Legislator Case Law & Legislation
200412L00015 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af elinstallatører m.v. og lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger\n(Adgang for ikke-autoriserede til at foretage visse udskiftninger m.v.)

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Lovforslag som fremsat 2004 15 Valid

§ 1

I lov om autorisation af elinstallatører m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 8. december 2003, som ændret ved § 14 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring

1. § 3, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Enhver må foretage udskiftning af afbrydere og stikkontakter uden jordkontakt for højst 250 V på steder, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20. Er stikkontakterne forsynet med jordkontakt, må enhver foretage sådan udskiftning, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20, hvis installationen er beskyttet med HPFI- eller HFI-afbryder. Enhver må ligeledes opsætte og nedtage belysningsarmaturer på steder, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20, samt i badeværelser. Enhver må endvidere i private boliger foretage arbejder, der er omfattet af § 2, nr. 4.«

Lovforslag som fremsat 2004 15 Valid

§ 2

I lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003, foretages følgende ændringer

1. § 6, nr. 3 , affattes således

»3) Simple installationsarbejder, herunder udskiftning af armaturer og lignende, på vand- og afløbsområdet, under nærmere angivne vilkår, hvor arbejdet ikke kan udgøre sundheds- og miljømæssige risici.«

2. I § 7, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »gasområdet«: »eller på vand- og sanitetsområdet«.

Lovforslag som fremsat 2004 15 Valid

§ 2

I lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003, foretages følgende ændringer

1. § 6, nr. 3 , affattes således

Lovforslag som fremsat 2004 15 Valid

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund for lovforslaget

En række undersøgelser viser, at byggepriserne i Danmark er for høje.

Der findes et omfattende regelsæt, som skal sikre, at de materialer, der anvendes i byggeriet, er i orden, og at det håndværk, der bliver udført, er forsvarligt og sikkert. Disse regler kan imidlertid i nogen grad virke konkurrencehæmmende. Regeringen nedsatte på denne baggrund i sommeren 2003 en arbejdsgruppe vedrørende konkurrencebegrænsninger i byggebranchen. Arbejdsgruppen er i foråret 2004 fremkommet med en rapport, som indeholder en række anbefalinger til, hvorledes konkurrencen i byggeriet kan fremmes. Rapporten er offentliggjort i juni 2004 og kan bl.a. findes på Konkurrencestyrelsens hjemmeside på internetadressen www.ks.dk samt på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside på internetadressen www.oem.dk.

De gældende autorisationsordninger på el- og VVS- og kloakinstallationsområdet har som hovedformål at sikre, at arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Autorisationsordningerne kan imidlertid virke som adgangsbarrierer til markedet og derved holde andre aktører ude. Autorisationsordningerne kan på denne måde medvirke til, at konkurrencen i denne del af byggeriet er for svag og priserne for høje.

Med lovforslaget indføres den ordning, at visse reparationer og udskiftninger, som forbrugerne selv må udføre, men som det efter gældende lov ikke er tilladt for andre håndværkere end autoriserede installatører at udføre, kan udføres af enhver.

Lovforslaget lemper således kravene i autorisationsordningerne og skaber grundlag for mere konkurrence, uden at hensynet til sikkerheden sættes over styr.

Med de foreslåede ændringer gennemføres den ovennævnte arbejdsgruppes anbefalinger for så vidt angår el- og VVS- og kloakinstallationsområdet.

2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for staten

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for staten.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for amter og kommuner

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for amter eller kommuner.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering vurderer, at lovforslaget forventes at tilskynde en øget konkurrence på de pågældende ydelser. Lovforslaget forventes endvidere at have positive strukturelle konsekvenser for håndværksvirksomheder, der ikke har autorisation som VVS- eller el-installatør.

5. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Amtsrådsforeningen, AMU-Kontrolinstans, Blik- & Rørarbejderforbundet, Boligselskabernes Landsforening, BVQI Denmark A/S, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Elforbund, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Gasteknisk Center A/S, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk VVS, Dansk VVS Kvalitet, Dansk Metalforbund, Danmarks Private Vandværker, DGC Kontrolinstans, Det Norske Veritas Danmark A/S, DANKVA I/S, Dansk Standard, DONG A/S, DS Håndværk & Industri, ELFO – Elinstallatørernes Landsforening, FAFGE – Elbranchens leverandørforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af vandværker i Danmark, Forsikring & Pension – SKAFOR, Frederiksberg Kommune, HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene, HNG I/S, Håndværksrådet, ITEK, Ingeniørforeningen i Danmark, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunernes Landsforening, Københavns Energi, Københavns Kommune, Kloakmestrenes Kvalitetskontrol A/S, Landbrug og Fiskeri, Lejernes Landsorganisation, Lekon, Landbrugsrådet, LDM Kvalitets- og Miljørådgivning, LO, Liberale Erhvervs Råd, Maskinmestrenes Forening, Naturgas Fyn, SID, Tekniq, Teknologisk Institut, Teknologisk Instituts Kontrolinstans, VE-Leverandørerne og VVS-Branchens Kvalitetskontrol ApS.

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/mindre udgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget forventes at tilskynde en øget konkurrence på de pågældende ydelser. Lovforslaget forventes endvidere at have positive strukturelle konsekvenser for håndværksvirksomheder, der ikke har autorisation som VVS- eller el-installatør.

Ingen

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget forventes at indebære administrative lettelser for erhvervslivet, idet håndværksvirksomheder får mulighed for at udføre de omhandlede arbejder uden at skulle ansøge om autorisation som el- eller VVS-installatør

Ingen

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med den foreslåede bestemmelse udvides adgangen for ikke-autoriserede til at udføre visse arbejder ved elektriske installationer i forhold til den gældende lovs § 3, stk. 3. Bestemmelsen udvider adgangen til at udskifte afbrydere og stikkontakter samt opsætte og nedtage belysningsarmaturer i de områder, hvor der ikke er en forøget sikkerhedsrisiko på grund af ydre forhold som vand, støv, større mængder brandbart materiale og eksplosive atmosfærer.

Bestemmelsen foreslås udvidet, således at enhver må foretage udskiftning af afbrydere og stikkontakter uden jordkontakt for højst 250 V på steder, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20. Bestemmelsen foreslås ligeledes udvidet, således at enhver må foretage udskiftning af de nævnte stikkontakter med jordkontakt, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20, hvis installationen er beskyttet med HPFI- eller HFI-afbryder.

Bestemmelsens begrænsning til kapslingsklasse IP20 indebærer, at der fortsat ikke er adgang til at udskifte f.eks. udendørs stikkontakter uden autorisation som elinstallatør.

Bestemmelsen foreslås endvidere udvidet, således at enhver må opsætte og nedtage belysningsarmaturer på steder, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20, samt i badeværelser. Bestemmelsen indebærer, at der er adgang til at opsætte og nedtage belysningsarmaturer indendørs i boliger og badeværelser. Der er ligeledes adgang til at opsætte og nedtage belysningsarmaturer andre steder, f.eks. i virksomheder, hvis der det pågældende sted ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20. Bestemmelsen indebærer derimod, at der fortsat ikke er adgang til f.eks. at opsætte lamper udendørs uden autorisation som elinstallatør.

For så vidt angår opsætning og nedtagning af belysningsarmaturer i badeværelser indebærer bestemmelsen, at disse arbejder må udføres uanset kapslingsklasse. Ved badeværelser forstås badeværelser i traditionel forstand i boliger og tilsvarende lokaler andre steder, herunder i virksomheder. Ved badeværelser forstås derimod ikke baderum med adgang for en større kreds af personer, f.eks. egentlige baderum i svømmehaller og på arbejdspladser.

Bestemmelsens 1.-3. pkt. udvider i forhold til den gældende bestemmelse adgangen for ikke-autoriserede til at udføre de nævnte arbejder således, at arbejderne kan udføres af enhver, og således, at adgangen til at udføre disse arbejder ikke kun omfatter private boliger.

Bestemmelsens 4. pkt. indebærer, at enhver i private boliger må foretage arbejder, der er omfattet af § 2, nr. 4, dvs. ændring og reparation af de såkaldte smart-house installationer. Smart-house installationer er systemer, der lægges ind i boliger til styring af bl.a. belysning og vaskemaskiner o.l. En variant af de af § 2, nr. 4, omfattede installationer findes også i virksomheder, hvor de imidlertid oftest er integreret med styringssystemer, der styrer virksomhedens produktion. Ukorrekt udførte ændringer eller reparationer af sådanne installationer kan udgøre en betydelig sikkerhedsrisiko for virksomhedens medarbejdere, og den gældende ordning, hvorefter kun de personer, der er nævnt i den gældende lovs § 3, stk. 1 og 2, kan udføre sådanne ændringer eller reparationer i virksomheders installationer, foreslås derfor opretholdt.

Til § 2

Til nr. 1

Angivelsen af, hvilke typer arbejder, der kan undtages fra kravet om autorisation som VVS-installatør, svarer til den gældende bestemmelse. Som noget nyt foreslås det at anføre et eksempel på, hvilken type arbejder bestemmelsen sigter på. Bestemmelsen påtænkes således fortsat anvendt til at undtage udskiftninger af taparmaturer (vandhaner, blandingsbatterier) og herudover, som hidtil, håndvaske og køkkenvaske med synlige afløbsledninger samt hvidevarer såsom vaske- og opvaskemaskiner, hvor der ikke i øvrigt ændres på vand- og afløbsinstallationerne.

Af bemærkningerne til den gældende bestemmelse, Folketingstidende 1999-2000, sp.1557, 5107 og 5430, fremgår, at de pågældende udskiftninger ikke er omfattet af undtagelsen fra autorisationskravet, såfremt disse udføres erhvervsmæssigt. Denne begrænsning er derfor i dag anført i § 1, stk. 4 i den bekendtgørelse, hvori de ovennævnte undtagelser er beskrevet, bekendtgørelse nr. 1045 af 8. december 2003 om undtagelser fra krav om autorisation som VVS-installatør til udførelse af simple arbejder med vand- og sanitetsinstallationer (udskiftning).

Denne begrænsning foreslås ophævet, således at de pågældende arbejder vil kunne udføres af enhver, herunder erhvervsmæssigt af virksomheder, der ikke er indehaver af autorisation som VVS-installatør. Dette vil nødvendiggøre en ændring af den nævnte bekendtgørelse.

Forslaget skal ses på baggrund af, at de undtagne arbejder, som loven forudsætter, ikke indebærer sundheds- eller miljømæssige risici. Endvidere må det antages, at virksomheder, der påtager sig at udføre disse arbejder erhvervsmæssigt, er i stand til at udføre arbejderne i samme – eller bedre – kvalitet som en forbruger, der udfører arbejdet på egne installationer eller på andres installationer som en vennetjeneste.

Til nr. 2

I den gældende bestemmelse findes adgang til udøvelse af virksomhed som godkendt kompetent virksomhed på gasområdet for virksomheder, der kun ønsker at arbejde inden for en begrænset del af gasområdet. Herved får visse virksomheder mulighed for, inden for nøje afgrænsede arbejdsområder, at udøve et erhverv, der kan sidestilles med autoriserede virksomheders, men hvor arbejdsopgaverne enten kræver særlig ekspertise, er sammenknyttet med et specifikt produktkendskab eller er udtryk for en hensigtsmæssig nichevirksomhed begrundet i markedets behov.

Kravet om uddannelse som gas-, vand- og sanitetsmester kan i særlige tilfælde fraviges over for en godkendt kompetent virksomhed på baggrund af dokumentation for en særlig kompetence på netop det pågældende område.

Adgangen til at opnå godkendelse som kompetent virksomhed på gasområdet var en nyskabelse ved vedtagelsen af den gældende lov.

På baggrund af erfaringerne med godkendte kompetente virksomheder på gasområdet og en vurdering af behovet herfor findes det hensigtsmæssigt at skabe en tilsvarende mulighed på vand- og sanitetsområdet.

Udgangspunktet vil ligeledes være krav om gas-, vand- og sanitetsmesteruddannelse, men dette udgangspunkt vil som på gasområdet kunne fraviges på baggrund af en konkret vurdering.

Muligheden påtænkes bl.a. anvendt af producenter, f.eks. af vandvarmere, vandbehandlingsanlæg, filteranlæg o.l., hvor monteringen af produktet indebærer indgreb i vandinstallationen, og hvor monteringen kræver særligt kendskab til produktet. Ligeledes kan den tænkes anvendt af virksomheder, som på fabrikantens foranledning udfører montering, service m.v. af produktet. Herudover vil f.eks. virksomheder, der er specialiseret i lækagesporing, kunne søge om godkendelse som godkendt kompetent virksomhed på vand- og sanitetsområdet.

Til § 3

Det foreslås, at ændringerne træder i kraft den 1. januar 2006. Den sene ikrafttrædelse har til formål at sikre, at de erhvervsdrivende får en passende periode til at omstille sig til de nye forhold. Det er ikke vurderingen, at de foreslåede ændringer vil have belastende konsekvenser for de autoriserede installatører. Det kan dog ikke udelukkes, at nogle installatørvirksomheder vil have gavn af en længere omstillingsperiode som følge af ændringerne i de områder, som er forbeholdt de autoriserede installatører. Endvidere tjener den sene ikrafttrædelse til, at de ikke-autoriserede virksomheder får bedre tid til at forberede sig på de nye muligheder, der bliver åbnet.

Lovforslag som fremsat 2004 15 Valid

§ 3, stk. 3. Den enkelte bruger af elinstallationer kan foretage udskiftning af normaltætte afbrydere og stikkontakter uden jordforbindelse for højst 250 V samt opsætning og nedtagning af belysningsarmaturer i private boliger, forudsat at det ikke sker erhvervsmæssigt. På samme betingelser må brugeren foretage arbejder, der er omfattet af § 2, nr. 4. Hvis installationen er beskyttet med HPFI- eller HFI-afbryder, kan brugeren desuden udskifte de foran nævnte stikkontakter, der er forsynet med jordforbindelse.

» Stk. 3. Enhver må foretage udskiftning af afbrydere og stikkontakter uden jordkontakt for højst 250 V på steder, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20. Er stikkontakterne forsynet med jordkontakt, må enhver foretage sådan udskiftning, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20, hvis installationen er beskyttet med HPFI- eller HFI-afbryder. Enhver må ligeledes opsætte og nedtage belysningsarmaturer på steder, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20, samt i badeværelser. Enhver må endvidere i private boliger foretage arbejder, der er omfattet af § 2, nr. 4.«

Lovforslag som fremsat 2004 15 Valid

§ 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om undtagelser fra autorisationskravet eller kravet om godkendelse som kompetent virksomhed i §§ 4 og 5 for følgende arbejder

1) Arbejder, som gas- og vandforsynings virksomheder ved eget personale udfører ved installationer, som de forsyner med gas eller vand.

2) Arbejder, som den, der er ansvarlig for et kloakanlæg, ved eget personale udfører ved installationer, som er tilsluttet pågældende kloakanlæg.

3) Simple installationsarbejder på vand- og afløbsområdet, der ikke kan indebære sundheds- eller miljømæssige risici.

»3) Simple installationsarbejder, herunder udskiftning af armaturer og lignende, på vand- og afløbsområdet, under nærmere angivne vilkår, hvor arbejdet ikke kan udgøre sundheds- og miljømæssige risici.«

Lovforslag som fremsat 2004 15 Valid

§ 7. Autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester (vvs-installatør) og som kloakmester meddeles af Sikkerhedsstyrelsen, når følgende betingelser er opfyldt

1) Virksomheden skal have en teknisk ansvarlig person, der er virksomhedens ejer eller er ansat i virksomheden, og som har bestået en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt prøve og har de fornødne ledelsesbeføjelser til at lede virksomhedens autorisationskrævende arbejder. Den teknisk ansvarlige må ikke være umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

2) Virksomheden skal have et fast forretningssted her i landet.

3) Virksomheden skal anvende et godkendt kvalitetsstyringssystem eller være omfattet af en særlig tilsynsordning, jf. § 9.

4) Virksomheden skal stille en sikkerhed, jf. § 10, for den forsvarlige udførelse af arbejdet.

5) Virksomheden må ikke være under konkurs.

Stk. 2. Virksomheden samt den teknisk ansvarlige skal afgive en skriftlig erklæring om, hvorvidt virksomheden eller den pågældende har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover. Virksomhedens ejer eller, hvor virksomheden drives i selskabsform, den administrerende direktør samt den teknisk ansvarlige skal endvidere afgive en skriftlig erklæring om, hvorvidt den pågældende inden for de sidste 3 år er blevet straffet for overtrædelse af denne lov eller bestemmelser udfærdiget i henhold til denne lov.

Stk. 3. Godkendelse som kompetent virksomhed inden for et begrænset arbejdsområde på gasområdet kan meddeles af Sikkerhedsstyrelsen, når betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt. Hvor forholdene særligt taler derfor, kan der ved godkendelse efter 1. pkt. som teknisk ansvarlig ansættes en person med en anden uddannelse end den i stk. 1, nr. 1, nævnte.

2. I § 7, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »gasområdet«: »eller på vand- og sanitetsområdet«.

Stk. 4. Sikkerhedsstyrelsen kan dispensere fra de i stk. 1, 2 og 3 nævnte betingelser, herunder meddele autorisation alene til udførelse af arbejder på vand- og sanitetsområdet.

Stk. 5. 1 det omfang det er nødvendigt for at opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten, fastsætter økonomi- og erhvervsministeren bestemmelser om, at virksomheder, der driver tilsvarende virksomhed i et andet medlemsland, og som har tilknyttet en teknisk ansvarlig person, der råder over kendskab til de danske installationsforskrifter, kan opnå autorisation uden at opfylde uddannelseskravene i stk. 1, nr. 1, og kravene i stk. 1, nr. 2, eller opnå godkendelse som kompetent virksomhed uden at opfylde kravene i stk. 1, nr. 2.

Stk. 6. 1 det omfang det er nødvendigt for at opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten, fastsætter Økonomi- og erhvervsministeren bestemmelser om, at personer, der har været ansat i en lignende stilling eller har drevet eller driver tilsvarende virksomhed i et andet medlemsland, og som råder over kendskab til de danske installationsforskrifter, kan tilknyttes en autoriseret virksomhed som teknisk ansvarlig person uden at opfylde uddannelseskravene i stk. 1, nr. 1.

Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter bestemmelser om fremgangsmåden ved ansøgning om autorisationer og godkendelse som kompetent virksomhed og vilkårene herfor. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter endvidere bestemmelser om den i stk. 4 nævnte dispensationsadgang samt bestemmelser om udøvelsen af virksomhed som autoriseret og godkendt kompetent virksomhed.

Lovforslag som fremsat 2004 15 Valid

Fremsat den 6. oktober 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om autorisation af elinstallatører m.v.

og lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse

med vand- og afløbsledninger

(Adgang for ikke-autoriserede til at foretage visse udskiftninger m.v.)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →