Skriftlig fremsættelse (28. januar 2004) - L 138

Skriftlig fremsættelse (28. januar 2004)

Integrationsministeren (Bertel Haarder)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af indfødsretsloven (ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring samt indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret)

(Lovforslag nr. L 138).

Regeringen indgik den 18. september 2003 en aftale med Dansk Folkeparti om indfødsret. Det fremgår af aftalen, at parterne er enige om, at muligheden for at opnå dansk indfødsret ved at afgive erklæring herom i medfør af indfødsretslovens § 3 begrænses til statsborgere i de andre nordiske lande, samt at personer, der er dømt for alvorlige samfundsfarlige forbrydelser, skal kunne fratages deres danske indfødsret, medmindre de herved bliver statsløse.

Lovforslaget har til formål at opfylde denne aftale.

Indfødsretsloven indeholder flere bestemmelser om, at udlændinge under visse nærmere angivne betingelser kan opnå dansk indfødsret ved at afgive erklæring herom over for et statsamt m.v. Betingelserne for at opnå dansk indfødsret ved erklæring vedrører navnlig den pågældendes udlændings alder, ophold her i landet og vandel. Erklæringsbestemmelsen i lovens § 3 omfatter alle udlændinge, mens de øvrige erklæringsbestemmelser er begrænset til statsborgere i de andre nordiske lande og tidligere danske statsborgere.

Efter lovforslaget begrænses muligheden for at erhverve dansk indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 3 til statsborgere i de andre nordiske lande, dvs. Finland, Island, Norge og Sverige. Indfødsretslovens erklæringsordning vil herefter alene omfatte nordiske statsborgere og tidligere danske statsborgere.

Baggrunden for forslaget er udviklingen i Danmarks befolkningssammensætning, som har medført, at der ikke længere er den fornødne sikkerhed for, at personer, som i dag er omfattet af indfødsretslovens § 3, altid er integreret på det niveau, som må være en forudsætning for at opnå dansk indfødsret.

Forslaget vil henvise flere udlændinge til at søge om dansk indfødsret ved naturalisation, og forslaget vil dermed sikre, at tildeling af dansk indfødsret i højere grad beror på Folketingets individuelle vurdering af den enkelte ansøger om dansk indfødsret.

Folketinget vil i den forbindelse have mulighed for at påse, at de pågældende personer opfylder de krav i relation til danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, som er en betingelse for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Med forslaget om at begrænse indfødsretslovens § 3 til nordiske statsborgere opfyldes samtidig initiativ 18 i Regeringens vision og strategier for bedre integration af 16. juni 2003. Det følger heraf, at regeringen vil tage initiativ til at skærpe betingelserne for at opnå dansk indfødsret ved erklæring således, at erklæringsmuligheden ikke kan benyttes i en situation, hvor den pågældende som barn i de for integrationsindsatsen væsentligste leveår har haft fast ophold i udlandet.

Indfødsretsloven indeholder i dag flere bestemmelser om frakendelse og fortabelse af dansk indfødsret. Det er muligt at frakende en person dansk indfødsret opnået ved svig, og indfødsretslovens regler om fortabelse af dansk indfødsret indebærer bl.a., at dansk indfødsret kan fortabes som følge af manglende tilknytning til Danmark.

Med lovforslaget foreslås endvidere indsat en ny bestemmelse i indfødsretsloven, der gør det muligt ved dom at frakende en person dansk indfødsret, hvis den pågældende dømmes for forbrydelser kriminaliseret i straffelovens kapitel 12 om forbrydelser om statens selvstændighed og sikkerhed og kapitel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen eller de øverste statsmyndigheder m.v.

Efter forslaget kan dansk indfødsret ikke frakendes, hvis den pågældende derved bliver statsløs. Forslaget omfatter således alene personer, som udover at have dansk indfødsret, tillige er statsborgere i et eller flere andre lande.

Baggrunden for forslaget er, at dansk indfødsret og de særlige rettigheder, der er knyttet hertil, efter regeringens og Dansk Folkepartis opfattelse må forudsætte loyalitet over for Danmark og vitale interesser for det danske samfund.

Bliver en person dømt for forbrydelser mod statens selvstændighed eller sikkerhed, statsforfatningen eller de øverste statsmyndigheder m.v., har den pågældende efter regeringens og Dansk Folkepartis opfattelse vist sig illoyal over for Danmark og vitale danske interesser på en sådan måde, at der bør være mulighed for at frakende den pågældende dansk indfødsret.