Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2003) - B 9

Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2003)

Finansministeren (Thor Pedersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en ændring af artikel 10.2 i Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.

(Beslutningsforslag nr. B 9).

Vedtagelsen af denne folketingsbeslutning vil gøre det muligt for Danmark at ratificere rådsafgørelsen af 21. marts 2003 om en ændring af artikel 10.2 i Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.

Rådsafgørelsen tilpasser afstemningsreglerne for Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd for at fastholde dets evne til at træffe effektive og rettidige afgørelser i et udvidet euroområde. Af den igennem Nice-traktaten tilføjede ”bemyndigelsesklausul” (artikel 10.6 i Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank) fremgår, at en ændring af artikel 10.2 skal godkendes af samtlige 15 nuværende medlemslande ved enstemmighed.

I henhold til de gældende institutionelle ordninger består Styrelsesrådet af de seks medlemmer af ECB’s direktion og de nationale centralbankdirektører fra eurolandene (p.t. 12). For så vidt angår beslutninger om blandt andet officielle rentesatser, som beskrevet i artikel 10.2 i Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, har hvert medlem af Styrelsesrådet en stemme og afgørelse træffes med simpelt flertal.

Med rådsafgørelsen indføres der et rotationssystem for stemmerettighederne blandt de nationale centralbankdirektører i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd fra det tidspunkt, hvor der er mere end 15 eurolande og dermed mere end 15 nationale centralbankdirektører i Styrelsesrådet.

Dvs. at så længe der er 21 eller færre medlemmer af Styrelsesrådet (dvs. 15 eller færre nationale centralbankdirektører i Styrelsesrådet) fortsættes de gældende institutionelle ordninger og hvert medlem af Styrelsesrådet har således en stemme.

Fra det tidspunkt, hvor antallet af medlemmer i Styrelsesrådet overstiger 21 (dvs. antallet af nationale centralbankdirektører i Styrelsesrådet overstiger 15), har hvert medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion fortsat en stemme hver, mens antallet af nationale centralbankdirektører med stemmeret udgør 15, selv om der er mere end 15 nationale centralbankdirektører i Styrelsesrådet.

De 15 stemmerettigheder fordeles på de nationale centralbankdirektører efter et rotationssystem, hvor de nationale centralbankdirektører bliver inddelt i grupper, som er forskellige med hensyn til, hvor hyppigt medlemmerne af grupperne kan udøve stemmeretten. Inddelingen af centralbankdirektører i grupper foretages i henhold til en fordeling efter størrelse af deres respektive hjemlandes økonomier baseret på andelen af det aggregerede bruttonationalprodukt i markedspriser, og andelen af den samlede aggregerede balance for de monetære finansielle institutioner. Fordelingen i grupper indebærer, at centralbankdirektører fra lande med forholdsvis store økonomier kan have hyppigere stemmeret end centralbankdirektører fra lande med forholdsvis mindre økonomier. Alle Styrelsesrådets medlemmer vil som hidtil deltage i dets møder som personlige og uafhængige medlemmer, uanset om de har stemmeret eller ikke. For de medlemmer, der har stemmeret, gælder fortsat princippet om et medlem - en stemme.

Styrelsesrådet kan dog beslutte at udskyde starten af rotationssystemet, indtil antallet af nationale centralbankdirektører overstiger 18.

Under drøftelserne i Rådet er Folketingets Europaudvalg blevet løbende inddraget. Regeringen forelagde således den 14. februar 2003 forhandlingsoplæg, som der ikke var flertal imod.

Rådsafgørelsen skal nu ratificeres i de enkelte medlemslande, så de ændrede afstemningsregler i ECB’s Styrelsesråd kan træde i kraft. Fra dansk side lagde vi vægt på, at alle institutionelle forhold i forbindelse med udvidelsen afklares hurtigst muligt og på mest hensigtsmæssig vis. Vi lagde naturligvis også vægt på, at den nye ordning indebærer en passende balance mellem mindre og større eurolande, samtidig med at det sikres, at centralbankdirektører med stemmeret er repræsentative for hele euroområdet.

Herudover skal jeg i øvrigt henvise til forslaget til folketingsbeslutning og de ledsagende bemærkninger. Samtidig skal jeg hermed anbefale forslaget til det høje Tings velvillige behandling.