Legislator Case Law & Legislation
200414L00147 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om nedlæggelse af statsbanestrækningerne (statsbanerne) Hobro-Løgstør og Tommerup-Assens og lov om anlæg af Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg\n(Løgstørbanen og perroner til Øresundsbanen på Ringbanen)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2004 12 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 12

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om nedlæggelse af statsbanestrækningerne (statsbanerne) Hobro-Løgstør og Tommerup-Assens og lov om anlæg af Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg

2

Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget.

3

Høringssvar og høringsnotat, fra trafikministeren

4

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 12

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om perronnedlæggelsens sammenhæng med trængselsproblemer mellem Roskilde og København, til trafikministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om ministeren vil iværksætte en plan for renovering af de mindre lokalbaner, til trafikministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om ministeren vil sikre, at Løgstørbanens tracé bevares åbent, til trafikministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om der er stillet betingelser til det fremtidige ejerskab af arealerne i Løgstørbanes tracé, til trafikministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om kommunerne skal betale for at overtage banearealerne i Løgstørbanens tracé, til trafikministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om ministeren kan bekræfte, at rejsetider forlænges, til trafikministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om passagerernes ønsker m.h.t. rejseforbindelser og hyppighed på banen mellem Roskilde og Kastrup er blevet undersøgt, til trafikministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvilke besparelser der opnås på ringbaneprojektet, til trafikministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning over lovforslag 2004 12 Valid

Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 25. november 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om nedlæggelse af statsbanestrækningerne (statsbanerne) Hobro-Løgstør og Tommerup-Assens og lov om anlæg af Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg

(Løgstørbanen og perroner til Øresundsbanen på Ringbanen)

[af trafikministeren (Flemming Hansen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2004 og var til 1. behandling den 27. oktober 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og trafikministeren sendte den 30. september 2004 dette udkast til udvalget, jf. L 12 − bilag 1. Den 22. oktober 2004 sendte trafikministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til trafikministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget understreger, at beslutningen om at stille etableringen af perroner på Ny Ellebjerg Station i bero er at betragte som absolut foreløbig, idet eventuelle behov, der måtte opstå, ikke skal være en hindring for, at projektet senere genoptages.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at Enhedslisten vil stemme imod lovforslaget om nedlæggelse af Løgstørbanen og om ændringen af lov om Ringbanen.

For Løgstørbanens vedkommende vil der nu formelt ske en nedlæggelse. Banen er i en stand, hvor det vil koste adskillige hundrede millioner kr. at genetablere muligheden for godskørsel på strækningen. Derfor er det fuldt forståeligt, at de kommuner, der gennemskæres af banen, ønsker en afklaring af banens fremtid, og på grund af den nuværende stand ønsker at omlægge arealet til et rekreativt område; det kan Enhedslisten isoleret set godt støtte. Enhedslistens modstand mod forslaget skal ses som en markering mod den helt uforsvarlige politik, der føres mht. de danske banestrækninger og deres vedligeholdelse. Der ligger i området omkring Løgstør en række store virksomheder med tunge transporter, der ofte skal transporteres langt. Det gælder produkter som kalk, isolerede rør til fjernvarme og olieindustri og vinduer og døre. Disse virksomheder leverer til hele Europa og formentlig også længere væk, hvor det efterhånden er almindeligt, at et leveringskrav er, at produkterne bliver transporteret med jernbane. Når Danmark i mange år har forsømt at vedligeholde de små sidebaner og godsbaner, så stilles de danske virksomheder dårligt, og miljøet gøres en bjørnetjeneste. Hvis godstransporter på skinner i stigende grad bliver et krav, vil udkantområderne stå endnu ringere end i dag, når det gælder placering af virksomheder, og det vil i værste fald medvirke til, at virksomheder flytter.

Enhedslisten har under forslagets behandling spurgt trafikministeren, om han vil iværksætte initiativer for at bedre jernbanernes stand, så nedlæggelsen af banestrækninger ikke skal fortsættes, og dermed udelukke mulighederne for fremtidig godstransport på skinner. Trafikministeren har meldt ud, at han kun vil se på baner, der i dag er godstransport på, og at det i den sammenhæng vil blive vurderet, om en istandsættelse er rentabel ud fra de mængder gods, der for nuværende bliver transporteret på strækningerne. Det er efter Enhedslistens mening det samme som at modarbejde en overordnet strategi om at få mere gods på skinner. Det er imod den danske klimapolitik, det er energipolitisk uforsvarligt, og det stiller virksomheder med transporttung produktion i en dårlig situation uden valgmuligheder.

Enhedslisten har stillet spørgsmål til, om der er stillet krav i forbindelse med kommunernes overtagelse af banearealet, således at det bevares åbent og dermed kunne give mulighed for en fremtidig bane, hvis der blev behov for det. Det er der ikke svaret tydeligt på. Konkret må et mindstekrav være, at tracéet bevares åbent, så man ikke ødelægger fremtidige muligheder for togdrift. Det rejser et spørgsmål om, hvor det fremtidige ejerskab af arealerne skal ligge, og hvorvidt kommunerne skal betale. Enhedslisten mener, at ejerskabet fortsat bør være offentligt, og at det skal sikres, at arealerne ikke tages i brug til formål, der kan hindre anlæg af jernbane på et senere tidspunkt.

Den anden del af dette lovforslag omhandler et stop for perronbyggeri på Ny Ellebjerg Station, fordi man har valgt at indstille lokaltogforbindelsen mellem Roskilde og Kastrup. Det kan Enhedslisten ikke tilslutte sig. Det er selvfølgelig betryggende, at der stadig i fremtiden er en mulighed for at bygge perroner, men ikke desto mindre er Enhedslisten bekymret for den forsinkelse, der kan opstå, hvilket også vil give en træghed i samarbejdet over Øresund. Dette samarbejde er jo prist i høje toner, ikke mindst af flere af trafikforligspartierne. Derfor undrer det også, at man ønsker at fjerne eller udskyde den mulighed for kombination mellem regionaltog og ringbane, som alt andet lige må kunne lette transportforbindelserne for mange passagerer – ikke mindst hvis betjeningen blev bedre end én gang i timen. Det fremgår af svarene til lovforslaget, at brugerne af togforbindelserne ikke er blevet spurgt om deres ønsker og behov desangående. Det fremgår også, at transporttiden vil blive forlænget med op til 10 minutter. Det kan lyde af lidt, men kan for passagerer med længere transport være afgørende for valget mellem bil og tog.

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Sven Buhrkall (V) Svend Heiselberg (V) Peter Christensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Karsten Nonbo (V) Poul Fischer (DF) Peter Skaarup (DF) nfmd. Kaj Ikast (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Helge Mortensen (S) Jytte Wittrock (S) Klaus Hækkerup (S) Peder Sass (S) Poul Andersen (S) Poul Henrik Hedeboe (SF) Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

______________

* Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →