Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.\n(Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 31
Bilagsnr.
Titel
1
Materiale: »Testpanel – afskaffelse af virksomheders underretningspligt til ansatte« og »Afskaffelse af underretningspligten«
2
Høringssvar, fra skatteministeren
3
Henvendelse af 20/10-04 fra Forsikring & Pension
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Henvendelse af 10/11-04 fra Foreningen Registrerede Revisorer
6
Ændringsforslag, fra skatteministeren
7
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 20/10-04 fra Forsikring & Pension
8
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 10/11-04 fra Foreningen Registrerede Revisorer, fra skatteministeren
9
1. udkast til betænkning
10
Henvendelse af 15/11-04 fra HK/Kommunals Skatteudvalg
11
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 15/11-04 fra HK/Kommunals Skatteudvalg
12
Henvendelse af 19/11-04 fra Forsikring & Pension
13
2. udkast til betænkning
14
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 19/11-04 fra Forsikring & Pension
15
Henvendelse af 29/11-04 fra Forsikring & Pension
16
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 29/11-04 fra Forsikring & Pension
17
Yderligere kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 15/11-04 fra HK/Kommunal
18
3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 31
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om at ændre lovforslaget, således at borgere automatisk modtager en papirversion fra ToldSkat med de indberettede oplysninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvor mange af de virksomheder, som gennem de sidste 5 år har fået en kildeskattebøde, der efterfølgende er gået konkurs, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om sammenhængen mellem det officielle regnskab og den skattepligtige indkomst, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm., om de fleste revisorer har standardprogrammer til at foretage konverteringen af regnskabsoplysningerne til skatteopgørelsen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om virksomheder uddeler opgørelser manuelt til de ansatte eller distribuerer dem digitalt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvilke andre områder end kildeskattebøderne regeringen påtænker at afkriminalisere som konsekvens af, at myndighedernes retshåndhævelse ikke fungerer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvorfor den historiske begrundelse for reglen om at idømme bøder for for sent indbetalt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ikke længere kan siges at have samme aktualitet i dag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvornår manglende indberetning eller indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgiveren kan medføre, at medarbejderen bliver medansvarlig og bliver opkrævet skat og arbejdsmarkedsbidrag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvor meget en arbejdsgiver bliver pålagt at betale i morarente, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om sanktioner ved at undlade at indbetale på moms- og afgiftsområdet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 1. december 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
(Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2004 og var til 1. behandling den 21. oktober 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 24. august 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 652 (folketingsåret 2003-04). Den 7. oktober 2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget. De indkomne høringssvar samt skatteministeriets kommentar hertil er kort gengivet i et skema i lovforslagets bemærkninger. Herudover har skatteministeren den 7. oktober 2004 tilsendt udvalget testpanelets rapport samt Økonomi- og Erhvervsministeriets notat, der gengiver konklusionerne fra testpanelets besvarelser.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Foreningen Registrerede Revisorer FRR.
Forsikring & Pension,
HK/Kommunals Skatteudvalg og
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har HK/Kommunals Skatteudvalg mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 10 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse.
3. Udtalelse fra skatteministeren
Skatteministeren har den 30. november 2004 fremsendt en skrivelse til Folketingets Skatteudvalg med følgende indhold: »I fortsættelse af min kommentar til HK/Kommunals skatteudvalgs henvendelse til Folketingets Skatteudvalg (L 31 – bilag 11) kan jeg oplyse, at jeg inden udgangen af november 2006 vil sende Folketingets Skatteudvalg en redegørelse, som indeholder en udførlig status for projektet med digitalisering af regnskabsoplysninger.
Rapporten vil indeholde oplysninger om resultatet af testning af det nye udsøgningssystem samt ligningsmedarbejdernes vurdering af systemet. Endvidere vil rapporten belyse, i hvilket omfang ligningsmedarbejderne har modtaget undervisning i brugen af udsøgningssystemet samt er i stand til at bruge det, så udvælgelse til ligning kan blive lige så effektiv som i dag.«
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget støtter vedtagelsen af lovforslaget og er tilfreds med, at ministeren har lovet Folketingets Skatteudvalg en udførlig redegørelse inden udgangen af november 2006 om de forudsætninger, der skal være opfyldt, inden man fjerner pligten til at indsende skatteregnskab, herunder ligningsmedarbejdernes vurdering heraf. Socialdemokratiet ønsker således i størst mulig udstrækning at udnytte de nye muligheder for digitalisering og effektivisering af ligningsarbejdet. Omvendt er det afgørende at fastholde de redskaber, der er nødvendige for at gennemføre en effektiv ligning. Derfor vil Socialdemokratiet grundigt vurdere skatteministerens redegørelse og ligningsmedarbejdernes vurdering til november 2006 for at tage endelig stilling til, om man kan undvære pligten til at indsende skatteregnskaber, uden at det vil skade målsætningen om en effektiv ligningsindsats.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter vedtagelsen af lovforslaget, men er betænkelige ved afskaffelsen af kildeskattebøderne. Dansk Folkeparti frygter, at flere virksomheder vil udnytte staten som en kreditmulighed, hvis sanktionerne for ikke at indbetale indeholdt skat og lign. slækkes. På den baggrund forbeholder Dansk Folkeparti sig retten til på et senere tidspunkt at kræve kildeskattebøderne genindført.
Et mindretal i udvalget (SF og KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget konstaterer, at lovforslaget samlet set bærer mere præg af endnu en omgang skjulte besparelser i ToldSkat end af reelle lettelser af de administrative byrder for de erhvervsdrivende.
Lovforslaget afslører ToldSkats store efterslæb i forhold til den tekniske udvikling på selvangivelsesområdet for selvstændige erhvervsdrivende, herunder udvikling af automatiske udsøgningssystemer til udtagelse af de kontrolrelevante. Det ville selvfølgelig være positivt, hvis lovforslaget kunne medvirke til at rette op på dette problem, men det er ikke under udvalgsarbejdet lykkedes skatteministeren at sandsynliggøre, at den foreslåede digitalisering reelt vil betyde nogen nævneværdig administrativ lettelse for erhvervslivet. Samtidig er det fortsat uklart, hvorvidt dette forslag er endnu en manøvre, der fører til skjulte besparelser i skatteadministrationen og
-kontrollen. Derfor kan denne marginale forbedring ikke opveje de problemer, der ligger i lovforslagets øvrige elementer.
SF vil gerne udtrykke anerkendelse for skatteministerens forsøg på at imødekomme kritikken af afskaffelsen af underretningspligten, men det er fortsat ikke sandsynliggjort, at det anførte tal også reelt udtrykker besparelserne ved forslaget.
Afskaffelse af kildeskattebøderne er jo reelt erkendelsen af, at ToldSkats arbejdsgiverkontrol er brudt sammen. Men i stedet for at stramme op på området er regeringens svar at kaste håndklædet i ringen og helt give frit lejde til de arbejdsgivere, der i dag betaler eller burde betale kildeskattebøder. Det betyder også et farvel til et værktøj, der ellers kunne finde anvendelse i kampen mod sort arbejde og socialt bedrageri.
Et andet mindretal (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)
Til § 3
1) Paragraffen affattes således
»§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 4-11 og 13-29, har virkning fra og med den 1. januar 2006.«
[ Udskydelse af ophævelsen af virksomhedernes underretningspligt]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ifølge lovforslagets § 3 træder loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dette indebærer, at forslagets bestemmelser om ophævelse af virksomhedernes underretningspligt over for ansatte og kunder, jf. forslagets § 1, nr. 4-11 og 13-29, får virkning for indberettede oplysninger vedrørende 2004.
Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt at udskyde ikrafttrædelsen af denne del af forslaget 1 år.
Samtidig vil der administrativt blive etableret en ordning, der gør det muligt for borgerne for 1 år ad gangen at tilvælge en papirudgave af virksomhedernes indberettede oplysninger til ToldSkat, dvs. modtage et print af oplysningerne fra den elektroniske skattemappe pr. 1. marts, således at borgerne har oplysningerne ved modtagelsen af selvangivelsen.
En sådan tilvalgsordning tænkes etableret derved, at der i forbindelse med udsendelsen af forskudsopgørelsen – første gang i efteråret 2005 – vedlægges et særligt bilag (markeret ved en anden farve), som gør opmærksom på, at borgeren ved at anvende en TastSelv-telefon kan få tilsendt en papirudgave af de indberettede oplysninger til brug for årets selvangivelse.
Et sådant særligt bilag vil blive udsendt sammen med forskudsopgørelsen i en årrække, hvorefter ordningen kan tages op til revision. Hvornår denne revision skal ske, bør bl.a. ses i lyset af antallet af borgere, der har benyttet sig af tilvalgsmuligheden.
Med den foreslåede tilvalgsordning får borgerne på en enkel måde mulighed for at tilkendegive over for ToldSkat, at de på forhånd ønsker en papirudgave til brug for udfyldelsen af det kommende års selvangivelse. Herved sikres det, at selv borgere, der ikke er fortrolige med it, ikke lades i stikken. Man gør fra myndighedernes side en særlig indsats over for denne gruppe ved at tilbyde dem en mulighed for fortsat at få en papirudgave.
Når man kommer tættere på selvangivelsestidspunktet – dvs. omkring februar måned – vil Told- og Skattestyrelsen gennemføre en annoncekampagne m.v. for på ny at gøre opmærksom på ordningen.
Udsendelse af et selvstændigt bilag vedlagt forskudsopgørelsen skønnes at koste ca. 700.000 kr. årligt i papir- og portoudgifter.
I det fremsatte lovforslag er der ved opgørelsen af de administrative konsekvenser taget udgangspunkt i, at skønsmæssigt 500.000 skatteydere vil rekvirere en papirversion af skattemappen. Med den foreslåede tilvalgsordning forventer Told- og Skattestyrelsen, at antallet fordobles til ca. 1 mio. henvendelser. På den baggrund skønnes de administrative meromkostninger herved til ca. 2,5 mio. kr. årligt (portoudgifter til udsendelse af print fra skattemappen samt it-drift).
De skønnede årlige papir- og portoudgifter m.v. på 3,2 mio. kr. – på grund af dette ændringsforslag – medfører, at de samlede offentlige besparelser for lovforslaget reduceres tilsvarende.
Hertil kommer engangsudgifter til systemtilretning. Disse anslås til ca. 1,5 mio. kr., fordi der i denne ordning skal etableres et system, der fra 1. november til 1. marts opsamler tilmeldinger og danner et batch printjob. Der er tale om et supplement til den rekvisitionsordning vedr. TastSelv-telefonen, som er indeholdt i lovforslag nr. L 31.
Derimod skønnes den foreslåede tilvalgsmodel ikke at medføre flere udgifter til information end den ene 1 mio. kr., der er afsat til informationsopgaven i lovforslag nr. L 31.
Tilvalgsmodellen indebærer efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse ingen ændringer i antallet af forventede forespørgsler til ToldSkat i forbindelse med underretningspligtens ophævelse. Som følge heraf skønnes det forbrug på ti årsværk, som er nævnt i lovforslag nr. L 31, at være det samme under den beskrevne tilvalgsordning.
Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) nfmd. Svend Aage Jensby (V) Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Margrethe Vestager (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
54
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne
(UGF)
3
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne