Legislator Case Law & Legislation
200413L00113 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om social service og ligningsloven\n(Frit valg af ledsager m.v.)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Lovforslag som vedtaget 2004 113 Valid

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004, foretages følgende ændringer

1. § 30 affattes således

»§ 30. Bestemmelserne i § 71 og § 73 a, stk. 2, om henholdsvis personlig hjælp og pleje og vedligeholdelsestræning m.v. finder tilsvarende anvendelse vedrørende børn, når der er behov herfor.«

2. I § 31 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person.

Stk. 3. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse efter stk. 1.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

3. I § 78 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

»Stk. 3. En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person.

Stk. 4. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse efter stk. 1 eller stk. 2.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde personer, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til en ledsager, som de pågældende selv antager. Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 6-9.

4. I § 136, stk. 9, ændres »§ 31, stk. 3, og § 78, stk. 4,« til: »§ 31, stk. 5, og § 78, stk. 7,«.

Lovforslag som vedtaget 2004 113 Valid

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, foretages følgende ændringer

1. § 7, nr. 8, affattes således

»8) Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse, førtidsbeløb, personlige tillæg og helbredstillæg, bistands- og plejetillæg samt tillæg efter § 62, der udbetales i henhold til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og personlige tillæg, helbredstillæg, invaliditetstillæg og tillæg efter § 72 c, der udbetales i henhold til lov om social pension.«

2. I § 7, nr. 9 , ændres »§ 31, stk. 3, § 78, stk. 4« til: »§ 31, stk. 5, § 78, stk. 7«.

Lovforslag som vedtaget 2004 113 Valid

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 2. § 2, nr. 1, har virkning fra den 23. december 2003.

Lovforslag som vedtaget 2004 113 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. december 2004

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service og ligningsloven

(Frit valg af ledsager m.v.)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →