Legislator Case Law & Legislation
200413L00071 DK

Forslag til Lov om fremme af dopingfri idræt

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

Lovforslag som vedtaget 2004 71 Valid

§ 1. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke grupper af stoffer og hvilke præstationsfremmende metoder der skal betragtes som doping.

Anti Doping Danmark

Lovforslag som vedtaget 2004 71 Valid

§ 2. Anti Doping Danmark er en selvejende institution, der har til opgave at fremme bekæmpelsen af doping i idræt.

Lovforslag som vedtaget 2004 71 Valid

§ 3. Anti Doping Danmarks virksomhed omfatter

1) dopingkontrol,

2) oplysningsvirksomhed,

3) forsknings- og udviklingsvirksomhed vedrørende bekæmpelse af doping,

4) deltagelse i internationalt samarbejde om bekæmpelse af doping og

5) rådgivning og bistand til offentlige myndigheder i sager inden for Anti Doping Danmarks virkeområde.

Lovforslag som vedtaget 2004 71 Valid

§ 4. Anti Doping Danmark ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. 4 medlemmer udpeges af kulturministeren, 2 medlemmer udpeges af Team Danmark, 2 medlemmer udpeges af Danmarks Idræts-Forbund, 1 medlem udpeges af Dansk Firmaidrætsforbund og 1 medlem udpeges af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger. Herudover drager kulturministeren omsorg for, at der udpeges 1 medlem, som repræsenterer trænerne inden for eliteidrætten, og 1 medlem, som repræsenterer de aktive eliteidrætsudøvere.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Genbeskikkelse kan finde sted én gang. Afgår et medlem inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages nybeskikkelse for den resterende del af perioden.

Stk. 3. Kulturministeren udpeger bestyrelsesformanden blandt de ministerudpegede medlemmer.

Lovforslag som vedtaget 2004 71 Valid

§ 5. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Det skal heraf fremgå, at formandens stemme er afgørende ved stemmelighed.

Lovforslag som vedtaget 2004 71 Valid

§ 6. Den daglige ledelse af Anti Doping Danmark varetages af et sekretariat, hvis øverste ledelse ansættes af Anti Doping Danmarks bestyrelse.

Lovforslag som vedtaget 2004 71 Valid

§ 7. Kulturministeren skal godkende vedtægter og budget samt årsberetning og regnskab for Anti Doping Danmark.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for regnskabsaflæggelsen og revisionens udførelse.

Stk. 3. Kulturministeriet kan til brug for Rigsrevisionen indhente yderligere materiale til en nøjere regnskabsgennemgang.

Stk. 4. Udbetaling af tilskud til Anti Doping Danmark kan ske forskudsmæssigt.

Stk. 5. Afgivne tilsagn kan bortfalde og udbetalte tilskud kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor Anti Doping Danmark ikke opfylder betingelserne for tilskuddet.

Idrætsorganisationers og -foreningers deltagelse i bekæmpelsen af doping

Lovforslag som vedtaget 2004 71 Valid

§ 8. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om idrætsorganisationers og -foreningers pligt til at indføre og håndhæve bestemmelser om dopingkontrol og -sanktioner som forudsætning for ydelse af lovbestemte tilskud.

Stk. 2. Vedkommende minister fastsætter regler om, at der i tilfælde af overtrædelse af de i medfør af stk. 1 fastsatte regler kan ske bortfald eller reduktion af de i stk. 1 omtalte tilskud.

Bekæmpelse af doping i andre idrætsmiljøer

Lovforslag som vedtaget 2004 71 Valid

§ 9. Med det formål at hindre anvendelse af doping i idræt uden for de af § 8 omfattede idrætsorganisationer skal Anti Doping Danmark søge at indgå samarbejdsaftaler om bekæmpelse af doping med følgende parter

1) ejere af relevante virksomheder og andre, som tilbyder idrætsaktiviteter eller hermed beslægtede aktiviteter, herunder offentlige institutioner, og

2) sammenslutninger af idrætsudøvere uden tilknytning til de af § 8 omfattede idrætsorganisationer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte samarbejdsaftaler skal sikre, at de omfattede parter gennemfører dopingkontrol og -sanktioner på en måde, der følger de retningslinjer, som gælder for idrætsorganisationerne, jf. § 8.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for udformningen af de i stk. 1 nævnte samarbejdsaftaler.

Økonomi

Lovforslag som vedtaget 2004 71 Valid

§ 10. Kulturministeriet fastsætter et årligt tilskud til Anti Doping Danmark.

Stk. 2. Ydelsen af det i stk. 1 nævnte tilskud forudsætter, at Team Danmark og de tipstilskudsberettigede idrætsorganisationer yder et tilskud til Anti Doping Danmark, som fastsættes efter nærmere aftale med Kulturministeriet.

Lovforslag som vedtaget 2004 71 Valid

§ 11. Anti Doping Danmark kan opkræve gebyrer for ydelser i henhold til de i § 9 omhandlede samarbejdsaftaler.

Ikrafttræden m.v.

Lovforslag som vedtaget 2004 71 Valid

§ 12. Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Lovforslag som vedtaget 2004 71 Valid

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lovforslag som vedtaget 2004 71 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. december 2004

Forslag

til

Lov om fremme af dopingfri idræt

Definition af doping

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →