Skriftlig fremsættelse (31. marts 2004) - L 221

Skriftlig fremsættelse (31. marts 2004)

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen ”Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder” mv.)

(Lovforslag nr. L 221).

Lovforslaget er en udmøntning af en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en reform af arbejdsmiljøindsatsen.

Formålet med arbejdsmiljøreformen er en helhedsorienteret indsats, hvor arbejdsmiljøindsatsen nytænkes ud fra princippet om noget for noget, således at virksomheder, der kan dokumentere ordentlige arbejdsmiljøforhold belønnes, mens kontrolindsatsen rettes mod virksomheder med et dårligt arbejdsmiljø. Det hidtidige arbejdsmiljøsystem er ikke gearet til at sikre et godt arbejdsmiljø.

Med denne reform styrkes rådgivningsindsatsen, og Arbejdstilsynet vil fremover komme på alle virksomheder.

Reformen søger at påvirke holdninger hos arbejdsgivere og arbejdstagere, så de i den daglige indsats på virksomhederne bliver mere opmærksomme på arbejdsmiljøet og motiveres til at gøre, hvad de kan for at sikre et godt arbejdsmiljø.

De væsentligste elementer i dette lovforslag er

1. Screening af alle virksomheder

Samtlige danske virksomheder vil få et uanmeldt screeningsbesøg fra Arbejdstilsynet. Formålet med screeningsbesøget er at afklare, om virksomhederne har behov for et egentligt tilsyn, hvor arbejdsmiljøet ses efter i sømmene.

Med screeningen tages der udgangspunkt i den enkelte virksomheds arbejdsmiljø. For det er arbejdsmiljøets tilstand ude på de enkelte arbejdspladser, der har betydning for medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

Screeningen er en nyskabelse i arbejdsmiljøindsatsen og et effektivt prioriteringsredskab. Med reformforslagets ekstra ressourcetilførsel vil det tage 7 år for Arbejdstilsynet at screene alle virksomheder og gennemføre efterfølgende tilsyn på dem. Herefter vil virksomhederne blive screenet mindst hvert tredje år. Arbejdstilsynet vil stadig føre tilsyn med virksomhederne på alle de områder, hvor der føres tilsyn i dag, typisk i forbindelse med klager, undersøgelse af ulykker mv. Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat bliver undtaget fra screening, fordi de har vist, at de arbejder seriøst og målrettet med arbejdsmiljøet.

2. Rådgivningspåbud

Ikke alle danske virksomheder, som er forpligtet til at betale til bedriftssundhedstjeneste, bruger bedriftssundhedstjeneste. Med dette lovforslag omlægges rådgivningspligten, så virksomheder, der har behov for rådgivning, får pligt til at bruge rådgivning.

Efter forslaget kan en virksomhed fremover få påbud af Arbejdstilsynet om at bruge rådgivning, men virksomheden vil frit kunne vælge den autoriserede rådgiver, der kan yde virksomheden den bedste rådgivning.

Arbejdstilsynet vil kunne påbyde rådgivning i to situationer

Dels rådgivning til løsning af et konkret arbejdsmiljøproblem, dels rådgivning over en periode, hvis virksomheden udover materielle arbejdsmiljøproblemer har uorden i det formelle arbejdsmiljøarbejde, fx virksomhedens arbejdspladsvurdering eller sikkerhedsorganisation.

Dette vil sikre, at der etableres et egentligt samarbejde mellem virksomheden og arbejdsmiljørådgiveren om løsning af de problemer, som Arbejdstilsynet har konstateret. Virksomheden vil således have brugspligt i relation til rådgivningen.

3. Udfasning af BST-pligt

Arbejdsmiljøreformen vil indebære, at pligten for visse virksomheder til at oprette en bedriftssundhedstjeneste vil blive udfaset over en periode på fire år, frem til udgangen af år 2008.

Arbejdstilsynet vil først screene de BST-pligtige virksomheder, og det vil foregå efter princippet ”sidst ind - først ud”. Pligten til at oprette BST vil ophøre for hver enkelt virksomhed samtidig med, at den bliver screenet.

Har en virksomhed behov for rådgivning, vil Arbejdstilsynet ved det efterfølgende tilsyn afgive påbud om, at virksomheden skal gøre brug af autoriseret rådgivning.

Kombinationen af Arbejdstilsynets screening og mulighed for at afgive rådgivningspåbud betyder derfor, at den nuværende pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste bliver overflødig.

4. Autorisation af arbejdsmiljørådgivere

Med forslaget etableres en ny autorisationsordning, som skal sikre arbejdsmiljørådgivning af høj kvalitet. Forslaget muliggør, at alle kvalificerede rådgivere kan blive autoriserede, således at virksomhederne frit kan vælge den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, der bedst kan opfylde virksomhedens behov for rådgivning.

Der er således tale om en liberalisering af arbejdsmiljølovens rådgivningssystem.

Kravene til den nye autorisationsordning vil tage udgangspunkt i de krav, der i dag stilles til en bedriftssundhedstjeneste.

Bedriftssundhedstjenesterne skal autoriseres, hvis de ønsker at kunne tilbyde autoriseret arbejdsmiljørådgivning. De bedriftssundhedstjenester, der i dag er godkendt vil umiddelbart opfylde betingelserne herfor, og kan derfor efter ansøgning opnå en autorisation.

Indtil de BST-pligtige virksomheder fritages for BST-pligten, skal de for deres kontingentbetaling kunne modtage den rådgivning fra bedriftssundhedstjenesten, som de har krav på.

5. Etablering af smiley-ordning

Der indføres med lovforslaget en såkaldt smiley-ordning med det formål at synliggøre virksomhedernes arbejdsmiljø. En sådan ordning vil motivere virksomhederne til at arbejde for en høj arbejdsmiljøstandard.

Der etableres tre smileyer; en grøn, en gul og en rød. Dertil kommer et særligt screeningssymbol, der oplyser, hvornår virksomheden sidst blev screenet.

Den grønne smiley betyder, at virksomheden har opnået arbejdsmiljøcertifikat, eller på længere sigt anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø. Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat bestemmer selv, om de ønsker at modtage en grøn smiley.

Den gule smiley betyder, at virksomheden har fået et påbud eller anden afgørelse om overholdelse af arbejdsmiljøloven.

Den røde smiley betyder, at virksomheden har fået påbud om rådgivning for en periode.

Forslaget vil medføre, at alle virksomheder efterhånden mindst vil have registreret et screeningstidspunkt, og derudover kan virksomheden have en gul eller rød smiley. Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat, der har en grøn smiley, vil få den grønne smiley erstattet af en gul smiley, hvis virksomheden fx får et påbud.

Med smiley-ordningen vil enhver kunne gå ind på Arbejdstilsynets hjemmeside og se, hvornår en bestemt virksomhed er blevet screenet. Desuden vil man kunne se, om en virksomhed har fået en smiley. Med ordningen får virksomhederne derfor et stærkt incitament til at arbejde for et godt arbejdsmiljø.

6. Kollektive aftaler på arbejdsmiljøområdet

Med lovforslaget bliver det muligt at fastsætte regler om, at arbejdsmarkedets parter via kollektive overenskomster, kan overtage Arbejdstilsynets opgave med at kontrollere overholdelsen af regler i arbejdsmiljølovgivningen på konkrete områder.

Baggrunden for forslaget er, at aftaler vil stimulere arbejdsmarkedets parter til i højere grad at arbejde med arbejdsmiljøproblemerne. På nogle arbejdsmiljøområder kan aftaler give en bedre beskyttelse af arbejdstagerne, fordi kontrollen med overholdelsen af reglerne forankres på den enkelte arbejdsplads.

Forslaget indebærer, at tvister om arbejdsmiljøforhold, som er dækket af en kollektiv overenskomst, udelukkende vil blive behandlet i det fagretlige system. Hvis en medarbejder ikke kan få sin faglige organisation til at føre en sag inden for et aftalebelagt område, vil Arbejdstilsynets beføjelser genindtræde. Forslaget indebærer desuden, at Arbejdstilsynet får til opgave at kontrollere overholdelsen af reglerne i forhold til ansatte, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst, dvs. ansatte, som arbejder uden for overenskomstens område.

7. Styrket arbejdsmiljøuddannelse

Med lovforslaget bliver det muligt at etablere en særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet.

Endvidere vil længden af arbejdsmiljøuddannelsen kontor- og administrationsområdet blive forkortet fra 37 til 30 timer, men med samme grundlæggende indhold som i den nuværende arbejdsmiljøuddannelse.

Samtidig foreslås der etableret en godkendelses- og kvalitetssikringsordning for udbydere af den generelle arbejdsmiljøuddannelse og udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet.

8. Bindende forhåndsbesked

Lovforslaget vil gøre det muligt at etablere en ordning, hvor Arbejdstilsynet - mod gebyr - kan meddele bindende forhåndsbesked vedrørende udførelsen af et planlagt, konkret arbejde, inden dette påbegyndes.

Med en bindende forhåndsbesked bliver det lettere for virksomhederne at indtænke arbejdsmiljøet i planlægningen, og dermed varetage hensynet til de ansattes sikkerhed og sundhed. Virksomhederne får derved mulighed for at foretage holdbare arbejdsmiljøinvesteringer.

9. Inddragelse af sygefravær

For at nedbringe virksomhedernes sygefravær bliver det med forslaget muligt at kunne pålægge arbejdsgiveren en pligt til at lade arbejdsmiljørelateret sygefravær indgå i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.

Selv om kun en del af det samlede sygefravær kan tilskrives arbejdsmiljøforhold, er arbejdsmiljøforbedringer en af de foranstaltninger, der kan være med til at nedbringe sygefraværet. De nærmere regler om arbejdspladsvurdering vil ligeledes indeholde krav om, at sygefraværet skal inddrages i vurderingen.

Med forslaget lægges der ikke op til at pålægge arbejdsgiverne en pligt til at nedbringe sygefraværet. Endvidere må arbejdsgiveren ikke afkræve den ansatte oplysninger om helbredsforhold til brug for vurderingen af sygefraværet.

Lovforslaget indeholder i øvrigt

Præcisering af inddragelse af forebyggelse i arbejdsmiljøarbejdet.

Kodificering af praksis for anvendelsen af arbejdsgiverens objektive ansvar.

Præcisering af muligheden for at udpege private virksomheder og offentlige myndigheder til at gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver.

Bemyndigelse til at udpege private virksomheder til at autorisere arbejdsmiljørådgivere.

Bemyndigelse til at fastsætte og opkræve gebyr for afgivelse af forhåndsbesked, udpegning, bemyndigelse og autorisation samt godkendelse og kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelsen.

Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. juli 2004, dog således, at visse dele af forslaget træder i kraft hhv. den 1. januar 2005 og den 1. januar 2009.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.