Skriftlig fremsættelse (13. november 2003) - L 84

Skriftlig fremsættelse (13. november 2003)

Undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov Arbejdsgivernes Elevrefusion, lov om erhvervsuddannelser, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om produktionsskoler. (Fornyelse af vekseluddannelsesprincippet, finansieringsomlægning m.v.)

(Lovforslag nr. L 84).

Lovforslaget er en udmøntning af den politiske aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om Finansieringsomlægning i forlængelse af udmøntning af aftalen om bedre uddannelser (Fase II), 5. november 2003.

Udmøntningen af aftalen indeholder følgende tre elementer

1) Opfølgning på aftalen ”Bedre Uddannelser” indgået mellem regeringen (Venstre og Det konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i forbindelse med finanslov 2003 om fornyelse af vekseluddannelsesprincippet og nye løsninger i stedet for skolepraktik (fase II).

2) Finansieringsomlægning, der indebærer en ændret rollefordeling mellem arbejdsgivernes og statens finansieringsansvar for udgifter til skolepraktik og finansiering af godtgørelse m.v. til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

3) Bortfald af besparelsen på produktionsskoleydelsen samt muligheden for, at der sker fradrag i produktionsskoleydelsen ved fravær uden lovlig grund eller lignende.

Bedre uddannelser

Lovforslaget indeholder i hovedtræk følgende ændringer vedrørende fornyelse af vekseluddannelsesprincippet

1) Den nuværende ”uddannelsesgaranti” suppleres med en ny mulighed for, at elever med 1. trin i en trindelt erhvervsuddannelse kan vende tilbage til skolen for at opnå 2. trin uden uddannelsesaftale (praktikplads). Den nye mulighed benævnes erhvervsuddannelse plus ( eud+). Eud+ oprettes som et supplement til den gældende mulighed for at fortsætte fra trin 1 med en uddannelsesaftale i trindelte uddannelser, og gælder uanset om disse udbydes med skolepraktik eller ej. Med indførelsen af eud+ tilføres uddannelsesgarantien et element ud over skolepraktik. Eleverne kan oppebære VEU-godtgørelse efter forslaget om ændring af loven herom.

2) Undervisningsministeren får en forstærket beføjelse til at bruge ad hoc-udvalg til at varetage de opgaver og funktioner, som ellers varetages af faglige udvalg, såfremt disse udvalg ikke viser tilstrækkelig handlekraft på prioriterede områder. Herved forbedres mulighederne for at etablere korterevarende erhvervsuddannelser på områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

3) Andre ændringer vil bidrage til, at eleverne er bedre kvalificerede i forhold til virksomhedernes behov, når eleverne skal i praktik eller vil give øgede muligheder for en fleksibel tilrettelæggelse i forhold til virksomhedernes behov og skolernes muligheder.

4) Skolepraktikordningen omlægges på en række områder idet: Kravene til elevernes faglige og geografiske mobilitet skærpes, men med bedre muligheder for mobilitetsfremmende AER-tilskud til bl.a. rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med praktikpladssøgning. Desuden bliver løngodtgørelsen til elever i skolepraktik reduceret til et niveau svarende til niveauet for skoleydelse til produktionsskoleelever. Adgangen til skolepraktik begrænses på visse uddannelser.

5) Gennemsigtigheden på praktikpladsmarkedet øges, så elever og virksomheder enkelt og ubureaukratisk kan finde hinanden ved hjælp af ny teknologi.

Praktikpladstaxameteret til skoler pr. indgået uddannelsesaftale forhøjes fra 1.000 kr. pr. elev til 3.150 kr. pr. elev. Beløbet fastsættes fremover på de årlige finanslove.

Finansieringsomlægning

Finansieringsomlægningen indebærer en ændret rollefordeling mellem arbejdsgivernes og statens finansieringsansvar for henholdsvis udgifter til skolepraktik og finansieringen af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Finansieringen af skolepraktik overføres til staten, mens arbejdsgiverne bidrager til finansieringen af VEU-godtgørelsen gennem et kollektivt arbejdsgiverbidrag.

Finansieringsomlægningen medfører en mere logisk rollefordeling i uddannelsessystemet, hvor staten finansierer driftstilskud til uddannelserne samt godtgørelse til unge og voksne uden uddannelsesaftale, mens

arbejdsgiverne finansierer godtgørelse til unge beskæftigede og bidrager til finansieringen af godtgørelse til voksne beskæftigede. Omlægningen træder i kraft den 1. januar 2004.

Arbejdsgiverbidraget til AER opkræves fortsat som ét bidrag, der fastsættes til 1.480 kr. årligt pr. ansat i AER-loven. Bidraget fordeles med et fast bidrag på 530 kr. til hel eller delvis finansiering af VEU-godtgørelse, befordringsudgifter m.v., medens den resterende del anvendes til lønrefusion m.v. Der påføres ikke arbejdsgiverne merudgifter ved omlægningen.

Der tilvejebringes hjemmel til at indføre supplerende styringsredskaber til regulering af, hvornår VEU-godtgørelse mv. udbetales.

Lov om produktionsskoler

Herudover ændres produktionsskoleloven således, at det bliver en pligt for skolerne at reducere produktionsskoleydelsen i tilfælde af fravær uden lovlig grund og lignende.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2004.

Lovforslaget er sendt til høring i forbindelse med fremsættelsen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.