Skriftlig fremsættelse (26. november 2003) - L 98

Skriftlig fremsættelse (26. november 2003)

Justitsministeren (Lene Espersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Klippekortsystem, skærpede sanktioner ved hastighedsovertrædelser mv.)

(Lovforslag nr. L 98).

Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken er efter regeringens opfattelse uacceptabelt højt. Regeringen lægger derfor stor vægt på at øge færdselssikkerheden og fremme en mere hensynsfuld adfærd i trafikken.

Efter regeringens opfattelse kan en væsentlig reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken kun nås ved brug af en række forskellige instrumenter. Navnlig bør sanktionerne i forbindelse alvorligere overtrædelser af færdselsloven i højere grad end i dag afspejle de pågældende lovovertrædelsers farlighed. Samtidig bør der efter regeringens opfattelse gennemføres en række yderligere tiltag, som ligeledes har til formål at få den enkelte borger til at køre med større omtanke og udvise større ansvarlighed.

Formålet med lovforslaget er derfor for det første at indføre et klippekortsystem for kørekortindehavere som supplement til det gældende frakendelsessystem. Det foreslås således, at trafikanter, der begår tre grovere forseelser inden for en periode på tre år, frakendes førerretten betinget. De forseelser, der foreslås omfattet af ordningen, er kendetegnet ved at være trafikfarlige forseelser, navnlig adfærdsbaserede forseelser, der ikke i sig selv medfører en frakendelse af førerretten efter de gældende regler. Det drejer sig blandt andet om fremkørsel mod rødt lys, kørsel med for kort afstand til forankørende, vigepligts- og overhalingsforseelser, slalomkørsel, uberettiget brug af nødspor, overskridelse af hastighedsgrænserne med mere end 30 pct. og promillekørsel i intervallet 0,51- 0,80.

Da unge trafikanter er stærkt overrepræsenteret i ulykkesstatistikken, og da andelen af unge trafikanter i de kommende år vil stige, bør der efter regeringens opfattelse rettes en særlig indsats mod denne trafikantgruppe. Det foreslås derfor, at alene to grovere forseelser inden for en periode på tre år skal medføre kørselsforbud, hvis forseelserne er begået inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerret.

Formålet med lovforslaget er for det andet at skærpe sanktionerne over for alvorligere hastighedsovertrædelser i byer og på landeveje.

Kørsel med for høj hastighed er en ulykkesfaktor og har endvidere væsentlig betydning for skadernes omfang i forbindelse med en ulykke. Da langt størstedelen af trafikulykkerne i Danmark sker på vejstrækninger i byer og på landeveje, finder regeringen endvidere, at der er behov for en særlig indsats over for hastighedsovertrædelser på disse vejtyper.

Forslaget indebærer således, at den generelle grænse for betinget frakendelse af førerretten ved hastighedsovertrædelser nedsættes fra 70 til 60 pct. Samtidig fastholdes den faste overgrænse på 160 km i timen for betinget frakendelse af førerretten, der blev indført ved lov nr. 432 af 10. juni 2003 om ændring af færdselsloven (Motorvejshastighed, skærpet håndhævelse af hastighedsgrænserne og andre initiativer til forbedring af færdselssikkerheden).

Forslaget indebærer endvidere, at bødeniveauet generelt forhøjes ved grovere hastighedsovertrædelser, således at der skal udmåles en skærpet bøde for hastighedsovertrædelser på andre veje end motorveje, hvis hastighedsoverskridelsen har været på 30 pct. eller derover. Forslaget tilsigter en generel forhøjelse af bøderne i forhold til de eksisterende bødetakster for grovere hastighedsovertrædelser i byer og på landeveje.

Herudover indeholder lovforslaget en række yderligere tiltag til forbedring af færdselssikkerheden.

For det første lægges der op til en skærpelse af politiets fokus på ofte forekommende og trafikfarlige færdselslovsovertrædelser, herunder ved en mere konsekvent indgriben over for sådanne overtrædelser. Det er regeringens opfattelse, at trafikanternes oplevelse af en øget opdagelsesrisiko vil have en afgørende præventiv effekt og således medvirke til en generel ændring af trafikantadfærden.

For det andet lægges der op til en øget anvendelse af differentierede hastighedsgrænser, herunder f.eks. på skoleveje. Det er regeringens opfattelse, at differentierede hastighedsgrænser kan skabe en større forståelse for den konkrete hastighedsgrænse på en given strækning, og at der derfor vil være et større incitament i befolkningen til at overholde de enkelte hastighedsgrænser, hvis disse forekommer velbegrundede og saglige.

Endelig foreslås der indført en generel regel om, at spørgsmålet om sanktioner i anledning af hastighedsovertrædelser altid skal afgøres ud fra de hastighedsgrænser, der var gældende på gerningstidspunktet. Efter regeringens opfattelse bør der ikke herske tvivl om, at hastighedsovertrædelser må anses som trafikfarlige forseelser, uanset at hastighedsgrænsen for en given strækning efterfølgende forhøjes, idet de øvrige trafikanter på det tidspunkt, hvor kørslen fandt sted, har tilpasset deres hastighed og kørsel efter den aktuelt gældende hastighedsgrænse. Forhøjelse af hastighedsgrænser vil således efter forslaget ikke få betydning for strafbarheden af tidligere hastighedsovertrædelser.

Som led i lovforslaget vil der blive afsat midler til kampagne- og informationsaktiviteter i forbindelse med de nye regler og sanktioner, som er indeholdt i lovforslaget, og på øvrige områder, som generelt indebærer en færdselssikkerhedsmæssig effekt.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.