Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om selskabsskatteloven\n(Implementering af ændring af moder/datterselskabsdirektivet)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 27

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Meddelelse om tidsplan for L 27

3

1. udkast til betænkning

4

Henvendelse af 15/11-04 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

5

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 15/11-04 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, fra skatteministeren

6

Ændringsforslag fra skatteministeren

7

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 27

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om harmonisering af skatteregler på moder/datter-selskabsområdet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om nedsættelse af grænsen for moder/datterselskaber fra 25 pct. til 20 pct., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvornår man er hovedaktionær, til skatteministeren., og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvor stor en ejerandel, der minimum skal være, før der reelt er tale om et moder/datterselskabsforhold, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om et datterselskab efter de foreslåede regler kan have op til ti forskellige moderselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om de potentielle udnyttelsesmuligheder, såfremt to eller flere af et datterselskabs moderselskaber er koncernforbundne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om skattesystemet bliver mere kompliceret med dette lovforslag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, regeringen arbejder for en forenkling af skattesystemet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. november 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om selskabsskatteloven

(Implementering af ændring af moder/datterselskabsdirektivet)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Der er af skatteministeren stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2004 og var til 1. behandling den 21. oktober 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 23. juni 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 543 (folketingsåret 2003-04). Den 7. oktober 2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar. De indkomne høringssvar samt Skatteministeriets kommentar hertil er kort gengivet i et skema i lovforslagets bemærkninger.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (S, RV og KD) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker følgende

Ved behandlingen af lovforslag nr. L 99, folketingsåret 2001-02 (2. samling), der omhandlede en række erhvervsskatteforslag afgav S, SF og RV følgende betænkningsbidrag

»1. Grænsen for skattefrit datterselskabs udbytte nedsættes

Nedsættelsen af grænsen for den ejerandel, som giver adgang til skattefrit udbytte fra datterselskab til moderselskab, fra 25 pct. til 20 pct. kan betragtes som et principielt brud med, at man anser grænsen for at blive opfattet som hovedaktionær i en lang række sammenhænge til at være en ejerandel på 25 pct.

Når man forlader den slags principielle afgrænsninger, opstår der tilfældigheder, hvor man konstant kan diskutere grænsen for ejerandelen.

Hertil kommer, at forslaget koster de offentlige finanser 40 mio. kr. Igen melder det spørgsmål sig, om det er en optimal måde at anvende de erhvervspolitiske midler på.«

Socialdemokratiet er fortsat af den opfattelse, at der med en minimumsejerandel i moder/datterselskabsforhold på 10 pct. ikke er tale om et reelt moder/datterselskabsforhold.

Socialdemokratiet er i Europaudvalget ikke gået imod mandatet til, at finansministeren kunne indgå en aftale om at ændre moder/datterselskabsdirektivet til omtalte 10-procents-ejerandel.

Mandatet er givet i strid med Socialdemokratiets holdning, som fremgik under behandlingen af lovforslag nr. L 99, der blev vedtaget den 17. maj 2002

Da der ved mandatgivningen i Europaudvalget er sket en åbenlys fejl, vil Socialdemokratiet hverken stemme for eller imod loven, da vi ikke vil forhindre regeringen i at implementere direktivet i dansk lovgivning, som Danmark har forpligtet sig til.

Et tredje mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. SF var ikke til stede ved Europaudvalgets behandling af regeringens mandat til ændring af moder/datterselskabsdirektivet og har hverken markeret tilslutning til eller afstandtagen fra forslaget. Der er tale om en åbenlys og beklagelig fejl.

Indholdsmæssigt er der ingen tvivl om, at lovforslaget er lodret imod SF’s politik. Der er tale om endnu en lempelse af erhvervsbeskatningen – primært til gavn for de store virksomheder – som koster 125 mio. kr. om året.

Det viser svagheden ved at behandle så afgørende spørgsmål uden tre lovbehandlinger i Folketinget, modtagelse af deputationer og ministersvar på stillede spørgsmål, og det viser svagheden ved en model, hvor det ikke er fagudvalgene, der udstikker regeringens mandater.

Da der ved mandatgivningen i Europaudvalget var tale om en åbenlys fejl, vil SF stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et fjerde mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. Skattereglerne vedrørende moder- og datterselskaber giver allerede i dag grundlag for mange manøvrer for at undgå at betale skat. Det diskuteres aktuelt i forhold til muligheden for sambeskatning, der som bekendt har kostet statskassen et milliardbeløb. Alene af den grund synes EL, det er helt utilstedeligt, at regeringen nu kommer med et andet forslag, der udvider de multinationale selskabers mulighed for at slippe for skat, bare de laver nogle transaktioner hen over grænsen.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er der tale om en skattelettelse for multinationale selskaber på 100 mio. kr. om året. Erfaringen viser, at disse skøn over, hvad skattelettelser til erhvervslivet koster, har det med at skyde under målet. Når selskaberne får øje på de nye muligheder, bruger de dem i så stort omfang, at samfundet mister endnu flere penge, end regeringen oprindelig havde skønnet.

EL er således imod dette lovforslag, og det kan tilføjes, at sænkningen af grænsen for, hvornår et selskab kan kaldes et datterselskab, fra 25 pct. af aktiekapitalen, der var gældende, før denne regering kom til, til nu 10 pct., gør det helt latterligt at tale om et moder- og datterselskab. Med en grænse på 10 pct. kan et selskab være et datterselskab af 10 forskellige moderselskaber. Enhver kan se, at det ikke er reelt. Det næste bliver vel, at bare to selskaber i to lande meddeler, at de kan lide hinanden, kan de få en skattelettelse. Endelig skal Enhedslisten udtrykke sin store forundring over, at alle partier med undtagelse af Enhedslisten bakkede det EF-direktiv, der ligger til grund for dette lovforslag, op i Europaudvalget, selv om det allerede i bilagene til Europaudvalget blev oplyst, at det ville koste statskassen 100 mio. kr. om året. Det er i øvrigt en uskik, at udgifter af den størrelsesorden reelt kan besluttes i Europaudvalget, uden det kommer i Folketingssalen, før det åbenbart er for sent at ændre på det.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Til titlen

1) I titlen indsættes efter »selskabsskatteloven« ordene: »og kildeskatteloven«.

[Konsekvensændring som følge af ændring nr. 2]

Ny paragraf

2) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 468 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring

1. I § 2, stk. 1, litra f, indsættes efter »ligningslovens § 16 B«: », idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. og 6. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse«.«

[Udtrykkelig hjemmel til skattefritagelse for fysiske personer, jf. den tilsvarende bestemmelse for selskaber i lovforslagets § 1, nr. 4]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ved lovforslagets § 1, nr. 4 (der indeholder forslag til 5. og 6. pkt. i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), foreslås ophævelse af udbytteskattepligten for udbytte til deltagere i moderselskaber, der efter udenlandske regler og moder/datterselskabsdirektivet anses som selskabsenheder, men som efter danske regler anses som transparente.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen gælder dette, uanset om selskabsdeltageren er et selskab eller en fysisk person.

Den foreslåede ændring af kildeskatteloven skal ses på baggrund af, at der er rejst tvivl om, hvorvidt bestemmelsen i selskabsskatteloven indeholder tilstrækkelig hjemmel, for så vidt angår selskabsdeltagere, der er fysiske personer.

Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) nfmd. Svend Aage Jensby (V) Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Margrethe Vestager (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjoðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

(UGF)

3

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne