Legislator Case Law & Legislation
20031XX00207 DK

Skriftlig fremsættelse (14. januar 2004) - L 126

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2003 L 126 Valid

Skriftlig fremsættelse (14. januar 2004)

Skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og lov om planlægning samt ophævelse af ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og frigørelsesafgiftsloven (Forenklinger m.v.)

(Lovforslag nr. L 126).

Formålet med lovforslaget er at forenkle skatte- og afgiftslovgivningen. Det sker ved at skære ned i antallet af regler og ved at gøre reglerne mere fleksible og klare. Forslaget indeholder 8 forskellige forenklingsinitiativer.

Forslaget ophæver ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og frigørelsesafgiftsloven og overflytter beskatningen efter disse love til ejendomsavancebeskatningsloven, afskrivningsloven og statsskatteloven. Det betyder, at reglerne for beskatning af fast ejendom bliver væsentlig forenklet.

Der gives mulighed for inden for to år at modregne et tab fra salg af en del af en ejendom i en tidligere fortjeneste på samme ejendom. Herved opnås samme beskatning, som hvis hele ejendommen var solgt på en gang.

De erhvervsdrivende beskyttes mod uventet beskatning, når de sælger deres ejendomme. Det sker ved at lovfæste den hidtidige praksis fra det ophævede cirkulære om pristalsregulering af anskaffelsessummer for ejendomme købt før 19. maj 1993.

De skattemæssige konsekvenser i forbindelse med virksomhedsoverdragelse forenkles. Når ægtefæller handler virksomhed med hinanden gives der nu mulighed for, at ægtefællen kan indtræde i alle rettigheder i virksomhedsordningen. Dermed fjernes en urimelig hindring og ægtefællers adgang til at overtage virksomhedsordningen samtidig med overtagelse af ejerskab bliver ligestillet med den adgang børn og nære medarbejdere har.

Tinglysningsafgiften forenkles ved at give mulighed for at tilbageføre afgiften på realkreditpantebreve ved konvertering og låneomlægninger og adgangen til at samle flere retsforhold i samme anmeldelse udvides. Der indføres en hjemmel til at godtgøre tinglysningsafgiften, når panteudvidelsen er tinglyst som led i en samlet matrikulær ændring.

Administrationen vedrørende beskatning af børsnoterede aktier ved tilbagesalg til det udstedende selskab forenkles ved at fjerne dispensationsansøgningen i en række tilfælde.

Der gives aktiebaserede udloddende investeringsforeninger længere tid til at afvikle aktiebeholdningen ved likvidation af foreningen.

Den eksisterende praksis om adgang til at lade en skattefri aktieombytning efterfølge af en skattefri ophørsspaltning lovfæstes, hvorved lovtekstens betydning tydeliggøres.

Begrebet ”bestemmende indflydelse” i skattelovgivningen harmoniseres med henblik på at få ensartet begrebsanvendelsen.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →