Legislator Case Law & Legislation
20031XX00099 DK

Skriftlig fremsættelse (25. november 2003) - B 66, B 67, B 68, B 69, B 70 og B 71

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af besl. forslag 2003 B 66, B 67, B 68, B 69, B 70 og B 71 Valid

Skriftlig fremsættelse (25. november 2003)

Keld Albrechtsen (EL)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om afgift på landbrugsbedrifters kvælstoftab samt CO 2 -afgift på kunstgødning.

(Beslutningsforslag nr. B 66).

Forslag til folketingsbeslutning om fordobling af pesticidafgiften.

(Beslutningsforslag nr. B 67).

Forslag til folketingsbeslutning om stop for udvidelse af konventionel husdyrproduktion i geografiske områder med høj dyretæthed.

(Beslutningsforslag nr. B 68).

Forslag til folketingsbeslutning om sprøjtefrie beskyttelseszoner omkring almene vandforsyningsanlæg.

(Beslutningsforslag nr. B 69).

Forslag til folketingsbeslutning om sprøjtefrie randzoner langs haver, naturarealer, vandløb og søer.

(Beslutningsforslag nr. B 70).

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre forbud mod anvendelse af glyfosat om foråret.

(Beslutningsforslag nr. B 71).

Pesticidhandlingsplanens utilstrækkelige målsætning om en gennemsnitlig behandlingshyppighed på 2,0 blev kun lige akkurat nået. Alligevel træder den nye pesticidhandlingsplan i den gamles spor, dels med en utilstrækkelig målsætning om en behandlingshyppighed på 1,7, som ifølge Bichel-udvalgets beregninger allerede burde være nået uden nævneværdige omkostninger, dels ved ikke at fremme det optimale instrument: omlægning til økologisk jordbrug. Med Vandmiljøplan I og II er den første vandmiljøplans mål endnu ikke nået her 17 år efter, og det forventes, at der snart kommer en opfølgning på de to første vandmiljøplaner.

Set med Enhedslistens øjne kan man ikke diskutere pesticidforurening og næringsstofforurening isoleret fra hinanden, da valget af løsninger har positiv eller negativ indflydelse på begge forhold. Derfor fremsætter Enhedslisten forslag til en håndfuld virksomme elementer, som tilsammen har flere formål

– Der gives økonomisk incitament til at udnytte gødningsressourcerne bedst muligt, hvilket vil give økologisk landbrug en konkurrencemæssig fordel (beslutningsforslag nr. B 66),

– der bremses op for nogle af de mest indlysende forureningskilder (beslutningsforslag nr. B 68, B 69, B 70 og B 71), og

– der opsamles et afgiftsprovenu, som kan finansiere forebyggelse af forureningen samt en del af den nødvendige udvikling af produktionsmetoderne inden for økologisk landbrug (beslutningsforslag nr. B 67).

Økologisk landbrug skal herudover fremmes ved, at afsætningen gennem det offentliges indkøb af økologiske produkter øges, primært fra virksomheder, der arbejder aktivt med at fremme økologisk produktion. Landbrugsstøtten skal afvikles, og overgang til jordrentebrug med en bæredygtig jordleje skal tilbydes i stedet. Landbrugsstøtten har gennem mange år bl.a. ledt tilrettelæggelse af produktionen i en mindre bæredygtig retning og har øget strukturudviklingen. Der er også behov for fortsat at udvikle produktionsmetoderne i økologisk landbrug, bl.a. med hensyn til optimal udnyttelse af næringsstofferne og med hensyn til praktiske måder at holde husdyr på friland på.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →