Skriftlig fremsættelse (28. januar 2004) - L 135
Statutory Text (1 Articles)
Skriftlig fremsættelse (28. januar 2004)
Ministeren for ligestilling (Henriette Kjær)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte
Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kompetencen til sagsanlæg overføres fra ministeren til Ligestillingsnævnets sekretariat)
(Lovforslag nr. L 135).
Det foreslås, at kompetencen til sagsanlæg til opfølgning af Ligestilling snævnets afgørelser ved domstolene flyttes fra ministeren for ligestilling til Ligestilling snævnets sekretariat, og at ministeren for ligestilling udpeger suppleanter for Ligestilling snævnets medlemmer.
Ved lovændringen, hvor kompetencen til sagsanlæg flyttes fra ministeren til Ligestilling snævnets sekretariat, kommer reglerne stort set til at svare til reglerne om Forbrugerklagenævnets afgørelser, dog med den forskel, at sagsanlæg efter ligestillingsloven er obligatorisk, medens Forbrugerstyrelsen selv afgør, hvorvidt styrelsen ønsker at anlægge sag til opfølgning af Forbrugerklagenævnets afgørelser.
Forslaget vurderes ikke at have erhvervsmæssige eller miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Lovforslaget ændrer alene proceduren for sagsanlæg og vurderes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.
Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juni 2004.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.