Legislator Case Law & Legislation
20031XX00034 DK

Skriftlig fremsættelse (22. oktober 2003) - L 44

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2003 L 44 Valid

Skriftlig fremsættelse (22. oktober 2003)

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om krigsforsikring af skibe (Definition af krigsskade samt skærpelse af tidsfrister i forbindelse med anmeldelse af erstatningskrav og erstatningskravs bortfald)

(Lovforslag nr. L 44).

Formålet med lovforslaget er at foretage mindre tilpasninger af loven om krigsforsikring af skibe.

Med lovforslaget lægges der op til at nedsætte fristen for at anmelde krigsskader til Krigsforsikringsinstituttet for Skibe fra 6 måneder til 1 måned efter, at forsikringstageren er blevet vidende om en skades opståen og har haft mulighed for at foretage anmeldelse.

Det foreslås endvidere at nedsætte fristen for, på hvilket tidspunkt efter forsikringstidens ophør Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse kan meddele fordringshavere, at de skal anmelde fordringer mod instituttet for at opnå erstatning. Det foreslås at nedsætte fristen fra 1 år til 2 måneder.

Der lægges herudover op til at præcisere definitionen af begrebet stormagtskrig. Præciseringen er i overensstemmelse med lovens hensigt, og stormagtskrig fastlægges herefter som indbyrdes krig mellem to eller flere stormagter.

Endelig foreslås der mindre, tekniske tilpasninger af lovens henvisninger til bestemmelser i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for staten, kommuner eller amtskommuner eller for erhvervslivet. Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →