Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og andre love\n(Videreførelse af overvågningen på grundtakstområdet)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 54
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
1. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 2. december 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om social service og andre love
(Videreførelse af overvågningen på grundtakstområdet)
[af socialministeren (Eva Kjer Hansen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. oktober 2004 og var til 1. behandling den 5. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og socialministeren sendte den 5. oktober 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 4. Den 27. oktober 2004 sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret .
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget hilser lovforslaget velkomment, for med de problemer, der fortsat er med grundtakstmodellen i praksis, er det nødvendigt, at udviklingsrådene fortsat holder øje med området.
Dansk Folkeparti tilslutter sig ændringen vedrørende præcisering af kommuners og amtskommuners forpligtelse til at levere tilbud på det sociale område.
Enhedslistens medlem af udvalget bifalder, at man fortsætter overvågningen af grundtakstområdet. Grundtakstmodellen beskriver finansieringen af løsningen af ofte meget store sociale problemer, og der lyder kritik af, at takstniveauet i mange tilfælde er for højt, således at kommunerne fristes til at tænke mere på deres trængte økonomi end på, hvad der tjener deres behandlingskrævende borgere. Derfor er det uforståeligt for Enhedslisten, at man under kommuneaftalerne har aftalt med Kommunernes Landsforening at nedlægge puljen, som var oprettet for at komme kommuner til hjælp, når disse havde økonomiske problemer med grundtakstmodellen.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Else Winther Andersen (V) Hans Andersen (V) Flemming Oppfeldt (UFG) Troels Lund Poulsen (V) Pia Kristensen (DF) Jette Jespersen (DF) Charlotte Dyremose (KF) nfmd. Helge Adam Møller (KF) Tove Videbæk (KD) fmd. Jette Bergenholz Bautrup (S) Grete Schødts (S) Jørn Pedersen (S) Sandy Brinck (S) Lotte Bundsgaard (S) Villy Søvndal (SF) Ida Jørgensen (RV) Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre (V), Danmarks Liberale Parti
54
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne