Betænkning over Forslag til lov om indgåelse af protokol til ændring af den dansk-malaysiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 26
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse vedrørende tidsplan for L 26
2
1. udkast til betænkning
3
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 26
Spm.
Titel
1
Spm. 1, om ministeren vil fremsende et notat, der viser, hvor overenskomsten efter tiltrædelse af den indgåede protokol afviger fra den »model«-overenskomst, som den danske regering tilstræber at indgå med fremmede stater, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. 2, om den foreslåede matching credit-bestemmelse i overenskomsten også gælder for finansielle virksomheder og finansielle indtægter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. 3, om ministeren vil oplyse, om det ikke er Danmarks politik, at hvis der indgås aftaler om matching credit, så gælder dette ikke for finansielle indtægter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. 4 om, hvor store beløb der årligt vil blive sparet i malaysiske skatter for danske rederier m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF.
Spørgsmål 2
Vil ministeren oplyse, om den foreslåede matching credit-bestemmelse i overenskomsten også gælder for finansielle virksomheder og finansielle indtægter, og om dette ikke indebærer, at overenskomsten kan bruges til at undgå beskatning af finansielt afkast?
Svar
Som nævnt i mit svar på spørgsmål 1 skal Danmark alene give matching credit for sædvanlige malaysiske skatter, der er blevet nedsat efter den malaysiske skattebegunstigelseslov fra 1986. Efter denne lov giver Malaysia alene skattenedsættelse for et foretagendes fortjeneste, som stammer fra virksomhed, der ønskes fremmet, dvs. produktion, landbrug, turisme (herunder hoteldrift). Hvis et foretagende, der er omfattet af skattebegunstigelse, har indkomst fra anden virksomhed, beskattes denne del af fortjenesten efter de sædvanlige regler.
Der skal således ikke gives matching credit for finansielle indtægter.
Spørgsmål 3
Vil ministeren oplyse, om det ikke er Danmarks politik, at hvis der indgås aftaler om matching credit, så gælder dette ikke for finansielle indtægter?
Svar
Jeg kan bekræfte, at det er dansk politik ved forhandlinger om dobbeltbeskatningsoverens-komster, at der ikke gives matching credit for finansielle indtægter.
Spørgsmål 4
Vil ministeren oplyse, hvor store beløb der årligt vil blive sparet i malaysiske skatter for danske rederier m.v. på grund af bestemmelsen om beskatning i domicilstaten af indtægter fra international skibs- og luftfart, samt hvor stor en del af de sparede skatter, der reelt tilføres den danske stat, på baggrund af mulighederne for credit i den danske skat for de betalte skatter?
Svar
Ifølge protokollen kan international skibs- og luftfart for fremtiden kun beskattes i det land, som selskaberne hører hjemme i. Dvs. danske rederier og luftfartsselskaber beskattes kun i Danmark, og der kan ikke gives creditlempelse for malaysisk skat, idet Malaysia ikke længere kan beskatte danske rederier og luftfartsselskaber vedrørende international skibs- og luftfart.
Det kan oplyses, at Malaysia de seneste år har fritaget rederier for skat af fragt til og fra landet i form af »Tax holidays«. På den baggrund vil de danske rederier for så vidt ikke spare malaysisk skat, medmindre den malaysiske skattefritagelse ophæves før protokollens ikrafttrædelse.
Betænkning afgivet af Folketingets Skatteudvalg den 17. november 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om indgåelse af protokol til ændring af den dansk-malaysiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2004 og var til 1. behandling den 21. oktober 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) nfmd. Svend Aage Jensby (V) Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KD) Inger Bierbaum (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Frode Sørensen (S) Morten Homann (SF) Margrethe Vestager (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
54
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne