden i januar skal opdeles i to perioder – fra den 1.-8. januar og derefter den 9.-31. januar.
Forlængelsen af afgiftsperioden for december 2004 for afgiftspligtige virksomheder efter øl- og vinafgiftsloven henholdsvis tobaksafgiftsloven fremgår dog ikke af den forslåede lovtekst, hvilket der hermed rettes op på.
Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) nfmd. Svend Aage Jensby (V) Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Margrethe Vestager (RV) Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
54
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. december 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af visse afgiftslove og ligningsloven
(Skatte- og afgiftsændringer som led i udmøntning af finanslovaftalen for 2005)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2004 og var til 1. behandling den 1. december 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 25. november 2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 6. december 2004 sendte skatteministeren et yderligere høringssvar og sin kommentar hertil.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 21 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål nr. 19-21. Disse spørgsmål forventes skatteministeren at besvare inden 2. behandling af lovforslaget.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (S og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller i mod de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. Regeringen vil gerne støtte rygeafvænning, men Enhedslisten er principielt imod denne regerings politik med at tildele arbejdsgiverne flere og flere muligheder for at uddele skattefri frynsegoder. Skal der gives støtte til rygeafvænning, skal det gælde alle, uddannelsessøgende, arbejdsløse, ældre – alle, der har brug for at holde op med at ryge.
Enhedslisten er desuden imod at sænke afgifterne på øl og vin, ikke mindst af sundhedsmæssige årsager, mens Enhedslisten støtter indførslen af afgift på alkoholsodavand og højere afgift på cigaretter. Da regeringen ikke vil opdele loven, så Enhedslisten kan stemme for de dele, som Enhedslisten kan støtte, og imod de dele, Enhedslisten ikke kan støtte, stemmer Enhedslisten imod det samlede lovforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (SF, RV og KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling . Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. Folkesundhed, grænsehandel, skattestop – forklaringerne på ønsket om at hæve afgiften på alkoholsodavand er mange.
Venstres ordfører forklarede under 1. behandling: » De 230 mio. kr., vi sænker øl og vin med, findes via en forhøjelse af cigaretafgifterne og en afgift på alkoholsodavand. Da vi sænkede afgifterne med ca. 4 kr. på en pakke cigaretter i 2003, gjorde vi klart, at vi ville forbeholde os ret til at hæve afgiften igen, så det fortsat kunne følge tysk niveau. Det er netop, hvad vi gør med det her forslag. Målet har aldrig været, at det skulle være billigere at ryge, men at undgå en alt for stor grænsehandel.
Det samme gør sig gældende for den resterende del af finansieringen, som findes ved at skabe større sammenhæng mellem afgiftsniveauet i Danmark og Tyskland på alkoholsodavand.« Finansieringen af afgiftsnedsættelserne skal således delvist findes ved at hæve afgiften på alkoholsodavand.
Men i den skriftlige fremsættelse fremhæves det, at tillægsafgiften på alkoholsodavand gennemføres, fordi »der ønskes sendt et klart signal til de unge om at undgå et tidligt alkoholforbrug«. På grund af EU-regler skal tillægsafgiften øremærkes til et særligt formål, og 50 mio. kr. (af et samlet forventet provenu på 55 mio. kr. pr år.) øremærkes til »konkrete sundhedsfremmende projekter, herunder kampagner mod unges brug af alkohol«.
Tillægsafgiften kan således ikke finansiere nogen andre afgiftsnedsættelser af betydning.
Spørgsmålet er da, om tillægsafgiften kan have en hæmmende effekt på unges brug af alkoholsodavand.
Det er af Skatteministeriet vurderet, at salget reduceres med 6 mio. flasker. Eller rettere sagt, at den forventede stigning i salget vil reduceres med 6 mio. flasker. Men samtidig forventes det » at tillægsafgiften sammen med pantpligten vil fremskynde et avancefald på alkoholsodavand«.
Det betyder, at hvis producenterne – som forventet af Skatteministeriet - sænker avancen, f.eks. med hvad der svarer til tillægsafgiften, så er priserne stadig på et sådant niveau, at salget ikke falder med 6 mio. flasker. Skatteministeriet vurderer, at et fald i avancerne vil give et øget salg igen på 5 mio. flasker. Dermed er vi lige vidt.
Der vil da reelt være sket det, at producenterne har betalt 50 mio. kr. til konkrete sundhedsfremmende projekter. Samtidig er forbruget næppe bremset og forbruget af øl er steget (på grund af faldet i ølafgift) med netto ca. 5 mio. liter. Dermed ligner forslaget bare en indirekte avancebeskatning med et postuleret sundhedsformål.
Det er derfor tvivlsomt, om forslaget øger sundheden, og om det kan finansiere afgiftslettelser. Der er slet, slet ikke sammenhæng i argumentationen for lovforslaget.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af s katteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)
Til § 2
1) I nr. 15 ændres »stk. 2, 4. pkt., der bliver 5. pkt.« til: »stk. 2, 3. pkt., der bliver 4. pkt.«.
[Teknisk korrektion]
Til § 5
2) Nr. 2 affattes sålede s
»2. Som bilag til loven indsættes efter bilag 1
»Bilag 2
Oversigt over det afgiftspligtige vareområde i den volumenbaserede emballageafgift