Forslag til Lov om ændring af radio- og fjernsynsloven\n(Politiske reklamer og forlængelse af programtilladelser)
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 506 af 10. juni 2004, foretages følgende ændringer
1. § 76, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes
»Stk. 3. I fjernsyn må der ikke udsendes reklamer for arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, religiøse bevægelser, politiske partier, politiske bevægelser samt valgte medlemmer eller opstillede kandidater til politiske forsamlinger.
Stk. 4. I fjernsyn må der ikke udsendes reklamer for politiske budskaber i perioden fra tidspunktet for udskrivelse af valg til politiske forsamlinger eller folkeafstemninger og indtil afholdelsen af valget eller afstemningen. Er dato for valget eller afstemningen bekendtgjort tidligere end 3 måneder før afholdelsen, indtræder den reklamefri periode først 3 måneder før afholdelsen af valget eller afstemningen.«
2. I § 98 indsættes som stk. 3
»Stk. 3. Kulturministeren kan uanset bestemmelsen i § 60 fastsætte regler om forlængelse af programtilladelser, der er udstedt i henhold til lovens kapitel 9 før den 1. januar 2003.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. december 2004
Forslag
til
Lov om ændring af radio- og fjernsynsloven
(Politiske reklamer og forlængelse af programtilladelser)