Skriftlig fremsættelse (10. december 2003) - L 104

Skriftlig fremsættelse (10. december 2003)

Socialministeren (Henriette Kjær)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om social service og ligningsloven (Forbedringer af ledsageordningen, præcisering af kvindekrisecentrenes virksomhed, indførelse af hjemmel til at drive døgnhuse m.v.)

(Lovforslag nr. L 104).

Lovforslaget indeholder følgende 5 delelementer

1. Udvidelse af ledsageordningen,

2. præcisering af kvindekrisecentrenes virksomhed,

3. indførelse af hjemmel til at drive døgnhuse,

4. hjemmel til administrativt at fastsætte nærmere regler for betaling af udgifter til SP-bidrag af den særlig supplerende ydelse i servicelovens § 29 a og

5. ophævelse af revisionsbestemmelsen i servicelovens § 146.

Udvidelse af ledsageordningen

Forslaget er et led i regeringens handlingsplan for handicappede fra februar 2003.

Der stilles forslag om at der sker en udvidelse af ledsageordningen. Udvidelsen foreslås udmøntet i

1. En ret for hjemmeboende unge mellem 16 og 18 år til at få ledsagelse og

2. Dækning af modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen. med et beløb på op til 650 kr. årligt.

Forslaget vedrørende de hjemmeboende unge vil forbedre unges mulighed for at komme uden for hjemmet til fritidsaktiviteter af forskellig art.

Forslaget om dækning af udgifter på op til 650 kr. vil forbedre modtagerens muligheder for at deltage i kulturelle aktiviteter, der ikke er gratis, idet de normalt skal betale både for deres egen og ledsagerens befordring og entréindtægt.

Præcisering af kvindekrisecentrenes virksomhed

Denne del af lovforslaget er et led i aftalen om udmøntning af satspuljeaftalen for 2003.

Der stilles forslag om, at kvindekrisecentrene får en selvstændig bestemmelse i serviceloven. Formålet hermed er, at sætte fokus på kvindekrisecentrenes virksomhed.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der ved satspuljeforliget 2003 blev afsat en pulje på i alt 40 mio. kr. fra 2003-2006 til en forstærket indsats overfor kvinder og børn på kvindekrisecentre. Forslaget skal desuden ses i forlængelse af de senere års initiativer for at styrke indsatsen for voldsramte familier.

Med forslaget sættes der fokus på kvindekrisecentrenes virksomhed over for kvinder, som har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold, trusler om vold eller tilsvarende fra ægtefælle eller samlever.

Der vil i en bekendtgørelse, der træder i kraft samtidig med lovforslaget, blive fastsat kvalitetsstanddarder for kvindekrisecentrene om målsætningen for centrenes virksomhed, de fysiske rammer, tilbudene på krisecentrene, brugerindflydelse, personalepolitik, betaling og tilsyn.

Hjemmel til at drive døgnhuse for personer med sindslidelser

Der stilles forslag om, at amtskommunerne får mulighed for at oprette døgnhuse for personer med sindslidelser i medfør af serviceloven.

Døgnhusene er et tilbud, hvor udgangspunktet for behandlingen, er at støtten til brugerne ydes som overfor borgere i eget hjem. Det betyder bl.a., at det er servicelovens magtanvendelsesregler, der finder anvendelse i døgnhuse, og ikke tvangsbestemmelserne i psykiatriloven.

Døgnhuse er et alternativ til ophold på sygehus og ophold efter servicelovens § 93, stk. 1 nr. 1. Med forslaget kan amtskommunerne således oprette døgnhuse i stedet for eller som supplement til åbne psykiatriske afsnit på psykiatriske sygehuse.

Bidrag til den særlige pensionsopsparing, også kaldet SP-bidrag

Med vedtagelsen af servicelovens § 29 a i december 2002 fik forældre ret til at modtage en særlig supplerende ydelse, hvis de mister deres deltidsarbejde, mens de modtager tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven for at passe deres handicappede barn. Samtidig indsattes i ATP-loven regler om pligt til at betale SP-bidrag af den særlig supplerende ydelse.

Med lovforslaget, får socialministeren hjemmel til administrativt at fastsætte regler om kommunernes betaling og indberetning af SP-bidrag.

Ophævelse af servicelovens § 146

Reglerne om frit valg af særlige personlige hjælpemidler har ikke givet anledning til særlige problemer, og der skønnes derfor ikke at være behov for at opretholde en særlig revisionsbestemmelse.

Det samlede lovforslags økonomiske konsekvenser vedr. alene ledsageordningen. Denne skønnes at udgøre 6,0 mio. kr. årligt fra 2004 og frem. Det er i forbindelse med udmøntning af satspuljen for 2004 aftalt, at merudgifterne afholdes af satspuljemidler.

Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Med disse bemærkninger skal jeg indstille lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.