Legislator Case Law & Legislation
200414L00141 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven\n(Justeringer af erhvervsbeskatningen)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 2004 29 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 29

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Henvendelse af 9/11-04 fra KPMG C. Jespersen

4

1. udkast til betænkning

5

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 9/11-04 fra KPMG C. Jespersen, fra skatteministeren

6

Ændringsforslag, fra skatteministeren

7

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 29

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om at finde en mere enkelt måde at opgøre en brugt bils værdi på, således at man kan undgå diskussioner om værdifastsættelse ved afskrivning og salg, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om redegørelse for ikrafttrædelsesordningen for lukning af hullet vedrørende ombygning af lejede lokaler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om ministerens holdning til et ændringsforslag, der gør, at de nye regler gælder for ombygningsudgifter, der afholdes den 7. oktober 2004 eller senere, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om ministerens holdning til en ændring af lovforslaget, således at forudbetalte omkostninger ikke kan fratrækkes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvilke regler der gælder i den situation, hvor en eksisterende lejekontrakt indgået før den 7. oktober 2004 forlænges, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om et skøn over, hvilken provenugevinst der vil være ved vedtagelse af et ændringsforslag som skitseret i besvarelsen af spm. 4 i forhold til lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om at bekræfte, at grundlaget for den nuværende praksis for fradrag for forudbetalte omkostninger er hensynet til de erhvervsdrivende, således at de ikke skal foretage periodisering af forudbetalte omkostninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om at bekræfte, at i dag skal selskaber efter gældende regnskabsregler i årsrapporten foretage periodisering af forudbetalte omkostninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om at bekræfte, at i dag skal selskaber, der ønsker at udnytte den gældende praksis om fradrag for forudbetalte omkostninger, foretage en korrektion i skatteregnskabet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om at bekræfte, at med henvisning til Landsskatteretsafgørelsen SKM 2003-447 LSR har pengeinstitutter og lign. af de lignende myndigheder fået tilladelse til at få genoptaget tidligere års selvangivelser, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om at kommentere artiklen i Tidsskrift for Skatter og Afgifter nr. 45: 2004-795: »Huller i skattelovgivningen - parcelhusreglen som et centralt eksempel«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvorfor ejendomsavancebeskatningsloven ikke indeholder retfærdige og klare regler til brug ved opgørelse af den erhvervsmæssige andel af indgangsværdien for ejendomme omfattet af lovens § 9, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om at tage initiativ til en præcisering af ejendomsavancebeskatningsloven, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om at indføre samme princip for skattefrihed for ejendomsavance på ejerboliger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om at tage initiativ til en udvidelse af parcelhusreglen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm., om der efter en gennemførelse af det fremsatte lovforslag er tilstrækkelig hjemmel til at opkræve arbejdsmarkedsafgift ved overdragelsen af bilen fra virksomhedsordningen til den private del, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvordan bestemmelsen i afskrivningslovens § 12 skal fortolkes i den situation, hvor der ikke er afskrevet på et blandet driftsmiddel, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning over lovforslag 2004 29 Valid

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 11 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 11

I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 5 om forudbetalte omkostninger, bedes ministeren bekræfte, at med henvisning til Landsskatteretsafgørelsen SKM 2003-447 LSR har pengeinstitutter o.l. af de lignende myndigheder fået tilladelse til at få genoptaget tidligere års selvangivelser, med henblik på at få fradrag for forudbetalte lønninger (lønninger udbetalt ultimo december vedrørende januargage i det følgende år), og at der her er tale om nedsættelse med beløb, der løber op i millionklassen med 2 cifre.

Svar

Told- og Skattestyrelsen har på baggrund af Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM 2003.447 LSR udsendt et genoptagelsescirkulære TSS-cirk. 2004-06 om periodisering af forudbetalte driftsudgifter. Ligesom i kendelsen omfatter cirkulæret kun situationer, hvor forudbetalingen dækker flere indkomstår. Løn for januar måned forudbetalt i december måned er således ikke omfattet af cirkulæret, da de forudbetalte udgifter ikke vedrører flere indkomstår.

ToldSkat Selskabsrevisionen er skatteansættende myndighed for finansielle virksomheder, herunder pengeinstitutter. Det er oplyst, at der er modtaget 6 anmodninger om genoptagelse med henvisning til TSS-cirk. 2004-06, hvor anmodningen vedrører forudbetalt løn for januar måned. Disse anmodninger er under behandling i afdelingen, men vil formentlig blive afvist, da forholdet ikke er identisk med den pågældende afgørelse fra Landsskatteretten og dermed ikke omfattet af ovennævnte cirkulære.

Det har dog vist sig, at i en enkelt sag, er et pengeinstituts anmodning – ved en sagsbehandlingsfejl – blevet imødekommet. Afgørelsen vil blive overvejet på ny, og pengeinstituttet vil blive underrettet om den forkerte afgørelse, og at instituttet ikke kan forvente at få godkendt fradrag for forudbetalt løn ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2004.

Den fordel, som pengeinstituttet har opnået ved sagsbehandlingsfejlen består i en fremrykning af fradragsretten for lønudgiften vedrørende januar. Pengeinstituttet kan ikke opnå fradrag for den samme udgift igen året efter. Omkostningen for staten i forbindelse med fejlen består i et beløb svarende til rentefordelen ved fremrykningen af fradraget.

Jeg beklager fejlen begået i min administration. Jeg kan imidlertid berolige med, at der kun er tale om en enkelt sag og at ToldSkat er meget opmærksom på, at cirkulæret kun omfatter sager, hvor forudbetalte omkostninger dækker udgiften vedrørende 2 indkomstår.

Betænkning over lovforslag 2004 29 Valid

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. november 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven

(Justeringer af erhvervsbeskatningen)

[ af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2004 og var til 1. behandling den 21. oktober 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 16. august 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del − bilag 638 (2003-04). Den 8. oktober 2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget. De indkomne høringssvar samt skatteministerens kommentar hertil er kort gengivet i et skema i lovforslagets bemærkninger.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra KPMG C. Jespersen. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spm. 11 til skatteministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af SF stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, SF, EL og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1

1) Nr. 2 affattes således

»2. I § 39, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer

»Hvis lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side i en forud fastsat periode, kan den årlige afskrivning ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over uopsigelighedsperioden. Hvis lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side uden tidsmæssig begrænsning, kan der afskrives med de i § 17 nævnte satser.««

[Uopsigelige lejekontrakter]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S, EL og KD)

Til § 3

2) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning for udgifter, der afholdes den 7. oktober 2004 eller senere.«

[Ikrafttrædelsen af reglerne for udgifter til ombygning, forbedring og indretning af lejede lokaler fastsættes til dagen for fremsættelsen af lovforslaget]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen går ud på at fastsætte afskrivningsreglerne for udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, når lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side og således kun kan opsiges af lejer.

Visse lejemål er i lejeaftalen gjort uopsigelige fra udlejers side i en forudfastsat periode. I uopsigelighedsperioden har lejer ikke risiko for opsigelse af lejemålet. Udgangspunktet om afskrivning med indtil 20 pct. årligt findes i disse tilfælde at være for gunstigt. Det foreslås derfor at begrænse afskrivningssatsen for disse lejeaftaler således, at lejeren ikke kan afskrive udgifterne til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler hurtigere end svarende til, at udgifterne afskrives over uopsigelighedsperioden.

Er uopsigelighedsperioden eksempelvis kortere end 5 år, kan udgifterne højst afskrives med indtil 20 pct. årligt.

Er der mellem lejer og udlejer aftalt, at lejemålet ikke kan opsiges fra udlejers side uden fastsættelse af et sluttidspunkt for begrænsningen af udlejers adgang til at opsige lejemålet, så er lejemålet uendeligt uopsigeligt. Lejeaftalen løber, indtil lejer vælger at opsige lejemålet.

I denne situation har lejer ingen risiko for opsigelse. Det foreslås, at udgifterne til ombygning, forbedring og indretning af lejede lokaler i disse situationer kan afskrives med afskrivningssatsen i § 17.

Efter afskrivningsloven § 17 udgør afskrivningssatsen indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen. Denne sats kan forhøjes, når det må antages, at bygningen er udsat for en sådan særlig fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen.

Provenubemærkninger

Ændringsforslaget skønnes ikke at have nogen provenumæssige konsekvenser, da antallet af lejemål, hvor der er uopsigelighed fra udlejers side, skønnes at være særdeles begrænset.

Til nr. 2

Det foreslås, at de nye regler for adgangen til at afskrive på udgifter til ombygning, forbedring og indretning af lejede lokaler skal finde anvendelse på udgifter, som lejer afholder på dagen for fremsættelsen af lovforslaget eller senere.

Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) nfmd. Svend Aage Jensby (V) Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Margrethe Vestager (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre (V)

54

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →