Skriftlig fremsættelse (31. marts 2004) - L 213

Skriftlig fremsættelse (31. marts 2004)

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, ligningsloven, lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v., lov om finansiel virksomhed og lov om tilsyn med firmapensionskasser (Indførelse af tilskudsordning, opgørelse af boligbehov og ændring af tildelingskriterier m.v.)

(Lovforslag nr. L 213).

Der er i januar 2004 gennemført en evaluering af lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, der er en forsøgsordning med en 5-årig løbetid. Den viser, dels at lovens formål - at få bygget udlejningsboliger til en husleje, som en bredere del af befolkningen kan betale - i vidt omfang er nået, dels at det kan være hensigtsmæssigt at ændre loven på nogle punkter for at målrette den mod områder med den største efterspørgsel efter boliger. Samtidig er der som led i regeringens udspil "Flere i beskæftigelse - lavere ledighed" fra marts 2004 indarbejdet en fremrykning af tilskudsrammen fra 2006 og 2007 til 2004 i lovforslaget.

Det foreslås på den baggrund at ændre loven og samtidig gennemføre heraf afledte ændringer i skattelovgivningen og lovgivningen vedrørende pensionskasser og livsforsikringsselskaber.

Forslaget indeholder følgende hovedpunkter

- Den gældende skattefradragsordning ændres til en tilskudsordning. Der afsættes et tilskud på 380 mio. kr. i 2004, 190 mio. kr. i 2005 og 95 mio. kr. i hvert af årene 2006 og 2007. Det samlede tilskud på 760 mio. kr. svarer til det oprindeligt forventede årlige skattemæssige provenutab ved skattefradragsordningen for perioden 2004-2007.

- Tilskuddet målrettes mod de geografiske områder, hvor efterspørgslen efter boliger er størst, ved forud for ansøgningsrunderne at udpege sådanne områder. Ministeren kan beslutte at forbeholde en del af tilskudsrammen til bestemte områder. Kommunerne får mulighed for at afvise at deltage i ordningen og dermed mulighed for at afvise nybyggeri efter loven.

- Lovforslaget sigter endvidere på en byggepolitisk målsætning om at fremme produktiviteten i byggesektoren. Der gives derfor i hvert af årene 2004-2007 fortrinsstilling til 45 mio. kr. af bevillingsrammen til byggerier baseret på strategiske samarbejder. Ministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for fordeling af den del af bevillingsrammen. Det forudsættes, at disse midler fordeles efter de samme principper som den øvrige del af bevillingsrammen.

- Den ansøger, som opfylder lovens krav, herunder kvalitetskrav, og som søger om det mindste tilskud pr. m², kommer først i betragtning ved fordeling af tilskudsmidlerne. For at ligestille bygherrerne i konkurrencen annulleres virkningerne af regionale prisforskelle i byggeomkostningerne ved en beregningsteknisk vægtning af de maksimale anskaffelsessummer.

- Tilskuddet kan højst udgøre 20 pct. af de faktiske omkostninger, dog højst 20 pct. af de i loven fastsatte maksimale anskaffelsessummer.

- Der kan som hovedregel ikke ansøges om tilskud til projekter på mere end 200 boliger, og det gøres muligt for en ansøger at angive, at byggeriet skal opføres på flere byggegrunde. Endvidere gives der mulighed for opførelse af byggerier, som indeholder såvel beboelse som erhverv, men der kan kun ydes støtte til boligdelen.

Det skønnes, at der vil kunne opføres 3.000-3.500 udlejningsboliger i perioden 2004-2007.

Omlægningen fra skattefradrag til tilskud skønnes samlet set at være provenuneutral for det offentlige. Omlægningen skønnes således at medføre offentlige merudgifter på 370 mio. kr. i 2004 og 80 mio. kr. i 2005, som opvejes af mindreudgifter på 95 mio. kr. i 2006, 95 mio. kr. i 2007, 180 mio. kr. i 2008 og 80 mio. kr. i 2009.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

For så vidt angår de offentlige administrative konsekvenser medfører forslaget en begrænset administrativ merbelastning i Erhvervs- og Boligstyrelsen, men skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for kommunerne.

Forslaget vil ikke have administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser, ligesom forslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.